Razer Huntsman Tastatur serie

Styre-enheder d.  28. juni. 2018, skrevet af neemos
0 Kommentarer.  Vist: 1637 gange.

Nyhed



Idag lancerer  Razer™ deres nye Razer Huntsman premium gaming linie. Duo'en består af "Razer Huntsman Elite" med dedikeret media taster, håndleds støtte, og "underglow" (lys under tastaturet red.) samt et "Razer Huntsman" som vil være uden medie taster og mere rettet mod den seriøse gamer. Begge tastaturer vil være udstyret med Razer's nye Opto-Mekaniske switches.



Razer's nye Opto-Mekaniske switches

Razer's nye opto-mekaniske switches viser Razer's kontinuerlige innovation indenfor tastatur switches. Ved hjælp af optisk teknologi registerer en infrarød lysstråle indeni hver enkelt tast, hvornår den skal aktiveres. Razer har med denne nye teknologi præsteret en switch som aktiveres 30% hurtigere end traditionelle klik mekaniske taster.


Således ser de nye opto-switches ud indeni, og som man kan se i bunden, så skal der ikke meget til at aktivere switchen, 1,5mm tryk er faktisk nok. De nye opto switches er også utroligt holdbare, de er ratet helt op til 100 millioner tryk, en fordobling af standard mekaniske tastaturers levetid.

Ved brug af den optiske teknologi og en metal stabilisator i hver enkelt tast, er der meget færre dele der skal bevæge sig og der er ingen fysisk kontakt når switchen aktiveres, dermed opnåes en markant forbedring af levetiden for de nye opto switches. Derfor vil de nye Razer Huntsman tastatureret være det perfekte valg for dig der søger et tastatur der kan holde de næste mange år.



Huntsman Elite Features

Razer's Huntsman Elite kommer med såkaldte "medie taster", altså taster til at styre diverse programer og belysning. Alle 3 medie taster som man finder på Huntsman Elite tasterturet er programmerbare igennem Razer Synapse 3, hvilket giver dig mulighed for at få tasterne til lige præcis det du gerne vil have.

Razer Huntsman Elite vil komme med en ergonomisk håndledsstøtte i kunstlæder, som forbindes til tastaturet via magneter. Håndledsstøtten vil også være "underbelyst" igennem et par kontakter ved magneterne.

Razer Huntsman Elite er også det første tastatur med en såkaldt "Hybrid on-board and cloud storage" som kort fortalt giver dig mulighed for at dele dine settings osv gennem skyen eller til din nabo ved det lokale lan via den on-board hukommelse.



Fuld Chroma integration

Razer Huntsman Elite har en række mulige Razer Chroma lyseffekter til en mere fordybende spiloplevelse. Der er mulighed for at vælge imellem 16,8 millioner farver og en række lyseffekter. Disse forskellige lys indstillinger laves i Synapse 3 softwaren, og man kan via deres cloud software, dele det med millioner af andre Razer brugere, gennem deres Razer Chroma ™ Workshop.

Populære spiltitler som Fortnite, Overwatch, Warframe og mange andre, har dedikeret lysprofiler, som gør at du kan vælge om din belysning f.eks skal være rød overalt hvis din healt er alt for lav, samt dynamiske effekter som reagerer på dit gameplay. Det er også muligt at kombinere oplevelsen med dine smarte Phillips Hue pærer i hjemmet, så dit værelse f.eks bliver helt rødt hvis din health er helt i bund, der er massere af muligheder.


Specifikationer og priser




Prisen for Razer Huntsman bliver i EU på 159.99€ og prisen på Razer Huntsman Elite bliver i EU på 209.99€ hvilket giver henholdsvis 1192,- og 1565,- i danske kroner. Om der så kommer moms oveni må vi vente med at se til pricerunner kommer med nogen priser.


www.bildelestore.dk