Test: Corsair Glaive RGB Pro Gaming Mouse

Styre-enheder d.  18. juli. 2019, skrevet af KleitusIV 0 Kommentarer.  Vist: 3279 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: KleitusIV
Oversættelse: KleitusIV

Pristjek på  599,00
Produkt udlånt af: Corsair
DK distributør: n/a

Layout / Design

 

 

Glaive RGB Pro er som tidligere nævnt en fysisk stor mus designet til højre hånd, og den egner sig specielt godt til store hænder. Den er lavet på en letvægts aluminiumsramme med sort plastic på, og er af en virkelig solid byggekvalitet. Man kan vælge mellem 2 farve-modeller. En hvor aluminium'et er "aluminiumsfarvet" (gråt) eller en sort udgave. Vi har testet den sorte udgave, hvor det er svært at skelne hvad der er af aluminium, og det har heller ikke den store betydning for brugen af musen. Det betyder dog at den er lidt tungere end f.eks. Ironclaw (115g vs 105g).

Knapperne på musen reagerer hurtigt og er lette at bruge. Hjulet kører også let og med tydelige "hak", så man ved når man f.eks. vælger våben, eller hvad man ellers anvender hjulet til. "Klik" med hjulet fungerer også let. Den eneste kritik omkring knapperne er de to tommel-knapper, som jeg synes sidder for langt inde. De er ikke så naturlige og lette at fange som på andre mus.

Det særlige ved Glaive er muligheden for at skifte venstre side af musen, så pasformen til ens hånd og tommelfinger kan tilpasses behovet og situationen. Sidestykkerne er af plastik med en magnet, så de let klikker på plads og ikke tager mange millisekunder at skifte.
 


Musen har en let bøjet kontur og ligger fint i hånden.
 


Siderne på musen er designet med nupret gummi, så man har et virkelig godt greb om musen og man risikerer ikke, at den glider ud af hånden i selv de mest intense kampe. Dette er en opgradering ift. den gamle Glaive mus, hvor siderne var af glat plastic.
 


Glaive ses her sammen med mit K70 LP tastatur og min daglige mus, en Corsair Ironclaw. Som man kan se er Ironclaw lidt mere "tyk om numsen" og til min hånd er der mere "palm-grip" på den end Glaive. Det er dog meget små marginaler der afgør størrelsesforholdet mellem de 2 mus.

En anden forskel mellem de 2 mus er at ledningen er en smule tyndere på Glaive ift. Ironclaw. Ironclaw har fået kritik for en ufleksibel tyk ledning, men dette er blevet bedre på Glaive RGB Pro.
 


Der er 3 individuelle RGB zoner der kan kontrolleres via den medfølgende iCUE software, som gennemgås på næste side.
 

 

På næste side kigger vi på softwaren.