En rigtig historie

Soap-Box d.  07. december. 2018, skrevet af svedel77
Vist: 695 gange.

svedel77
 
Grafiker
Tilføjet:
07-12-2018 21:40:43
Svar/Indlæg:
2133/293

For 13 år siden var jeg indlagt. Ikke med et brækket ben. Men fordi jeg var så stærkt depressiv, at jeg var nødt til at søge hjælp hos nogen, som vidste mere om "den slags" end jeg selv. 

Det foregik på Risskovs psykiatriske afdeling. I gamle dage kald "Sindssygehospitalet". Et lidet flaterende navn. Men nok mere sigende end "psykiatrisk klinik". 
Det at blive indlagt tog mere af min stolthed, end at finde ud af, at jeg står uden tøj på i Bilka fredag eftermiddag i myldretid. Jeg var nødt til at tigge og bede, for ikke at blive sendt hjem. Det var for mig det mest nedværdigende jeg har oplevet. Så sårbar, og skulle være så stærk for at få "tiltusket" sig hjælp. 

Jeg kom på Risskov efter 48 timers tiggen og beden. 
På min afdeling var en dame, som så helt fjern ud i hendes ansigt. Om aftenen mødte hun ikke op til aftensmad. Hun fik maden på hendes stue. Hun kunne ikke tåle rød peber. Ikke fordi hun var allergisk, men fordi den røde farve triggered et anfald af en slags. 

Jeg fik en ven, Jarl Lose, som kendte en af sygeplejerskerne. Så han vidste lidt mere, end os andre, forståes. Jarl spurgte mig, om jeg havde hørt historien om hende der med en sløw brødsav, havde savet halsen over på sine to små guddommelige drenge? Ja, sagde jeg, jeg har hørt det. "OK, det er altså hende dér". 
Fucksocks. Det hele gav mening. Det hele faldt i hak. Jeg forstår nu hvorfor denne dame var så fjern i blikket. For det var fordi at hun havde savet halsen over på sine to guddommelige drenge, mens disse sov. OK, de sov nok ikke mens akten faldt på. (men det gjorde de for evigt bagefter). 

På aften nummer 3 i afdelingen, kom Falck og hentede en patient. Vi ved alle, at det er fordi denne patient har prøvet at begå selvmord. Vi ved alle at det var "damen". Jeg håbede at hun fik held med det. Ikke for at straffe hende, men fordi hun har fortjent at få fred for denne skizofreni. 

Se dette var en historie fra den virkelige verden, helt derude hvor tingene er tæt på. Jeg foreslår vi bliver ved at med at forske i disse modbydelige sygdomme, frem for at give en marginal skattelettelse til Hr Jensen som har rigeligt i forvejen. 

Tænk at høre så grimme stemmer inde i dit eget hovede - lavet af din egen hjerne - så du til sidst giver efter, og saver hovedet af dine smukkeste ejendele, dine børn. 

Jeg har tudet lidt under dette indlæg. Og dog er det 12 år siden. Synet sidder brændt fast. Føj for satan.

freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
07-12-2018 22:48:48
Svar/Indlæg:
6189/473

Jeg kan slet ikke begynde at tænke på hvad der kan gå igennem ens hoved når man får sådan noget at vide, da slet ikke hvordan kvinden må have det.

Der findes mange sygdomme, og det er ikke kun de fysiske der kan tage en, det synes jeg er skræmmende, men man bliver nødt til at erkende det.



Torben67
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-12-2018 08:17:07
Svar/Indlæg:
736/273

Enig - har også set noget lignende, da jeg var indlagt. Herunder en, der var varetægtsfængslet på afdelingen fordi hun forsøgte selvmord - med sin 2 årige søn. Tror dog ikke, at hun kom videre. Mødte hende flere gange, hvor hun tågede rundt og også "selvmedicinerede" med stoffer. Men sønnen blev fjernet.

Verden kan være grim, rigtig grim - og det giver en grundlæggende tryghed, at samfundet gratis forsøger at hjælpe. At specielt hvis man selv er indstillet, holder sig fra stoffer og alkohol faktisk kan få en masse hjælp og hvis overhovedet muligt: På ens egne præmisser.

Og så lidt OT: Jeg støtter op om #0 åbenhed. Mine egne problemer er mange år siden, men jeg gider ikke køre et "picture perfect". Jeg er menneske med styrker og svagheder, jeg begår fejl og hvis jeg møder nogle fra "dengang" vil undskyld på 13 sprog være indledningen - havende fucked up relationer.

Glædelig jul til alle, når I når dertil.



Nickzy
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-12-2018 21:38:25
Svar/Indlæg:
263/26

Hej Svedel77,

Rørende historie, der kommer lidt tæt på en.

Jeg lever selv med F22 Paranoid Skizofreni, og er lige kommet på førtidspension fordi at jeg simpelthen bare ikke fungerer i samfundet. Folk jeg møder, ser mig som venlig og høflig(Siger de), men oppe i hovedet er det desværre en helt anden historie, selv tungt medicineret.

Det er en konstant kamp i hovedet, lige fra når dit hovede løftes fra puden i sengen, til den rammer den igen, efterfulgt med de skræggeligtste maridt om natten.

Det er rigtigt nok sandt at det får nogle mennesker med det slår klik, og ender med at skade andre mennesker, hvilket er utroligt sørgeligt.

Er der noget som du godt kunne tænke dig at vide nærmere, skriver du bare her i tråden, eller sender mig en PM hvis det er noget du/i syntes er privat 🙂