Z370 vs Z390 -- vCore hjælp ønskes

Apple/Mac d.  13. december. 2018, skrevet af Burgurne
Vist: 384 gange.

Burgurne
 
Nyhedsskribent
Tilføjet:
13-12-2018 23:12:29
Svar/Indlæg:
4385/871

Davs. 

En bekendt har netop modtaget sin PC fra Shark gaming med en i5 8600K cpu og et ASUS Z390 TUF gamimg plus mobo.  

Jeg har her til aften besøgt ham, og vi ville prøve at OC denne nye PC. Jeg satte den til at køre 4,6 Ghz på alle kerner, samt 1.28 i adaptiv vCore og 0.04 + i offset. Det vil den godt, og den kan fint køre Prime95 torture, men for hel......hvor blev den varm. Jeg installerede så HW monitor og holdt øje med temp og vCore. Hmmm vCoren røg op på 1,450 V, så ikke så underligt, at den blev varm!  

Men hvorfor er vCoren så høj? 

Installerede så Intels Extreme tuning, for der kan man rette vCore mv "on the fly". Det viser sig så, at hvis jeg sætter vCoren ned til 1,200, bibeholder alle corer på 4,6Ghz, så er den højeste målte vCore 1,325 og temp er meget mere passende. MEN ..... Den throttler ned på "Power Throttle", og den kører så benchmarken _dårligere_ end vis den er på standard settings.

 

Sådan opfører min egen 8700K sig ikke på mit ASUS Z370-H mobo. Jeg kører 4,8Ghz på alle corer ved 1,300 vCore med 0.02 i offset +, og den kan da godt vise 1,33 i korte bursts i Intels program, men slet ikke så meget over som hans i5. Hvad er der galt, og kan vi justere os ud af det?

freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
13-12-2018 23:45:51
Svar/Indlæg:
5888/463

Du er sikker på at det ikke bare er CPU VID du kigger på?

Software målinger kan være crap. Jeg har set målinger helt op til 1.6 volt, men målt 1.3 med et multimeter.

Specielt ASUS bundkort til AMD har det svært med målingerne, hvor BIOS selv skrev 1.4+ volt, men multimeter målte 1.15 volt, altså helt hen i vejret målinger.

Jeg tror dog ikke at du vil til at tage siden af og sidde med et multimeter, det kan være RIGTIG farligt og komponenterne er meget små.

MEN lad mig lige høre. Hvad står loadline calibration til? Har du sat CPU power i vejret? Hvis du kører med standard indstillinger for strøm til CPU'en, så er der en god chance for at du netop når et punkt hvor CPU'en ikke må trække flere amperer, og så ser du at den kan gå ned i hastighed. Det kan ændres på de fleste bundkort, jeg plejer blot at sætte skidtet til maksimum, det er ofte 255A, så bør der være nok.

Hvilken køler er der på sådan en fætter? Det er muligt at den bare ikke kan følge med. Derudover bliver meget varme "fanget" mellem CPU og IHS, men jeg går ud fra at man ikke vil delid en helt ny samlet PC og miste alt garanti fordi man har pillet ved den.

Derudover er det også muligt at shark gaming bruger det standard kølepasta der kom med køleren. Det kan i visse tilfælde være fint, men noget Thermal Grizzly Kryonaut kan gøre underværker i forhold til "stock".

Hvis du ser korte spring til høj vcore kan LLC hjælpe dig, men husk at det også kan skyde over, hvor du kan sætte BIOS til at leverer 1.3 volt, men den egentlige volt på grund af LLC er 1.35, især Gigabyte har et problem med at skyde en del over med høj LLC.

Kan der justeres på switching frequency på VRM? Jeg har ikke kigget på det specifikt bundkort før, så jeg ved ikke hvor mange KHz VRM kører med, men det kan nogle gange være en fordel med højere KHz, da de kan give bedre stabilitet af volten der leveres.

 

Husk bare at både høj LLC indstilling og højere switching frequency giver højere VRM temperaturer, og de kan godt ende med at blive ret varme hvis ikke der er nogle blæsere i kabinettet.



