Ny bærbar - Input til model

Diverse d.  31. august. 2017, skrevet af speed six
Vist: 769 gange.

speed
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-08-2017 09:03:00
Svar/Indlæg:
652/76
Jeg skal have mig en ny bærbar, men er i tvivl om, hvilket mærke, model og specs jeg generelt skal gå efter. Derfor søger jeg lidt input fra jer brugere.

Hvad har jeg i dag?
En rigtig gammel Dell XPS M1330. Den har tjent mig vel, men er generelt bare vuddateret på stort set alle områder.

Hvad skal den bruges til?
Almindelig desktop arbejde, dvs. Office, surfing, streaming, lidt billedbehandling og måske også lidt videoredigering.

Den skal ikke anvendes som spillemaskine, men den må gerne kunne trække Star Craft II.

Hvad lægger jeg vægt på?
- Et godt og solidt kabinet uden nævneværdig fleks.
- Generelt god komponentkvalitet.
- Godt tastatur.
- God skærm.
- Støjsvag.

Hvad overvejer jeg selv?
Jeg har været rigtig glad for min nuværende Dell. Derfor overvejer jeg også en ny model fra XPS serien, nærmere bestemt en XPS 15" med i7 7700HQ CPU, FHD skærm, 16 GB RAM og 512 GB SSD. CPU'en er nok overkill, men det er nu engang, den der følger med.

Jeg har også set på en Lenovo T470 med i5 7200U CPU, FHD skærm, 16 GB RAM og 512 GB SSD. Jeg har før haft en T-model som arbejdscomputer, og den var jeg rigtig glad for.

Fordele/ulemper
Fordele ved Dell'en: God skærm, godt og solidt kabinet, OK tastatur, hurtig SSD og godt GFX.
Ulemper: Svingende kvalitet (har jeg læs på nettet), bliver meget varm, blæserstøj, coilwhine.

Fordele ved Lenovo'en: Godt og solidt kabinet, god kvalitet, rigtig godt tastatur, støjsvag.
Ulemper: Middelmådig skærm, SSD udnyttes ikke 100 % (den kører kun x2), rigtig dårlig touchpad.

Jeg har umiddelbart ikke mulighed for at se, røre og teste inden køb.

Hvad har I af erfaringer med disse modeller, og hvad vil I anbefale - måske en helt 3. model?

/Henrik
bauner
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
31-08-2017 11:17:04
Svar/Indlæg:
835/71
Det er to ret sprøde maskiner du skal vælge imellem. Normalt ville jeg vælge en ThinkPad fremfor noget andet. Jeg har altid brugt trackpoint´en på dem jeg har haft, da touchpad´en altid har været dårlig. At SSD´en kun kører x2 tvivler jeg på du vil bemærke.
Jeg har kun hørt godt om Dell´s XPS 13/15...
Alle producenter har "mandags modeller. Jeg ville nappe den XPS 15.
Med fare for at blive hevet med om i laden, og tæsket med en gammel laptop, tillader jeg mig lige at anbefale en 13" MacBook Pro, hvis du skulle have lyst til at prøve noget helt andet.


speed
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-08-2017 12:54:58
Svar/Indlæg:
652/76
#1
Tak for kommentarerne.

Jeg tror nu også, at jeg som udgangspunkt vil blive glad for både Dell'en og Lenovoen. Jeg er lidt en sucker for en god skærm, så det trækker meget mod Dell'en.

Jeg har dog læst flere anmeldelser, der påpeger, at blæserne kommer op i omdrejninger allerede ved moderat load, og at de samtidigt larmer ret meget. Det er umiddelbart et ret stort minus for mig.

Jeg har også overvejet en Mac. Jeg har allerede en iMac som alm. hjemmecomputer, men vil egentlig gerne have en windowsbaseret bærbar. Jeg ved godt, at jeg også kan køre Windows på Mac, meeeeen. Herudover synes jeg også, at skærmen som minimum er en tomme for lille, og 15" modellen ligger noget over mit budget.


Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af speed six d. 31-08-2017 12:59:02.