Nyhed: EPOS lancerer global gamingkampagne

Lyd d.  09. juli. 2020, skrevet af cmnielsen 0 Kommentarer.  Vist: 598 gange.

Det banebrydende og avancerede lydbrand vil dominere det globale gamingmarked
 


Pressemeddelelse:

EPOS lancerer global gamingkampagne: Det banebrydende og avancerede lydbrand vil dominere det globale gamingmarked 

EPOS giver gamere førsteklasses og enestående lydudstyr, der fuldender en medrivende spiloplevelse

EPOS, en nyetableret virksomhed, der fremstiller avanceret lydudstyr til gaming og erhverv, er stolte af at annoncere den officielle lancering af deres globale gamingkampagne. 

Inden for gamingsegmentet er EPOS-brandet, der bygger på principperne om kompromisløs lydteknik, moderne æstetik og fremragende kvalitet, til for gamere, der kræver ubetinget ekspertise fra deres udstyr for at maksimere deres spiloplevelse. EPOS-serien af headsets, der er udviklet til at holde og designet til at begejstre, skal blive den ultimative gamingløsning til dem, der deler EPOS' passion for performance. 

EPOS, der er blevet skabt fra Demants 115 års erfaring inden for lyd og innovation, bygger videre på arven fra Sennheiser Communications A/S. EPOS vil sælge Sennheiser Communications-porteføljen af gamerudstyr under brandet EPOS | SENNHEISER og samtidig introducere en enestående ny portefølje af førsteklasses EPOS-brandede produkter. Lanceringen af det første store EPOS-gamingprodukt er sat til oktober 2020. 

EPOS, der tror på, at "The Power of Audio" kan transportere gamere til en anden dimension, forstår, at gaming – og uovertruffen gaminglyd – er som en uforlignelig balsam for sjælen. EPOS' produkter leverer effektive, intuitive oplevelser med uovertruffen fordybelse og flow i spillet. EPOS' lyd transporterer gamere til en anden virkelighed, der forstærker de vigtige lydsignaler, skaber total klarhed i kommunikationen og garanterer en tryllebindende oplevelse.  Hvert produkt er skabt til at tage teknologi, design og performance til et hidtil uset niveau.

Lanceringen af EPOS-brandet til gamingsegmentet understøttes af en omfattende global marketingkampagne, der rulles ud i hele 2020. Kampagnen, der er baseret på temaet og løftet om "Out of this World Gaming Audio", føres an med en kortfilm af den Oscar-vindende danske instruktør Anders Walter i kombination med interviews og optagelser bag kulisserne og bakkes yderligere op af betydelige display- og performancemedieaktiviteter. 

Sponsorater af e-sport, aktiviteter på sociale medier, detailhandels- og point-of-sale-programmer sætter skub i de mange aktiviteter i løbet af året. Brandbudskabet understøttes af omfattende og verdensomspændende PR-aktiviteter, der fremhæver, hvordan EPOS-brandets passion for performance leverer banebrydende produkter skabt med en lidenskab, der tager spiloplevelsen til næste niveau.


Jeppe Dalberg-Larsen, adm. direktør, EPOS, siger: "Med vores ambition om at gøre EPOS til branchens førende inden for førsteklasses lydløsninger til gaming sigter vi mod at blive det foretrukne brand for gamere, der gerne vil skubbe deres egne grænser – og frigøre deres potentiale – gennem "The Power of Audio". Vi har set en fantastisk mulighed for at nære dette segment ved at etablere et dedikeret og globalt team af brancheeksperter, og vi vil fortsat skabe løsninger til en fordybende lydoplevelse. Med lyd som en central dagsorden i branchen ser vi frem til at følge det globale gaminglandskab udvikle sig endnu mere i de kommende år."

Maja Sand-Grimnitz, chef for Global Marketing, Gaming, siger: "Hos EPOS ønsker vi at give markedet et nyt perspektiv på, hvordan lyd kan forbedre spiloplevelsen. Som et nyt brand med en solid arv og fremtid inden for lyd vil kampagnen og løftet om "Out of this World Gaming Audio" vække genklang hos gamere, der vil have den bedste måde at maksimere deres spiloplevelse på. En førsteklasses lyd kan forbedre den følelse, og det er det budskab, der er kernen i kampagnen. Vi vil gøre EPOS til den "gyldne billet", som giver den bedste spiloplevelse og gør dig gladere."

 

Om EPOS

EPOS er en dansk lydvirksomhed, der udvikler og sælger premiumprodukter til virksomheder og gamere verden over. Den nyetablerede virksomhed leverer lyd- og videoløsninger af høj kvalitet baseret på førende og avancerede teknologier, specialudviklet til Enterprise Solutions og Gaming med design, teknologi og ydeevne som de vigtigste parametre. 

Etableringen af EPOS er baseret på beslutningen om at lade forretningssegmenterne i konsortiet – kendt som Sennheiser Communications - mellem Sennheiser Electronic GmbH & Co. KG og Demant A/S udvikle sig i nye konstellationer. Sideløbende med introduktionen af en ny EPOS produktportefølje vil den danske virksomhed fortsætte med at sælge den nuværende Sennheiser Communications portefølje som en co-branded produktlinje med navnet EPOS | SENNHEISER. 

Som en del af Demant Group – en verdensførende koncern inden for lyd- og høreteknologi – bygger EPOS på mere end 115 års erfaring inden for innovation og lyd.  
EPOS har hovedkontor i København, Danmark, og er aktiv på globalt plan med kontorer og partnere i mere end 30 lande.

Få mere at vide om EPOS på www.eposaudio.com.

Kilde og billede: Tilsendt PR fra digitalpr.dk