Burgurne
 
Nyhedsskribent
Tilføjet:
14-12-2018 01:25:30
Svar/Indlæg:
4385/871

Ja, jeg er sikker på, at det er vCore jeg kigger på 🙂. Der er ikke lavet andre ændringer end disse

alle corer sat til 46 (sync core)

vCore sat til 1.280 volt adaptivt med 0.040 i offset +

Så kører den fint nok, men bliver mega varm (køler er til dels skyld i dette, da Noctua'en endnu ikke er ankommet), og vCoren når her op på 1,450 volt målt i CPU-Z samt i Intel Extreme tuning, altså næsten 0.2 volt over det fastsatte mål. Min egen har samme indstilling - adaptiv 1.280 og 0.020 i offset +, og den kommer ikke over 1.320 volt i hverken CPU-z eller Intel Extreme tuning.

Samme indstillinger i mit eget bundkort og med samme programmer, giver et helt andet resultat, både temperatur og vCore mæssigt.

Ingen af dem er der ændret andre indstillinger såsom LLC (står til auto) eller andet. Jeg ved ikke om der kan justeres på "switching frequency" på VRM (hverken på min Z370 eller på hans Z390)



freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
14-12-2018 08:57:59
Svar/Indlæg:
5888/463

Hvorfor vælger du at køre med 0.04 i offset? Hvad er grunden til at du ikke bare sætter 1.32v til at starte med?

Det er forskellige BIOS, og de kan opføre sig forskelligt. Selv forskellig BIOS version på samme bundkort kan få bundkortet til at opføre sig helt anderledes, især når det kommer til volten.

Har du overvejet at du har en bedre køler, og derfor bliver din knap så varm, men den faktiske volt kan være nogenlunde den samme?

Uden at gå dybere end at tælle chokes, så ser jeg at TUF Z390 har 9, hvor dit Z370-H har 10. Jeg kan se at Z370-H har 5 "rigtige" faser, hvor jeg ikke helt kan greje TUF, mest fordi jeg ikke kan finde et billede uden køleren monteret.

Men det står rimelig klart at jeres bundkort har meget forskellige VRM opsætninger, hvorfor samme indstillinger ikke kan regnes for at give det samme resultat. Derudover kan du heller ikke sammenligne 100% med målingerne. Som jeg har skrevet tidligere så kan en måling være helt hen i vejret når du måler med software, og det lyder meget til at bundkortet bare ikke kan måle volten. Det er muligt at der slet ingen måling er tilgængelig i TUF VRM, og at der så bare bliver "gættet" hvad den egentlig volt er.

Jeg ville bestemt ikke regne med at volten er rigtig.

Har du brugt HWmonitor? Jeg har før set CPU-Z og XTU skrive CPU VID som CPU vcore, især hvis det ikke er muligt at måle vcore, så skriver de begge VID istedet. Det er muligt det er hvad der sker.

Hvis du har LLC på auto så styre bundkortet indstillingen, og det er muligt (set før) at LLC bliver sat til maksimum så snart vcore bliver rørt ved. Jeg havde for nyligt et ASRock Z390 bundkort der satte højeres LLC bare jeg markerede vcore. ASUS kan godt være lidt mere "ninja" og lade indstillingen stå på auto, men stadig ændre den til det højeste.

Hurtigt spørgsmål - bliver VRM varm? Jeg vil skyde på at hvis VRM smider 1.45 volt ud, så vil du se cirka 50 grader VRM temperatur, hvilket du kan mærke på køleren. Smider den 1.35 volt ud uden LLC vil du nok ikke ramme ret meget over temperaturen inde i kabinettet. Du kan evt. stresse det i et stykke tid og mærke køleren om den er varm, det kan også give en identikation for om VRM arbejder eller ej.



Burgurne
 
Nyhedsskribent
Tilføjet:
14-12-2018 15:40:27
Svar/Indlæg:
4385/871

Det med offset er en gammel vane fra Devils Canyon-tiden. Der hjalp det på "Torture test" i Prime95, og siden da har jeg brugt det uden negative bivirkninger (indtil nu måske??)

