780G/HD3200 - HD opløsning - hjælp

Media Center d.  20. marts. 2009, skrevet af Zorba
Vist: 688 gange.

Zorba
 
Superbruger
Tilføjet:
20-03-2009 00:41:10
Svar/Indlæg:
1142/59
Jeg har netop lige samlet mig et nyt mediacenter med 780G + HD3200 samt en X2 4850E. Generelt så kører det fint nok, men jeg har problemer med at indstille opløsningen. Lige meget hvilken HD opløsning jeg vælger, så går billedet aldrig ud til kanterne. Det er som om det centreres. Hvis jeg fx sætter den til 1920x1080 60 Hz som TV'et selv oplyser det kan klare, så er billedet stadig centreret men der kommer samtidig en form for ghosting (du kan nærmest se tekst lidt gennemsigt til venstre fra den tekst det burde være).

Jeg er kommet frem til, at det der ghosting forsvinder ved 50 Hz, hvilket jo er fint nok. Desværre så bliver teksten utrolig sløret selv med ClearType, højere DPI osv. Det er som om den bare ikke kan sende et normalt HD signal ud igennem HDMI porten, for en PS3 er der ingen problemer med. Jeg har prøvet stort set alt i Catalyst og intet hjælper. Jeg prøvede også PowerStrip, men de ting det læste fra EDID kunne det ikke bruge (TV'et flippede ud med en masse farver og streger osv - skyndte mig at gå i fejlsikret og fjerne igen).

Såfremt det hjælper, så er mit TV et Sony KDF-E50A11E (50" bagprojektion). Derudover så kører jeg bare XP Pro med MediaPortal. Det skal siges at man ikke bemærker sløring/dårlig tekst ved TV brug (FireDTV - digitalt), men det ses som sagt 100% på selve skrivebordet.

Jeg håber en eller anden har oplevet de samme problemer, da jeg nu er helt blank for idéer efter 2 timer med indstillinger. 😕

PS: Jeg kan sagtens bruge overscan med 1280x720 opløsningen, men det breder bare billedet ud til kanten, men løser ikke sløringsproblemet. Dog kan jeg ikke presse det 100% ud til kanterne uden at top og bund ryger udover skærmens område. Det er lidt kedeligt.
Teresa
 
Moderator
Tilføjet:
20-03-2009 08:36:33
Svar/Indlæg:
2458/91
hvor høj opløsning kan dit fjernsyn kører med. Alle TV har en native opløsning. selv gamle CRT-fjernsyn? Hvis du ikke kører native, får du med 100% sikkerhed sløret billede.


Zorba
 
Superbruger
Tilføjet:
20-03-2009 09:13:11
Svar/Indlæg:
1142/59
TV'et kører native 1280x720p, men kan tage 1080i input dvs. 1920x1080 @ 60 Hz. Såfremt jeg sætter den til det, så får jeg enten:

A) Sort skærm
B) Sløret 1920x1080 opløsning som ikke fylder skærmen helt ud

Det er også det jeg synes der er underligt, da jeg har prøvet at nulstille Catalyst hver gang jeg definerer opløsning. Jeg forstår derfor ikke, at der kan komme 2 resultater ud af samme indstilling.

Hvis jeg sætter opløsningen til 1280x720 @ 60 Hz, så viser den skam billede, men forestil dig at du har et gennemsigtigt billede af det originale, lagt ind over det originale og forskudt lidt til venstre. Det er sådan det ser ud på 60 Hz. Såfremt jeg sætter den til 50 Hz, så kommer der ikke det der dobbelt billede, men i stedet er tekst ret sløret dog er film fine nok. Dog kommer billedet heller ikke ud til kanterne med denne opløsning, lige meget om det er 50 eller 60 Hz.

Som det sidste kan jeg fortælle, at jeg bruger Catalyst 9.2, så det er ikke en eller anden gammel driver. Det er også en helt frisk installation af XP Pro SP3.