Jeg byggede en server i dag...

Diverse d.  22. november. 2018, skrevet af freak_master
Vist: 797 gange.

freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
22-11-2018 17:51:25
Svar/Indlæg:
6189/473

En kunde har købt en server som jeg blev sat til at bygge, den ser en smule kedelig ud hvis man bare ser den stå:

 


 

Men her er lidt specs:

4x Intel E7-8880v3

96x 32GB (3TB!) DDR4 2133MHz CL13 RAM

4x 1400W hot swap redundant PSU

ServeRAID M5015 SAS RAID controller

 

Normalt laver jeg ikke en større test når vi sælger servere, men dette er en server der koster omkring en halv million, så jeg installerede Windows Server 2016 på den for at rende noget prime95 og HWmonitor. Bare at starte Prime95 på alle 144 tråde tog faktisk over 10 sekunder, da hver enkelt tråd starter alene, det var noget af et syn, det samme med joblisten, der lister alle 144 tråde, desværre fik jeg ikke billeder af det, men som den nørd jeg er skulle jeg selvfølgelig køre Cinebench R15:


Var det noget med at vi havde en top liste for Cinebench?

 

Jeg tænkte at jeg lige ville tage et par billede af hvad sådan en fætter faktisk indeholder, da de fleste ikke sikkert ikke har set sådan noget før...

 


 


En del af bagenden kan tages ud for at sætte PCIe eller ML2 (Ikke M.2) udvidelseskort i. Denne server skal have nogle fiber HBA kort.

 


Lenovo har delt serveren op i "bøger", eller "books" som de kalder dem. Billedet før er IO bogen, hvor den også kan tilføjes ekstra bøger for at få flere PCIe pladser. Denne bog er "Compute book", som indeholder en CPU og 24 RAM pladser.

 


Kunden skal have flere PCIe kort i end den første store IO bog kan indeholde, så der er monteret en ekstra "half-lenght" IO bog. Omkring PSU'erne i bunden kan man se hvilke PCIe porte der høre til hvilken CPU, så det er nemt at sætte op i Hyper-V eller hvad man nu vil bruge.

 


 


96x32GB RAM

 


DDR4-2133

 


Jeg har lige taget nogle bøger ud fra fronten. Der er i alt 4 compute bøger og en "storage book", hvor diske (4x 300GB 10K 12G SAS) og M5015 RAID controller sidder i. Det er også i storage bogen hvor front USB og LCD display sidder i.

 


Bagsiden af en compute book fyldt med RAM

 


Forsiden af en compute book fyldt med RAM

 

Sådan en server skal lige "varmes op", hvorfor det Cinebench billede i så i toppen er serverens bedste run, men det variere faktisk utrolig meget. Jeg fik 6368 efter at køre Cinebench en 15 gange efter hinanden, selvom dette er en helt frisk installation af Windows.

Her er nogle andre Cinebench runs jeg fik kørt:

 


 


 


 


 


 

Jeg lavede også en hurtig video af et Cinebench run, det ser lidt specielt ud:

https://imgur.com/5v9E8Vb

 

Til slut prøvede jeg en wprime:


Det er bare ikke noget systemet kan, satte jeg den til at køre 144 tråde blev wprime helt mærkelig, og det tog en evighed at færdiggøre. CPU'erne skal nemlig snakke sammen i wprime, og det er her Intel's QPI link kommer til kort. På billedet her har jeg sat kun 36 tråde, som er hvad en CPU har, om den så køre kun på den ene CPU ved jeg ikke, men jeg kan sige at denne tid er cirka 5 sekunder hurtigere end en 5960X @ 5.375GHz jeg lavede 15 maj 2016: http://hwbot.org/submission/32...

 

Det var alt, ville bare dele en lidt spændende oplevelse jeg havde i dag 🙂

KiloDunse
 
Programmør
Tilføjet:
22-11-2018 18:23:00
Svar/Indlæg:
1583/96

Der er sku da RAM nok! 😉

Fedt med alle billederne - Thumbs up!



nCa
 
Elitebruger
Tilføjet:
22-11-2018 18:36:23
Svar/Indlæg:
689/10

Det ser jo helt vildt ud den cinebench video, den rykker jo ret vildt hele. ...



Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
22-11-2018 18:47:15
Svar/Indlæg:
15854/630

Cool ! 😀

Jeg troede dog at Cinebench R15 ville give noget mere med alle de cores. En Threadripper  2990WX 32core/64thread ligger på ca 5400point.



ak4ever
 
Elitebruger
Tilføjet:
22-11-2018 20:14:50
Svar/Indlæg:
462/22

Fin hardware of scores. 

Må være rart at have et arbjede hvor man kan få lov til at lege lidt med HW og offentligøre test og scores. 

Ellers kan det være at du bare er mere modig end mig ;)

 



Zeelock
 
Overclocker
Tilføjet:
22-11-2018 20:20:22
Svar/Indlæg:
233/22

Tænker der skal noget hidsig køling til for at køre de test, det må lyde som en orkan.

 



martinta
 
Senior Skribent
Tilføjet:
22-11-2018 20:31:20
Svar/Indlæg:
2803/99

Synes det er god stil at i lige viser den nye server som HWT har købt frem 🙂 Eller, var det ikke sådan det var? 😀



freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
22-11-2018 23:20:58
Svar/Indlæg:
6189/473

Der er lidt RAM at lege med ja 😀

 

Det er jo en v3'er, og den køre kun 3.1GHz med turbo, om den kørte 3.1GHz under mine cinebench runs tør jeg ikke sige, da jeg ikke overvågede det, men en 2990WX har jo 4.1GHz turbo (så vidt jeg husker), så 1GHz ekstra på alle kerner skal sikkert nok gøre op for nogle manglende kerner 🙂

 

Hele ideen var at smide Windows på og kaste Prime95 efter den. På et af billederne hvor en compute book er åben kan man se den heatsink der bliver brugt, og det er skam ikke thermal grizzly der er brugt, det er et no-name et eller andet der ikke lugter ret godt, derfor jeg også ville teste den.

Efter 2 timers Prime95 med en rumtemperatur på omkring 15 grader blev den varmeste kerne (Af alle 72) ikke mere end 67 grader, og utroligt nok blev der ikke skruet voldsomt op for blæserne, man kunne stadig fint snakke sammen ved siden af den, også uden at hæve stemmen. Den kunne selvfølgelig høres, og vil være for træls at have stående i stuen, men det er heller ikke helt pointen her 🙂

Men ja, jeg sagde at jeg gerne ville termisk teste systemet eftersom det er så dyrt, og jeg kunne vel lige så godt køre nogle benchmarks nu hvor jeg var i gang, for at være sikker på at ydelse er der 😉

 

Jeg er sikker på at Kilo gerne ville have haft noget tid med den, og jeg ville gerne have haft en weekend og noget LN2 sammen med den 😀



M.Beier
 
Skribent
Tilføjet:
22-11-2018 23:48:55
Svar/Indlæg:
1957/116

930MHz RAM, ikke 2133

Men lækkert ser det ud



svedel77
 
Grafiker
Tilføjet:
23-11-2018 07:21:14
Svar/Indlæg:
2128/293

Holy mother of smokes!



freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
23-11-2018 08:37:45
Svar/Indlæg:
6189/473

#8

På billederne er der også kun 1024GB i CPU-Z, det er fordi at vi ikke havde fået de 2133MHz RAM hjem før jeg testede, så jeg brugte nogle der ikke helt passede fra vores lager.



inside
 
Elitebruger
Tilføjet:
23-11-2018 13:02:05
Svar/Indlæg:
804/46

Vildt fedt du lige deler sådan noget her med os :D det er ret fascinerede ! 



Bullet
 
Moderator
Tilføjet:
23-11-2018 14:21:14
Svar/Indlæg:
1717/90
#0 Bloody hell en maskine, but can it run Minecraft? :D


M.Beier
 
Skribent
Tilføjet:
23-11-2018 16:22:33
Svar/Indlæg:
1957/116

#8

På billederne er der også kun 1024GB i CPU-Z, det er fordi at vi ikke havde fået de 2133MHz RAM hjem før jeg testede, så jeg brugte nogle der ikke helt passede fra vores lager.

Skrev freak_master d. 23-11-2018 08:37:45

Mon dog - 1066MHz virker mere sandsynligt - DDR4-4266 vil være lidt voldsomt for en server