Det skal lige siges, at den højere vCore i hans PC jo ikke er konstant. Den farer op og ned fra ca 1,27 til omtalte 1,45 vCore når den kører i adaptiv mode. Alene derfor vil det nok være svært at måle med et multimeter. Men ja, vi kørte med HWmonitor (også nævnt i #0) og den skriver jo aktuel, minimum og maximum value for alle readings. Jeg prøvede at sætte den til "constant vCore" på 1,32V i Intels program, men havde der samme problem som ved 1,2 adaptiv .... den laver en "power throttle", så den kører langsommere end ved standard settings.

Det er godt nok samme vCore indstillinger, men jo ikke samme hastighed på CPU'en (4,6 hhv 4,8 ghz) LLC/ring er (i.flg. HWmonitor) konstant på 1.374v uanset om CPU'en laver noget eller ej. 

Bortset fra ovenstående, så er der faktisk en ny BIOS til hans bundkort (fra d 30/11), men der skrives absolut INTET om, hvad denne nye BIOS ændrer. Jeg gættede på, at den nok mest var mhp Spectre og Meltdown, og måske noget med strømstyring??

Den med, om VRM bliver varm ... det har jeg ikke testet, det vil jeg gøre, når jeg næste gang er i nærheden af hans PC, forhåbentligt har han så en god Noctua køler på. Nu er jeg jo ikke i nærheden af den nu, da det ikke er min PC, men jeg vil helt sikkert prøve det med om VRM-køleren bliver varm. Har du et bud på, hvad vi evt skal starte ud med i LLC?

Mange tak for dit input 🙂 



freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
14-12-2018 16:14:42
Svar/Indlæg:
5888/463

Offset vcore har hjulpet dig med din 4790K (Eller 4690K) fordi det netop har tilføjet ekstra volt oveni. Der er ikke noget magi her. Hvis du har sat 1.4 vcore med 0.04 offset har du effektivt kørt med 1.44 vcore, du ville have fået samme resultat hvis du direkte satte 1.44 vcore. Det er ihvertfald hvad jeg har testet mig frem til, og det er altid det jeg går ud fra, da jeg selv har lavet tests og selv har undersøgt det. Det behøver ikke være sådan i alle tilfælde, men jeg har alligevel haft mange bundkort i hånden efterhånden.

Du behøver dog ikke tage mit ord for det, se evt. første svar her:

https://www.reddit.com/r/intel...

"In my tests with Z370-F Gaming I measured 1,303V real voltage under Prime95 load from motherboard when I had set manually vcore 1,325 V. CPU-Z shows 1,232V."

En vcore der springer rundt kan også indikere en fejl ved aflæsningen, det behøver ikke være en ustabil VRM. Jeg tror at du skal holde dig til BIOS overclocking. Det er ikke første gang at programmer kan ødelægge et godt overclocking. Hvis jeg bruger programmer til OC, så er det altid kun multi og BCLK, så stiller jeg resten i BIOS. Om det så er XTU eller producentens eget værktøj er ligemeget.

CPU hastighed betyder ikke ret meget når det kommer til varme, slet ikke 200MHz. Det er volten der giver varmen, selvfølgelig giver MHz også lidt, men slet ikke i nærheden af et overvolt. Det er derfor, da jeg i sin tid testede kølere her på HWT, satte en høj volt men ikke pressede chippen jeg brugte.

Det der er ændret i de forskellige BIOS fra ALLE producenter er aldrig sigende. Jeg har set Gigabyte skrive "Memory improvement", og pludselig kørte jeg med 0.1 ring volt højere end før, og med en mærkelig VCCIO volt. Jeg forstår godt at højere VCCIO volt kan give bedre RAM hastigheder, men det kan også dræbe chippen på sigt, især hvis man allerede har sat en høj volt og pludselig får 0.1 ekstra uden at vide det.

Du kan evt. starte forfra med den nye BIOS der er udkommet, og bruge følgende indstillinger:

Fixed vcore: 1.35
Fixed ring volt: 1.35
LLC level 3
VCCIO: 1.05

Kan du deaktivere SVID? Hvis ja så gør det.

