Nyhed: POWER åbner stor forretning i Køge

Diverse d.  08. marts. 2019, skrevet af Burgurne
5 Kommentarer.  Vist: 817 gange.

PRESSEMEDDELELSE

8. marts 2019

 

 

Forårsåbning

POWER kommer til Køge

I løbet af foråret åbner elektronikkæden POWER en stor 1.000 kvm ny butik i det tidligere Toys’R’Us i Køge. Kædens etablering betyder flere end 30 nye lokale arbejdspladser, så nu er medarbejderjagten sat ind.

Nu er det officielt. POWER etablerer sig i Køge og forventer allerede inden sommer at kunne slå dørene op til en topmoderne elektronikbutik i det tidligere Toys’R’Us, Gammel Lyngvej 23B, i Køge.

”Vi har længe været på udkig efter en god placering i Køge, så da lokalerne på Gammel Lyngvej bød sig, tøvede vi ikke med at underskrive en lejekontrakt,” siger Jesper Boysen, adm. direktør, som fortsætter:

”Køge er en driftig handelsby, men der mangler sund konkurrence inden for elektronik og hvidevarer. Med vores 1.000 kvm supermoderne butik og brede udvalg kommer vi til at tage kampen op med de andre butikker i området. Køgenserne kommer snart til at opleve, at priserne på elektronik og hvidevarer vil falde – ligesom det er sket i alle andre byer, hvor POWER har etableret sig. Forbrugerne kan godt begynde at glæde sig,” siger Jesper Boysen.

Jagter flere end 30 nye medarbejdere

Den nye POWER-butik forventes at stå klar til stor åbningsfest i løbet af foråret, så nu intensiverer elektronikkæden jagten efter nye medarbejdere.

”Mindst 30 nye medarbejdere skal ansættes. Vi er på udkig efter engagerede mennesker med et højt energiniveau og kommer til at søge alt fra salgsledere, sælgere og lagermedarbejdere til supportere og kassemedarbejdere. Mange af stillingerne kan søges både som fuldtid og deltid,” siger Jesper Boysen, som opfordrer alle interesserede til at holde øje med POWERs hjemmeside.

POWER har i øjeblikket 13 butikker over hele landet og planlægger i 2019 flere nye åbninger.

Den præcise åbningsdato for POWER i Køge er endnu ikke offentliggjort.

Hvad: POWER åbner butik i Køge

Hvor: Gammel Lyngvej 23B, 4600 Køge (tidligere Toys’R’Us)

Hvornår: Foråret 2019 – dato endnu ikke fastlagt

Kramler
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-03-2019 23:42:02
Svar/Indlæg:
3911/202

Er det i nærheden odense?



jst
 
Superbruger
Tilføjet:
09-03-2019 09:51:35
Svar/Indlæg:
137/18

Er det i nærheden odense?

Skrev Kramler d. 08-03-2019 23:42:02

Ja, du kører bare lidt mere mod øst, så er du der. Husk TID er relativ !!!



bender!!!
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-03-2019 10:36:46
Svar/Indlæg:
2039/133

var de ikke ved at gå på røven ? 🙄



Mapples
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-03-2019 14:10:13
Svar/Indlæg:
6126/270

var de ikke ved at gå på røven ? 🙄

Skrev bender!!! d. 09-03-2019 10:36:46

Nej, men deres investor sagde midlertidigt stop for åbninger af flere butikker i 2018.



Kramler
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-03-2019 18:42:00
Svar/Indlæg:
3911/202

#2 mod øst?

Der skulle da ligge en både i den nordlige og sydlige del




www.bildelestore.dk