Test: HwT til NETGEAR Nordic Press Tour 2016

Messer d.  15. april. 2016, skrevet af Ronin2300 0 Kommentarer.  Vist: 3026 gange.

 
 
 
Netgear har været så venlige, at inviterer os med til et møde i deres Nordic Press Tour, hvor formålet var at fortælle lidt mere om deres nyeste produkter på den trådløse front. Det var produkter, der var blevet annonceret på CES, men som nu efterhånden er ved at finde vej ud på markedet, som ting man rent faktisk kan købe. 
Netgear havde sat os stævne på Hotel Royal i København, og havde fløjet Lionel Paris deres Senior Product Marketing Manager direkte ind fra Paris, for at lave et oplæg omkring deres nye produkter.
 
Efter en hurtig overflyvning af, hvor langt teknologien for Wi-Fi standarter har rykket sig de seneste år, fra starten på 802.11n, i sidste halvdel af 09 til udviklingen i 802.11ac standarten i dag, med ting som Tri Band and Wave 2 tilføjelser, der betyder at man kan meget mere med sit trådløse net nu end tidligere. 
 
Paris forklarede, at Netgear via forbrugerundersøgelser i USA har fundet ud af, at der i en gennemsnits husholdning på to voksne og to børn, i gennemsnit bliver brugt otte timer online og der er 12 enheder, der er tilknyttet nettet. Paris var inde på, at deres opfattelse er at de tal endda er en anelse højere i Europa kontra USA. Med det støt stigende antal af enheder vi har i hjemmet, der er tilknyttet nettet, og det efterhånden massive forbrug af Streaming tjenester som HBO og Netflix, har der været brug for at udvikling for at kunne følge med. Dette står Netgear naturligvis ikke alene for, men på CES annoncerede de en række produkter, der skulle være skræddersyet til at imødekomme det stigende behov hos mange, for stabile og hurtige trådløse forbindelser.
 
 
 
 
Netgear har med deres Nighthawk X8 AC5300 trådløse router lanceret en ny topmodel, hvor de har mast alt det nyeste teknologi ind i kassen, som dog også var en halvstor fætter. Det kræver naturligvis også lidt plads, når der skal være plads til en 1,4 GHz dual core CPU til at drive det hele, sammen med fire eksterne og fire interne antenner. Nighthawk X8 tilbyder Tri Band Wi-Fi med et 2,4 Ghz og to 5 GHz bånd til at sende på. Netgear har bygget noget de kalder Smart Connect ind i Nighthawk X8, som automatisk fordeler tilsluttede enheder på de forskellige bånd, alt efter hvilken hastighed der passer dem bedst. Det kombineret med MU-MIMO teknologi og deres Dynamic QoS, som automatisk indstiller og fordeler din båndbrede, baseret på aktivitet og enhed skulle, ifølge Netgear, være med til at sikre optimal ydelse fra det trådløse netværk, selv om der er tilsluttet mange enheder, der tapper båndbredden på hver deres måde. 
 
 
 
 
Nighthawk X8 er, ifølge Netgear, lavet til de kunder, der vil have den bedst mulige ydelse på deres trådløse netværk, i en husholdning hvor streaming, spil og lign. fylder en del, men som ikke selv har lysten eller den nødvendige viden, til at sætte et avanceret netværk op. Selv om der naturligvis er mulighed for at rode med indstillingerne, så skulle Nighthawk X8 langt hen af vejen være lige til at sætte til. 
 
 
 
 
Et trin under X8 præsenterede Netgear deres X4S router, der på trods af en lidt kortere liste af features, stadig skulle leverer utroligt meget. X4S er mere sigtet imod brugeren, der selv vil have en finger med i spillet omkring opsætningen, og Netgear sigter bl.a. på gaming markedet med deres Nighthawk X4S router. Faktisk har Netgear, ud over deres sponsorat, haft en samarbejde med E-sport holdet Ninjas in Pyjamas, der har været med til at teste X4S under udviklingen. X4S kan endda fås i en Ninjas in Pyjamas Edition.
 
 
 
 
Netgear har i udviklingen af Nighthawk X4S haft ting som gaming og gamestreaming i baghovedet, og igen kommer MU-MIMO og Dynamic QoS ind i spillet, der intelligent prioriterer spil og streaming trafik på netværket for at sikre lagfri ydelse. Netgear har udstyret X4S med en 1.7 GHz dual core CPU, for at sikre at der ikke opstår nogen flaskehals i routeren i forbindelse med styring af trafikken på netværket. 
 
 
 
 
Netgear har med deres tilføjelser til Nighthawk serien lavet nogen produkter, der virker meget spændende, hvis man ønsker et trådløst netværk, der er indstillet på de udfordringer, der kan være i en moderne husholdning. Bådde Nighthawk X8 og X4S fik da også Inovation Awards med fra CES. Hvis de yder som lovet så er tiden måske ved at være kommet, hvor argumentet imod trådløs gaming kan ligges i graven. 
 
Se med på HwT om ikke der kommer en test af Nighthawk routerne.
 
 
 
 
På en lidt anden, men stadig trådløs front, havde Netgear også en opdatering til deres række af Arlo overvågningskameraer med til at vise frem. Netgear har med deres Arlo serie nydt stor fremgang på markedet, og er på et år gået fra ingen til næsten 15% markedsandele. Det skulle have motiveret dem til at opdatere Arlo, baseret på den feedback de har fået af kunderne. Det er sket med deres nye Arlo Q kamera, og den snart kommende Arlo Q Plus. Kort fortalt er de gået fra Arlo, der var et 100% trådløst batteridrevet 720p kamera, til deres Arlo Q som er et 1080p kamera, der skal tilsluttes strøm for at kunne tilbyde kontinuerlig ydelse. 
 
Med Arlo har Netgear sigtet efter at tilbyde en utrolig simpel, men effektiv overvågningsløsning. Ifølge Netgear skulle opsætningen tage under ti minutter, via den medfølgende App og med tilslutning til dit trådløse netværk. Herefter kan man indstille hvordan kameraet skal reagerer på fx lyd, bevægelse eller begge dele, og kan give dig notifikationer på din telefon eller mail hvis noget rører sig når du ikke er hjemme. 
 
 
 
 
Inkluderet i købsprisen er Cloud lagring af optagelser op til en uge bagud og muligheden for at tilknytte helt op til fem kameraer uden at skulle betale for tjenesten. Der er mulighed for at tilslutte helt op til 15 kameraer via samme opsætning, men alt over fem kræver et opgraderet abonnement hos Netgear.
Den kommende Arlo Q Plus giver mulighed for både Cloud og lokal lagring via SD kort hvis dit internet skulle blive afbrudt.
 
Arlo Q virker som en smart og billig løsning på noget der ofte kan være dyrt og kompliceret i andre løsninger. Følg med her på HwT.dk, hvor vi snart har en test af Arlo Q klar til jer.
 
 
I det hele taget havde Netgear stablet et godt arrangement på benene, og det var rart at se nogen af de produkter, som de annoncerede på CES i fysisk form. Rækken af funktioner og teknologi, som Netgear har klemt ind i deres produkter er spændende, og hvis det holder så er den trådløse fremtid ved at være lys.