Hvis du under digi+ VRM kontrol kan sætte:

CPU current capability til max

CPU VRM switching frequency til max

CPU power phase control til extreme

Jeg kan ikke huske hvilke indstillinger der er på det specifikke bundkort, men hvis du sætter dem du kan af disse har du et sted at starte. Du kan også smide ring ratio op da du giver den mere volt, det giver gerne lidt ekstra.

Hvis du sætter disse indstillinger kan du dog være sikker på at VRM køleren bliver varm. MOSFET's er oftest rated til 100+ grader, og i databladet er effektiviteten målt deromkring, afhængig af producent. Så vær ikke bange for at mærke en varm VRM køler, det kan blot give et signal om VRM delen faktisk arbejder.



Burgurne
 
Nyhedsskribent
Tilføjet:
14-12-2018 16:23:14
Svar/Indlæg:
4385/871

Sidste mht Devils Canyon. Jeg blev netop dengang anbefalet IKKE at sætte vCoren til den direkte max-værdi, men til lidt under, og så et offset for at hæve den det sidste stykke. Jeg kan ikke huske hvorfor udover at det vist havde noget at gøre med strømstyringen til resten af CPU'en (eller ringen).

vCoren ændrer sig hele tiden, og i HWmonitor er der som nævnt også en ret stor forskel (fra 1,27 til 1,45, MIN hhv MAX) mens den kører prime95, så HWmonitor fejllæser altså også? Min egen 8700K ændrer også ganske lidt på vCoren, men slet ikke i den størrelsesorden. Er det i bund og grund et (lidt) dårligere bundkort han har end det jeg har?

Jeg vil printe dit indlæg ud, og så afprøve det, når han engang har modtaget sin noctua-køler og flashet sin BIOS. 

Igen mange tak for dine inputs 🙂



freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
14-12-2018 16:33:26
Svar/Indlæg:
5888/463

Jeg har ikke hørt om at det skulle være bedre at give offset volt, slet ikke på grund af cache. Der kan være noget om det, jeg har aldrig testet det for at være ærlig, jeg ved dog hvad virker for mig. Det er selvfølgelig også op til den individuelle chip, da de kan opføre sig meget forskelligt når det kommer til volt. Jeg kan huske i gamle dage hvor vi faktisk sænkede PLL volten fra 1.8 til 1.7 og derved opnåede bedre overclock med LN2.

Du skal bare huske på at softwaren læser volten et sted fra. Det er en sensor som programmet tilgår. Den sensor kan være defekt, og den kan opføre sig mærkelig. Det er ikke samme VRM på jeres bundkort, så det er muligt at sensoren opføre sig forskelligt også. Den kan også være halvdefekt, det er dog aldrig noget jeg har hørt lavet en RMA over, men det er måske muligt at man kan have et andet Z390 TUF bundkort der opføre sig "normalt". Det kan også være at der slet ingen sensor er, og programmet forsøger at gætte sig til vcore ud fra VID. Det er igen aldrig noget jeg har testet men virker som en logisk mulighed for mig.

Om bundkortet er dårligere eller bedre end dit VRM mæssigt kan jeg ikke sige, da jeg ikke kan finde noget om VRM'en på det TUF kort. Z370-H har dog heller ikke den bedste VRM. ASUS har forsøgt at snyde sig lidt til flere faser ved at sætte to chokes i parralel. Det kan give lidt mindre varme udvikling af chokes, men de bliver normalt ikke varme alligevel. Producenter gør ofte dette fordi mange review sider tæller chokes og mener derfor at de har antallet af faser. Så er det nemt at se godt ud 😉

Skriv gerne igen, også gerne med et billede af de forskellige undermenuer i extreme tweaker, og volt mulighederne. Det kan være at jeg har misset noget som det bundkort kan ændre 🙂



Burgurne
 
Nyhedsskribent
Tilføjet:
14-12-2018 17:15:39
Svar/Indlæg:
4385/871

Det vil jeg gøre, når jeg næste gang er i nærheden af det.

