Test: Corsair SF600 SFF PSU


Litteratur type: Artikel, Strømforsyninger Skribent: Polarfar
Frigivelsesdato: tirsdag, d. 27. september 2016 Korrekturlæser: jmose
Senest opdateret: tirsdag, d. 27. september 2016 Billed behandling: Polarfar
Pristjek på Strømforsyninger: 0,00 DKK Oversættelse af konklusion: Polarfar
 
Antal sider: 1 af 6 


Antal kommentarer: 6 Læs / Skriv Produkt udlånt af: Corsair
  Siden vist: 4919 antal gange. DK distributør: n/a


Introduktion


PC'er kommer i mange størrelser og former, og især det lille ITX format er blevet voldsomt populært, både til kontormaskiner og deciderede spillemaskiner med kraftig 3D grafik. En lille PC er ideel til LAN party brug. Problemet er dog oftest at det kræver en kraftig strømforsyning at drive et tilpas stort grafikkort, og derfor ender man ofte med et kompromis der ligger meget tæt op ad et Micro-ATX system, der kan købes en del billigere.
 



 

Heldigvis er der producenter der ind imellem lytter til kunderne, og sætter udvikling i gang af niche produkter. Vel vidende at efterspørgslen måske ikke bliver voldsom. Corsair er et sådant firma. Til ITX brug og mindre, ser man ofte SFF formfaktoren anvendt i stedet for den sædvanlige micro-ATX. SFF er en åben standard åben for fortolkning, så der er ikke som sådan en definition af SFF, men det er en forkortelse af Small Form Factor. Oprindeligt Shuttle Form Factor, med henvisning til de små skotøjsæske lignende PC'er fra Shuttle. En SFF strømforsyning er således heller ikke fast defineret som en bestemt størrelse, så Corsair har valgt at kalde deres SFF modeller for SF, efterfulgt af antal watt.

Vi har lånt en SF600, altså en 600 watt PSU der måler sølle 100x63x125 mm, og vejer 860 gram. ALligevel lover Corsair os den kan levere samtlige 600 watt, det er 50 ampere, på 12 V linjen alene. Den er delvist passivt kølet, så 92 mm blæseren starter først op ved omkring 120 watt, og skulle være ganske lydløs under drift. Læg oven i det en 80+ Gold certificering, fuldt modulære kabler, brug af 100 % japanske kondensatorer og syv års garanti (!), så tegner det på papiret rigtig godt. Corsair laver også en 450 watt udgave med navnet SF450.

 



Deaktiver
Grund:
 
 

www.bildelestore.dk