Nvidia åbner for Freesync / VRR

Grafikkort, NVIDIA  d.  07. januar. 2019, skrevet af KleitusIV
6 Kommentarer.  Vist: 845 gange.

Nvidia åbner for Variable Refresh Rate

 

En nyhed som rigtig mange har håbet på, drømt om, men alligevel ikke troet mulig, viser sig nu at være en realitet. Nvidia har åbnet posen for at understøtte Variable Refresh Rate - den åbne standard inden for sync teknologier som AMD bla. benytter sig af til deres Freesync.

Det er dog ikke tale om fuld understøttelse af VRR/Freesync, og Nvidia benytter lige lejligheden til at fortælle at G-Sync stadig er overlegen ift. den åbne udgave. Understøttelse af VRR vil dermed kun være på de skærme som Nvidia har testet og godkendt ift. en række kvalitets-parametre som de har opstillet. En skærm må således ikke udvise blanking, pulsing, flickering, ghosting eller andre artefakter når VRR slås til. Samtidig forlanger Nvidia også at det variable bånd ikke må være snævert, og kravet er således 2.4:1 - hvilket vil svare til sync mellem 60hz og 144hz. Undertegnede har haft en Freesync skærm der havde et ekstremt snævert bånd på 52hz - 75hz, og ja det var ikke optimalt, så det er sådanne oplevelser som Nvidia vil undgå.

Har man en skærm som ikke er valideret, åbner Nvidia dog for at man kan slå det til alligevel i kontrolpanelet, men der stilles ingen garantier for kvaliteten af VRR oplevelsen.

Som nævnt benyttede Nvidia lejligheden til at fremhæve at G-Sync er overlegen, og introducerer hermed 3 niveau'er for G-Sync:

  • G-Sync Compatible = laveste niveau = VRR = Freesync
  • G-Sync = den traditionelle G-Sync
  • G-Sync Ultimate = Mere avanceret processor og 1000 nits til HDR

Der lægges vægt på den store kvalitetskontrol, og at gamere skal sikres den rigtige oplevelse.

Til sidste i annonceringen lister Nvidia en række nye fede G-Sync skærme med høj opløsning og høj frekvens. Bla. sidste års meget omtalte BFGD 65" 4K 120hz HDR "monitor" med indbygget Shield, som nu kan pre-købes i en HP Omen X65 udgave.

Den fulde nyhed kan læses her: Nvidia

alenkaer
 
Enthusiast
Tilføjet:
08-01-2019 13:20:04
Svar/Indlæg:
234/6

gode nyheder,  købte en MG278Q fra Asus for at prøve en 144hz skærm for et par år siden, men ville ikke betale for G-sync. Den er heldigvis med på listen over kompatible skærme😊



M.Beier
 
Skribent
Tilføjet:
08-01-2019 16:41:58
Svar/Indlæg:
1659/97

Min 270HU er på listen, rart



KleitusIV
 
Nyhedsskribent
Tilføjet:
08-01-2019 17:34:02
Svar/Indlæg:
3611/260

Som jeg læser nyheden kan man under alle omstændigheder slå det til i kontrol panelet og så prøve om det virker. Det er mere om det er "certificeret til at overholde nvidias standarder". Jeg håber da alle med en "freesync" skærm kan slå det til uanset og så få det som den skærm nu understøtter. Der er jo også et hav af 4k skærme med Freesync på 40-60hz, hvilket ikke lever op til 2.4:1 reglen, men det ville da være rart at kunne anvende alligevel.

 

Og så er spørgsmålet om understøttelse af Variabel Refresh over HDMI 2.1. F.eks. i de nye LG OLED fjernsyn med 120hz 4k:

https://wccftech.com/lg-2019-o...

Sådan noget bliver Nvidia jo nødt til at understøtte ellers melder de sig selv ud af spillet.

 

Intel har jo også meldt sig hårdt på banen og vil lave dedikerede grafikkort fra 2020 og frem, og de har også meldt sig under den åbne VRR standard.



Polle68
 
Overclocker
Tilføjet:
08-01-2019 17:49:45
Svar/Indlæg:
917/138

Her kan man da teste om det virker.

https://www.testufo.com/vrr



alenkaer
 
Enthusiast
Tilføjet:
15-01-2019 10:06:50
Svar/Indlæg:
234/6

Driver 417.71 udgivet i dag, virker perfekt :)



KleitusIV
 
Nyhedsskribent
Tilføjet:
15-01-2019 22:06:51
Svar/Indlæg:
3611/260

#5 Fedt! Hvilken skærm har du testet på? 🙂




www.bildelestore.dk