Er godt klar over, at mit -H ikke er topdollar, men det gør det jeg beder det om, og den 5Ghz profil der er i BIOS virker også med min 8700K, men kører ikke med den til dagligt, da den giver en hel del mere varme end mit hjemmelavede OC på 4,8Ghz.



Burgurne
 
Nyhedsskribent
Tilføjet:
15-12-2018 01:38:52
Svar/Indlæg:
4385/871

Nu har jeg leget lidt med min egen (altså PC, ikke "den"), og det ser godt ud. Temp er faldet både ved stresstest i Intels program, og ved torture i Prime95.

BIOS indstillet som flg:

LLC level 3

SVID deaktiveret

CPU current capability 140%

CPU VRM switching frequency 400

CPU Power phase control extreme

 

Hvad min vCore er ved jeg ikke (se billedet)


 

Til gengæld er vCoren (næsten) helt fast nu under både stresstest og torturetest, det har jeg ikke haft held til før, og som sagt er temp faldet med 5-9° under test, men er til gengæld steget 1-2° ved idle.

Mit bundkort har selv sat vCore i BIOS til "Default", og så er der kommet et felt med "extreme overvoltage" som er greyed out indtil jeg flytter en jumper på bundkortet, skrives der. Men alt i alt kører den bedre nu, så måske senere skal jeg prøve at nå 5 Ghz på alle kerner UDEN køleren lyder som en hoover støvsuger.



freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
15-12-2018 13:11:54
Svar/Indlæg:
5888/463

Godt at høre at du har fået noget ud af mine lange indlæg 😀

Dit billede kan jeg dog ikke se 🙄

Jeg tror at den VRM som ASUS har bygget til dit bundkort er ganske fin til det du bruger den til. Der er ingen grund til at flytte jumper så du kan sætte 1.6+ volt, der kommer du alligevel aldrig op uden at bruge tøris. Jeg kører 1.55 volt med cirka -40 med min fryser, så end ikke der ville jeg have brug for at flytte den.

Med en højere LLC kan bundkortet godt skyde lidt over med volten, men det er faktisk ikke meningen. Når du smækker load på din CPU så vil volten falde i det sekund du trykker start. Det dyk der sker kan give en ustabil CPU, men med aggresiv LLC får du ikke så stort et dyk.

Jeg har set 1.3 volt dykke helt ned til 1.2 volt lige efter load starter, det er meget og kan give en ustabil CPU hvor den ellers ville have været stabil hvis volten var stabil.

Du kan også lige lave testen ved at ligge hånden på VRM køleren. Du vil føle at den er meget varm ved omkring 60 grader, der kan du næsten ikke røre ved den, så hvis den føles meget varm behøver den ikke være overophedet, men det kan give en identikation for om VRM køleren er god nok. Det er faktisk et større problem end man skulle tro, at producenterne smider et stykke metal på VRM der er udformet til at være kunst og ikke til at komme af med varmen.



Burgurne
 
Nyhedsskribent
Tilføjet:
15-12-2018 15:26:20
Svar/Indlæg:
4385/871

Som det er nu, så bliver køleren til VRM lidt over håndlun, men ikke mere.

Hvorfor kan du ikke se billedet?? Det virker da fint her (chrome), men det viser en vCore på 0,764 i Intel Extreme tuning og en vCore på 1.328 i CPUID Cpu-Z, og en spændvidde fra 0,685 (core 2) til 1,259 (core 0 + core 4) I HW monitor. I nat vil jeg prøve at lege lidt med 5Ghz på alle corer.

Et enkelt spm ekstra. Hvis jeg hæver frekvensen på cachen (den står til standard 4,4Ghz), så bliver den ustabil i flere spil (f.eks F1 2018), men den virker fint nok i stresstest. Skal jeg bare lade den være, eller kan der trylles lidt med den også? Jeg har ret svært ved at finde info om OC af selve cachen, da det jo altid er cores der hæves. 



freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
15-12-2018 16:08:48
Svar/Indlæg:
5888/463

Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke kunne se dit billede før, det kan være at services var nede i det sekundt jeg indlæste siden her. Det er der nu, og det ser rigtig godt ud!

