Test: Refurb Lenovo X1 Carbon

Bærbare d.  18. marts. 2019, skrevet af Pizzadude
0 Kommentarer.  Vist: 2946 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Pizzadude
Oversættelse: Pizzadude

Pristjek på Refurb 5799,00
Produkt udlånt af: Refurb.dk
DK distributør: Refurb.dk

Introduktion


Når man skal have fat i en ny bærbar, fordi den gamle er gået i stykker eller simpelthen for langsom, er det nærliggende at gå ned i Elgiganten eller i en af de utallige netbutikker, finde et godt tilbud og spørge personalet om hjælp. En anden mulighed er det private brugtmarked (for eksempel HwT's køb og salg), hvor man dog typisk skal have lidt mere styr på hvad man gør, for at sikre sig at man gør en god handel. En tredje mulighed er at købe et brugt produkt gennem en af flere udbydere, som har gjort en forretningsmodel ud af at gøre det let og sikkert for alle, at spare penge på at købe brugt frem for nyt. 

En af disse udbydere er Refurb, som opkøber bærbare og andet IT-udstyr fra virksomheder, når det er afskrevet i regnskabet og tid til at blive skiftet til den nyeste model. Typisk drejer det sig om udstyr fra øverste kvalitetsmæssige hylde, så selv om udstyret har nogle års brug bag sig, kan der sagtens bruges mange år endnu. Refurb tilbyder 2 års reklamationsret og 12 måneders garanti, en besparelse på op til 50% af nyprisen. og så er der jo også en miljømæssig gevinst ved genbrug frem for nykøb.  
 



En stor del af sortimentet hos Refurb har et ThinkPad logo påtrykt, hvilket ikke er overraskende da dette brand gennem årtier har været synonymt med kvalitet og funktionelt design. Dagens testobjekt bærer netop dette mærke, og nærmere bestemt er den en Lenovo X1 Carbon vi skal se nærmere på. Faktisk testede jeg tilbage i 2013 den aller første version af denne maskine, der er noget af det ypperste Lenovo kan levere. Siden den gang er der kommet hele syv versioner af den, lad os kigge efter hvad Refurb har sendt os. 

 

 


www.bildelestore.dk