Korrekturlæser: rehan09
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: HIS
DK distributør: Komplett.dk

Innovation / Teknologi

Der er igen glæde i AMD-lejren over firmaets fortsatte succes på markedet for grafikkort. Lanceringen af Radeon HD 6800-serien cementerer, at ”AMD Changed The Game”, som sloganet i pressematerialet direkte lyder. Og det er svært at erklære sig uenig, eftersom firmaet har solgt 25 millioner DirectX11-kompatible grafikchips, og efter sigende har en markedsandel for DirectX11-kompatibel hardware på 90%.
 

 
 

Den er uden tvivl meget svær at sluge for konkurrenten nVIDIA, der med stor forsinkelse i maj måned lancerede deres DirectX11-kompatible flagskib, GeForce GTX480, der først for nyligt har fundet fodfæste på markedet. Dog har nVidia netop lanceret GTX580, der virker lovende, men som ikke rigtigt er til at få fat på endnu; og som i øvrigt også er i en helt anden prisklasse.
AMD sætter altså ikke deres lys under en skæppe – og firmaets PR-maskine kaster slogans i grams til alverdens nørder med ”I dag blev det bedste endnu bedre” og ”Tro dine øjne”. 

  
 

Men er det salgsgas eller har firmaet vægt bag ordene? Én ting er sikkert: Radeon er ikke blevet en hurtigere grafikkortserie efter denne lancering. Radeon HD 6800-serien skal nemlig ikke løfte arven for HD5800, som det ellers var ventet. HD 6800 er i virkeligheden en billigere, beskåret, raffineret og strømbesparende HD 5800-serie – alt sammen på samme tid. Og ja, navneforvirringen er total!
 


 

HD 6870 er altså ikke hurtigere end HD 5870, hvis i skulle være i tvivl. Tværtimod ligger det sig ydelsesmæssigt op ad HD 5850, og skal med firmaets egne ord være vinderen i ”Sweet Spot”-segmentet. Alligevel er der ingen grund til at blive skuffet, selvom man på AMDs pressemøde godt kunne ane en snert af skuffelse i folks stemmer over, at der ikke var tale om en ny GTX480-killer. Ingeniørene har skåret ”hvalpefedt” væk og optimeret designet, således at GPUen er gået fra 334mm^2 til bare 255mm^2; 25% mindre. Ligeledes har slankekuren medført, at HD 6870 bruger 8W mindre ved idle, end HD 5850. Dette betyder også at produktionsomkostningerne til chippen er blevet mindre, idet chippen fylder mindre på en wafer, og derfor kan sælges billigere.
 


 

Lidt muskler er dog også gået tabt under operationen. Således har HD 6870 1120 stream processore mod HD 5850s 1440 og 56 teksturenheder mod HD5850s 72. Til gengæld er båndbredden på hukommelsen steget fra 128,0 GB/s til 134,4 GB/s. Og så skulle der jo være kompenseret vha. diverse optimeringer i chippen.
 


 

Bl.a. skulle ydelsen i Tesselation, som pt. er nVIDIAs styrke, være væsentligt forbedret. Dette er bl.a. sket ved at lade kortet tage lettere på Tesselation på objekter, hvor der alligevel ikke er det store behov for høj detaljegrad. Præcis hvordan ydelsen er, kigger vi selvsagt på i ydelsesafsnittet i denne artikel.
 


 

Som altid har AMD iøvrigt stor fokus på brugeroplevelsen – og deres Eyefinity-teknologi bliver pushet som altid. Og til jer feinsmeckere, der er vild med gaming med 3 eller sågar 6 skærme, er Eyefinity heldigvis blevet forbedret, ligesom tilslutningsmulighederne generelt. HD6800-serien byder nemlig på 2*DVI, 1*HDMI og 2*MiniDisplayPort! For os almindelige dødelige, der ikke har madrassen fuld af penge, betyder dette at vi let kan tilslutte enhver tænkelig skærm. Lækkert.
 


 

Men for de guldrandede gamers betyder det, at de snart vil kunne tilslutte 6 skærme uden at skulle erhverve sig et specielt ”Eyefinity-Six”-edition grafikkort, blot ved tilkøb af en MST HUB. Disse er desværre endnu ikke tilgængelige, men vil angiveligt komme i starten af 2011 og koste omkring 1000-1500kr. (ubekræftet rygte). Slutteligt understøtter Radeon også Stereoscopic 3D, der minder om konkurrentens 3D Vision, og ligeledes kræver en 120Hz skærm og specielle briller.
 


 

Hvis i alligevel er skuffede over, at HD6870 ikke er en über highend lancering, kan i godt begynde at glæde jer til ”Cayman”-chippen der, sandsynligvis med navnet HD 6970, er den egentlige arvtager for HD5870, og burde byde på sindssygt mange kræfter under kølerhjelmen. Ligeledes vil en dobbelt-GPU version af Cayman følge senere, med kodenavnet ”Antilles”.

 

Tak til Emillos for ovenstående afsnit

Klump
 
Elitebruger
Tilføjet:
01-12-2010 06:40:07
Svar/Indlæg:
447/2
Fin test.

Dog ville jeg ønske at der blev testet i nyere spil.

UT3, Colic Mcrae 2 - Dirt osv..

Nyere spil tak :)


Galvatron
 
Elitebruger
Tilføjet:
01-12-2010 10:41:38
Svar/Indlæg:
650/57
Fin nok test, men synes det er lidt en "forbrydelse" at køre GTX 480 på en gammel 197.41 driver ! ydelsen med 258,96 er markant bedre.


Cook
 
Elitebruger
Tilføjet:
01-12-2010 10:57:10
Svar/Indlæg:
563/64
#2 Testen af Zotac GTX 480 ligger tilbage i maj måned, og kortet er for længst sendt tilbage til producenten. Derfor den ældre driver. Du skal jo tænke på at vi kun har kortene til rådighed når vi tester dem.


inside
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-12-2010 22:37:58
Svar/Indlæg:
804/46
Nogen som ved hvor mange ampere de her HD6870 kort skal have? Tror nemlig min PSU er lige på grænsen, men så nu helst at jeg kunne slippe for at opgradere :P