Det du kigger på i HW monitor er VID. Det er lidt sjovt med VID, især efter du har slået SVID fra. Jeg vil ikke mene at det vil give dig nogen indikation af vcore. Hvis du vil stole på noget software (du har ikke rigtig andet valg), så ville jeg helt sikkert vælge CPU-Z.

Hvad angår din cache er det muligt at F1 2018 bruger din cache rigtig meget, især fordi det er et spil der smider mange FPS ud kræver det en del af CPU'en.

Jeg ved ikke hvilke muligheder du har i BIOS hvad angår volt, men du har sikkert VCCIO og system agent. Begge kører vidst 0.09 eller 0.095 standard. Du kan prøve 1.05 volt på begge, evt. 1.1 volt. Du kan nemt gå højere men din chip skulle også gerne holde om et år går jeg ud fra, så jeg ville nok ikke gå meget højere end det.
Det er muligt at dette kan hjælpe dig med din cache også. Jeg tror at vcore hedder vcore/ring på Coffee Lake (Sidder med et Z390 og kører PCmark på 5.6GHz på 8600K lige pt. vil helst ikke stoppe for at kigge). Men det kan være at du har ring volt for sig nu hvor du har et ROG bundkort, de plejer at have rigtig mange indstillinger. Hvis du kan justere cache selv kan du endda prøve 1.4 volt til cache, bare for at prøve noget.

Det er også muligt at din cache bare ikke vil lege med, men de fleste vil gerne lidt, de skal bare have et ordenligt spark i røven 😉



Burgurne
 
Nyhedsskribent
Tilføjet:
15-12-2018 16:14:35
Svar/Indlæg:
4385/871

Hvad kan VCCIO også hedde? Jeg synes ikke jeg kan finde noget i BIOS der hedder sådan 😕.

 

Har lige prøvet at hæve fra 4,9 til 5,0Ghz på alle core uden at ændre andet, men den går ned efter få sekunders stresstest i Intels program. Hævede så offset på vcoren med 0,3 volt, og så kunne den køre i næsten 25 sekunder inden den frøs. ved 4,9 kører den bare derud af, også torture test i prime95

 

EDIT: Nu har jeg fundet VCCIO, men som du kan se på billedet, så kører den (tror jeg) nu 1.328V, kan det virkelig passe, du vil have mig til at sætte den ned til 1.05Volt???




Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Burgurne d. 15-12-2018 16:25:56.


freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
15-12-2018 16:58:59
Svar/Indlæg:
5888/463

Jeg tror ærligt ikke på at dit bundkort køre med 1.328 VCCIO, her er vi oppe på et niveau hvor din CPU er så tæt på at dø, at hvis den ikke gør det med det samme vil den ret hurtigt. Selv med LN2 og kraftig RAM overclocking ville jeg aldrig gå over 1.3 VCCIO. Din system agent tror jeg ærligt heller ikke på. Den ligger et "sikkert" sted hvis du bare vil presse chippen, men ikke hvis den skal leve længe.

Du kan stille VCCIO og System Agent begge til 1.05 - 1.1 og se om det overhovedet hjælper noget. Internal PLL kan du også prøve at hæve lidt, til omkring 1.2 - 1.3 hvis du vil være lidt aggresiv. Der er desværre kun trial-and-error tilbage for at hive de sidste 100MHz, jeg er sikker på at du nok skal kunne finde dem hvis du gider bruge lang tid nok på det 😉

 

Du har også en fantastisk god temperatur på CPU'en. Du kan prøve at hæve vcore en smule ekstra, det kan være at det bare er det der skal til for at den løber 5GHz. Det hæver også volten til cache, så det kan også give mulighed for at hæve ring ratio en smule.



