Test: Kingston HyperX Predator 480GB SSD


Litteratur type: Artikel, Solid state disk Skribent: Polarfar
Frigivelsesdato: fredag, d. 1. maj 2015 Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Senest opdateret: fredag, d. 1. maj 2015 Billed behandling: Polarfar
Pristjek på http://www.pricerunner.dk: 3857,00 DKK Oversættelse af konklusion: Polarfar
 
Antal sider: 1 af 6 


Antal kommentarer: 28 Læs / Skriv Produkt udlånt af: Kingston
  Siden vist: 8683 antal gange. DK distributør: n/a


Introduktion
 

Kingston er en af de store spillere på SSD markedet, og deres HyperX brand har vundet adskillige priser og entusiast hjerter verden over. Nu hæver Kingston barren yderligere med en M.2 2280 SSD, der er monteret på en X4 PCIE adapter. Det betyder at du kan udnytte den høje båndbredde på PCI Ekspres bussen til dit lagermedie, og med 4 lanes til rådighed (2. Gen) giver det teoretisk 2 GB/s at lege med. Kingston opgiver læse og skrivehastighederne til lidt mere moderate 1400 MB/s og 1000 MB/s, men det er stadig langt over hvad en SATA3 SSD kan præstere.



Kingston Technology Company er et af verdens største firmaer indenfor RAM og flash hukommelse, herunder også SSD'er. Firmaet blev startet i 1987, og solgte i 2009 for 4,1 mia. dollars fra deres katalog på over 2000 forskellige produkter, der tæller stort set alle tænkelige stykker elektronik med behov for RAM. Computere, servere, printere, MP3 afspillere, digital kameraer og mobiltelefoner for at nævne et par stykker. Der er altså en ret stor chance for, at du et sted i huset har en Kingston RAM klods siddende.

 



Deaktiver
Grund:
 
 

www.bildelestore.dk