Next Level Spil udstilling

Spil d.  13. september. 2018, skrevet af KleitusIV
2 Kommentarer.  Vist: 805 gange.

 

Første udstilling i DK om computerspil som design

HEART viser den første udstilling i Danmark om computerspil som design. Udstillingen åbner på lørdag d.15. september.

Som det første kunstmuseum i Danmark sætter HEART fokus på computerspil som design med udstillingen Next Level - enter a world of iconic games. Udstillingen er udviklet i tæt samarbejde med Jakob Stegelmann fra tv-programmet Troldspejlet, der har haft kultstatus blandt spilentusiaster siden 1989.

 

Udstillingen tager form som et omfattende spilunivers, hvor publikum kan prøve kræfter med flere end 30 af de mest ikoniske spil fra hele spilhistorien. Fra spillehallernes klassiske arkademaskiner via teenageværelsets konsoller og frem til det nyeste inden for Virtual Reality er Next Level - enter a world of iconic games en spilbar rejse gennem et medie som, på trods af at det har været en central del af danskernes fælles kulturarv i mere end 40 år, ikke har været belyst som et egentligt designobjekt på noget dansk kunstmuseum før nu. 

 

Med nedslag i en række markante eksempler på design af interiører, eksteriører, karakterer og objekter fra de mest populære spil samt indblik i den fuldstændige proces med at skabe spillet Forgotton Anne fra første idé-skitse til udgivelse af det færdige spil, viser Next Level - enter a world of iconic games  de fascinerende og tidskrævende designprocesser, der ligger forud for øjeblikket hvor magien spreder sig på skærmen og man dykker ned i spillets fiktion. 

 

Spil repræsenteret i udstillingen: 

Defender, Dragons's Lair, Pac Man, Dig Dug, Pong, Centipede, Space Invaders, Galaxian, Gorf, Monkey Island, Super Mario Bros. 1, Legend of Zelda, Earthworm Jim, Castlevania, Golden Axe, Donkey Kong Country, Super Mario Kart 64, Rick Dangerous, Sonic, Mortal Kombat 4, Far Cry 5, Fallout (D.H), Shawdow of the Colossus, Tomb Raider, Halo, Destiny 2, GTA (D.H), Minecraft, Mirror's Edge, Alien Isolation, Journey, Inside, Fe, Overwatch, Mirror's Edge, Forgotten Anne, World of Warcraft, Battlefield, Fallout, Flower, Mad Max, Skyrim, Final Fantasy, Assasin's Creed Origins, Destiny 2, Red Dead Redemption, Beyond Good and Evil 2, Need for Speed (Hot Pursuit), Hitman, Battlefield, Ratchet & Clank, Final Fantasy VII, Uncharted, Halo, Hitman, Beyond good and evil, Tomb Raider, Mega Man, Streetfighter

 

Udstillingen vises i perioden 15.09.18 - 03.03.19 

 

Udstillingen er støttet af :

Augustinus Fonden
Knud Højgaards Fond
Lysgaard Fonden
Nationalbankens Jubilæumsfond
Sonningfonden
Statens Kunstfond
AR Skilte
Cook & Becker
Nesbozz.dk
Ubisoft

 

Kontaktinformation

Museumsdirektør Holger Reenberg: tlf. 40 25 10 33
Kommunikationschef Thilde Nyborg: tlf. 96 28 17 06 

www.heartmus.dk

HEART Herning Museum of Contemporary Art
Bitten & Aage Damgaards Plads 2
7400 Herning

Kramler
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-09-2018 21:29:24
Svar/Indlæg:
3697/195

øv,, i herning



Bullet
 
Moderator
Tilføjet:
14-09-2018 14:47:48
Svar/Indlæg:
1645/90

Ha endelig noget i det mørke vestjylland,  skal da besøges :)




www.bildelestore.dk