Burgurne
 
Nyhedsskribent
Tilføjet:
15-12-2018 20:27:42
Svar/Indlæg:
4385/871

Okay, forfra .... nu er der lige kommet en ny BIOS (14/12 står der, men der var ikke noget i eftermiddags). Men måske den med den vil over 5Ghz? Jeg prøver i nat, når jeg har fået flashet den nye BIOS ind. Jeg skal lige have skrevet alle mine indstillinger ned, inden jeg flasher 😉

Jeg har sat VCCIO til 1.05 (i stedet for AUTO), det har fået vcoren til at hæve sig ca 0.2 volt under stresstest, men temp er den samme !!??!! vCoren er stadig fast med "dine" indstillinger 🙂, så du har sikkert ret i, at den aldrig har været over 1.3 som der ellers stod. 

Hvad er forskellen på vCore og VID?



freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
16-12-2018 00:14:16
Svar/Indlæg:
5888/463

Det kan endda være at en ældre BIOS kan få din CPU op på de magiske 5GHz 😉

Hvis temperaturer er de samme men målingen for vcore er 0.2 højere, så kan vi være helt sikker på at målingen er forkert. Jeg skrev tidligere at det er volten der laver varmen, og kører du med 1.55 volt fremfor 1.35 volt så kan du være sikker på at se 100+ grader næsten med det samme.

For at gøre en ellers ret lang forklaring kort, så er VID den vcore som CPU'en "efterspørger", det betyder ikke at det er den vcore som CPU'en faktisk får, det er bestemt af VRM, men CPU'en har et citat: "Man kan vel altid spørge".

Du har så slået SVID fra, hvilket gør at CPU'en ikke længere kan kommunikerer med VRM controlleren, så dit bundkorts svar til CPU'ens tidligere citat er et stort fed NEJ. CPU'en kan spørge efter en vcore alt det den vil, men der er altså ingen der høre den. Det hjælper helt sikkert med at have en stabil volt, da en VRM ellers godt kan blive forvirret og ikke vide om den skal kigge på dine indstillinger eller høre på CPU'en. Det svare lidt til at have to koner der begge efterspørger to forskellige af den samme ting - man går lidt i panik.

LLC hjælper så med volt dykket ved overgang fra idle til load, men den hjælper også med at holde volten endnu mere stabil, også selvom at du ved konstant load kan se en lidt højere vcore end hvad du har sat, så vil den springe lidt mindre.

Måske den nye BIOS kan styre VRM'en endnu bedre, og leverer endnu mere stabil volt, det kan også være at den er dårligere, og du, som tidligere skrevet, skal have fat i en ældre version.

Ofte når vi når så langt at vi kigger efter BIOS versioner, så er vi ved at have nået maksimum, og i et system som dit skal man jo også tænke på spectre og meltdown, hvis man sidder med LN2 og en ældre BIOS kan hive 100MHz ekstra, så tænker man ikke så meget over spectre og meltdown 🙂



Burgurne
 
Nyhedsskribent
Tilføjet:
16-12-2018 01:20:51
Svar/Indlæg:
4385/871

Jeg stiller mig nu tilfreds med 4,9Ghz og en mere stille maskine efter temp er gået ned ved dine indstillinger sammenlignet med dem jeg havde før. Den nye BIOS ændrede ikke på mine muligheder og ej heller på hvad jeg kan opnå med de indstillinger jeg har nu. Men det blev heller ikke værre 😉

I spil er jeg ret sikker på, at jeg ikke kan mærke forskel på 4,9 eller 5,0Ghz, men der er jo gået lidt sport i det. 

rigtig mange tak for din tålmodighed, og dine gode indlæg, samt for den forklaring her til sidst. Keder jeg mig en dag, så kan jeg fluekneppe de forskellige indstillinger og se, om ikke jeg kan få den til at køre 5Ghz uden at loade ASUS 5Ghz profil i BIOS. Den virker, men temp ligger ca 20° over hvad den gør nu på 4,9Ghz, så det er ikke en jeg kan/vil bruge i hverdagen. Så 4,9Ghz en CPUtemp (målt pr core i Afterburner og skrevet i mit lille panel på tastaturet "on the fly" på 52-61° ved stresstest må vel siges at være OK til en hverdagsgamer PC -- jeg er i hvert fald tilfreds.

