Test: Samsung 960 PRO M.2 1TB


Litteratur type: Artikel, Solid state disk Skribent: Polarfar
Frigivelsesdato: mandag, d. 5. december 2016 Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Senest opdateret: mandag, d. 5. december 2016 Billed behandling: Polarfar
Pristjek på Solid state disk: 4583,00 DKK Oversættelse af konklusion: Polarfar
 
Antal sider: 1 af 6 


Antal kommentarer: 16 Læs / Skriv Produkt udlånt af: Samsung
  Siden vist: 6242 antal gange. DK distributør: n/a


Introduktion


Er du en af dem der bare skal have det vildeste PC hardware hele tiden uanset prisen, så er en NVMe SSD et absolut must. Den nye NVMe specifikation lader nemlig SSD'ens flashram arbejde som det oprindeligt var tiltænkt. Masser af parallelle operationer, ingen ventetid og fuld udnyttelse af potentialet ved at bruge PCI Express bussen som motorvej, i stedet for en cykelsti i form af en SATA controller. Når det går bedst kan man forvente 5-6 gange hurtigere dataoverførsel på en NVMe type SSD end med en SATA model. De fleste nye bundkort fra intel Z97 og frem understøtter M.2 soklen. Du bør dog konsultere dit bundkorts manual, da der findes flere typer M.2 sokkel. NVMe typen er som regel angivet som M.2 PCIE Gen.3.0 x4 eller i enkelte tilfælde M.2 Ultra.

Samsung er med helt fremme i den udvikling, og har været i gang længe med at udvikle til M.2 soklen. Seneste skud på stammen hedder nu 960 serien, og indeholder både EVO og PRO modeller, ganske som SATA serierne. Denne gang skal vi se nærmere på en 960 PRO med 1 TB plads. Det er den næststørste model i PRO serien, der går fra 512 GB til 2 TB. Forskellen på de to serier er at EVO'en bruger den lidt billigere TLC V-NAND flashram, og PRO serien kører med MLC, der tåler lidt flere tæv. Det kan du læse mere om under Bag om SSD på næste side. 
 


Vi har tidligere i år testet Samsungs første ægte NVMe SSD i 950 serien , og den trak tænderne ud på stort set alt andet på markedet med læse- og skrivehastigheder på 2500 MB/s hhv. 1500 MB/s. Med 960 PRO hæver Samsung barren yderligere til svimlende 3500 MB/s ved læsning, og 2100 MB/s når der skrives. Grænsen for M.2 soklen går ved 4 PCI Ekspress lanes svarende til knap 4000 MB/s.

Vi piller teknologien fra hinanden over de næste par sider, og så skal vi naturligvis have testet dyret.

 

 



Deaktiver
Grund:
 
 

www.bildelestore.dk