 



freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
16-12-2018 02:25:55
Svar/Indlæg:
5888/463

Ja forskellen på 100MHz mærker du bestemt ikke. Fik du ring ratio en smule op?

Du kan være ret sikker på at den 5GHz profil bare sætter en ret vild vcore, sikkert uden at sætte LLC eller deaktivere SVID. Det er muligt at den sætter en høj VCCIO og SA, men det skal testes inden jeg tør sige noget om det.

Hvis ASUS 5GHz profil fungerer, så kan det også lade sig gøre. Du har nogle utrolig gode temperaturer hvis de 61 grader er med fuld load. Med den temperatur turde jeg godt oppe vcore og se om du ikke kan ramme de 5GHz blot med ekstra vcore.

Generelt ville jeg ikke kunne køre med de 4.9GHz. Mit OCD slår så meget ud at jeg ville sætte den til 4.8GHz, for bare at jeg ved at min CPU render et skævt tal er nok til at jeg ikke kan tænke på andet. Det må være dejligt ikke at have det sådan 🙂

Velbekomme! Hvis du har brug for lidt mere hjælp kan du altid bare skrive hvorend det så er 🙂



Burgurne
 
Nyhedsskribent
Tilføjet:
16-12-2018 03:27:17
Svar/Indlæg:
4385/871

Hvad mener du med at CPU'en render med et "skævt" tal ved 4,9Ghz? 4900Mhz er jo et lige tal 😉

De 61° er den højeste temp, når jeg kører stresstest i Intel extreme program. Hvis jeg kører Prime95 "Small FFTs", så ryger den op på ca 80° næsten med det samme.



freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
16-12-2018 13:42:31
Svar/Indlæg:
5888/463

Jeg kan ikke lide at tallet 9 indgår. Det er lidt en del af at jeg ikke kan spise en enkelt småkage f.eks. jeg skal spise to. Det er mærkeligt, men sådan noget får mig til at vende mig flere gange i sengen, og jeg kan have svært ved at sove bare fordi jeg ved at min CPU har et 9 tal i sin hastighed. Overclocker jeg plejer det dog ikke at være et problem for mig at køre med "skæve" tal, da det kun er kort alligevel.

Jeg er sikker på at en psykolog vil have det sjovt med mig en eftermiddag 🙂

 

OK, 80 grader under fuld skrald er også ganske fint, men det kan være at du skal overveje delid eller en bedre køler hvis du vil smide mere vcore efter den. Jeg tror bestemt at du kan opnå de 5GHz, spørgsmålet er bare hvor meget du vil arbejde for det 🙂



Burgurne
 
Nyhedsskribent
Tilføjet:
16-12-2018 13:57:57
Svar/Indlæg:
4385/871

Nå, så er det dig og ikke CPU'en der mener det er et skævt tal 😉. Sådanne talfobier har jeg heldigvis ikke, på trods af jeg har "let til middel" Aspergers Syndrom (tæller altid knapper i folks tøj især skjorter, og antal eger i bilfælge, så det er en anden talfobi jeg har) .  

Har lige prøvet en Prime95 torture igen (har ikke prøvet før med den nye BIOS). Resultatet er, at den svinger mellem 76° og 80° på alle corer. Når den går ned i stresstesten ved 5Ghz i Intels program, så er den aldrig over 65°.  Ligeledes har jeg ikke set temp på over 62° i noget spil ved 4,9Ghz. Jeg tror jeg (for nu) stopper ved 4,9Ghz og nyder min stille PC. 



freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
16-12-2018 14:41:54
Svar/Indlæg:
5888/463

Det kan heller ikke være alt for rart at skulle tælle alt 🙄

Fin idé, held og lykke med den, også hvis du vil forsøge 5GHz igen 😉



Switz
 
Elitebruger
Tilføjet:
05-02-2019 07:40:03
Svar/Indlæg:
277/11

Mega fed oc tråd i har gang i 😉

Gad vide om noget af alt det i snakker om kan bruges på et z170 pro gaming med en 6700k?? 




www.bildelestore.dk