Test: Mi Smart Band 5 ur

Diverse d.  24. maj. 2021, skrevet af neemos 1 Kommentarer.  Vist: 1756 gange.

Korrekturlæser: The Boss
Billed behandling: neemos
Oversættelse: neemos

Pristjek på  155,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Mi Smart Band 5



Mi Smart Band 5, den simple løsning hvis man søger et løbeur som er lidt mere end bare et løbeur eller skridttæller. Med Mi Smart Band 5 får du en lang række af funktioner indbygget i dit løbeur. Du har blandt andet mulighed for at se puls og hjerteslag, hvordan du sover og en lang række andre ting som denne lille herlige dims kan leveres. 


Kassens indhold



Jeg er ikke ligefrem vant til at have et hav af forskellige smarture til test, så jeg ved derfor ikke hvad der er normalt at få med i kassen til et ur af denne slags. Men personligt synes jeg det virker liiiige skrabet nok, men på den anden side, så er der alt hvad du skal bruge for at komme i gang med at bruge dit ur.

  • Smart Band 5 ur
     
  • Magnetisk opladekabel
  • Quickguide


Features



Normalt ville vi have en del her hvor man ligesom fik listet specifikationerne op, men i dette tilfælde har jeg valgt at køre med indbygget features istedet for, da det giver noget mere mening og bedre indblik i hvad du kan forvente fra Smart Band 5 uret fra Mi. Vi har dog stadigvæk taget specifikationerne med på et billede til slut.

  • Display - 1.1" AMOLED display
     
  • Sensorer - Høj præcisions 6-akset sensor og PPG hjerte sensor
     
  • Batteriliv - 14 dages batteritid, kan oplades på under 2 timer
     
  • Sport -  11 professionelle sport indstillinger
     
  • Helbred - 24 timers hjerte og søvn overvågning
     
  • Fjernstyret fotografering
     
  • Find min telefon
     
  • Mute min telefon
     

Og en helt række andre lækre features - Remote photo-taking, music playback, find my phone, phone muting, phone unlocking, incoming call notification, do not disturb, WhatsAPP notification, app message alerts, calendar reminder, event reminder, weather forecast, timer, countdown timer, alarm, Bluetooth broadcasting, online dials, custom dials, preset dials,





Design



Selve kassen som uret kommer i er lidt neutral og det er lidt ærgerligt der ikke er lidt mere fart over feltet på kassen, som kan sætte forventningerne lidt i vejret. Dog kan man sige så forventer man heller ikke for meget, for jeg er da lidt uimponeret da jeg får uret ud af kassen må jeg indrømme.

Nuvel, uret er ikke fra den øverste hylde, og derfor skal mine forventninger måske justeres en smule, men når det kommer til smarte ure så har jeg en stor forkærlighed for dem. Men Smart band 5 uret er som man kan forvente, hverken mere eller mindre. De viser dig præcis hvad du kan forvente på æsken.

Designet er temmelig simpelt, og mange af os kender nok formen fra de tidlige skridttællere der blev utroligt populære. Det er dog et design som gør det supernemt at bruge og som fungerer rigtigt godt til et ur som dette. Det er lavet med en lækker blød silikone / gummi rem som gør det utroligt behageligt at have på, selv hvis sveden hagler af en.



På bagsiden af uret, der finder vi flere ting som man kan se på billedet oven over. I midten finder vi selve sensor panelet, som er med til at måle alle de ting som du kan se på uret. På venstre side finder vi oplade "stikket" som kobler sammen med opladeren magnetisk, og derefter er det muligt at oplade Smart Band 5 uret.


Dagligt brug



Som skrevet tidligere, så nyder jeg på det personlige plan at gå med smart ure. Det er meget sjovt at nørde med de forskellige interfaces som de forskellige fabrikanter har sat i verdenen og se hvad der fungerer og hvad der ikke fungerer.

Men det er måske lidt det der går lidt galt for Mi uret, for de har taget en formfaktor som i min optik bedst virker som en simpel skridttæller eller et simpelt ur, og simpelthen presset alverdens informationer inde på en meget lille skærm. Det er næsten som om de prøver at lave et ur som kan alt det et ur i normal størrelse kan, men som kun fylder 1/3 af pladsen.

Som man kan se på billedet herover, så er der en lang række af forskellig information på skærmen, og der kan faktisk hvis man ønsker det sættes mere på. Men selv i en begrænset udgave som billedet her gengiver, og ja det ser fornuftigt ud på billedet, så bliver det i virkeligheden desværre en anelse småt. Ja jeg er en ældre fyr og øjnene driller da lidt, men når der er skridttæller, puls, dato og tid, så er det altså meget at proppe ind på den smule plads der trods alt er på displayet.

Men der følger heldigvis en software med som gør det lidt nemmere at dykke ned i diverse statistikker. Den giver et fint overblik som disse softwares nu gør, men det ændrer ikke på at jeg foretrækker at kunne se disse ting realtime på displayet. Softwaren bruger jeg som regel kun til hvis jeg lige skal have en gennemgang af hvordan jeg sover eller hvor meget jeg har gået den sidste måned.


Konklusion



Jeg har været ganske tilfreds med dette ur i test perioden, og selvom jeg måske kan virke en smule negativ i testen, så er det fordi displayet trods alt udgør en virkelig stor del af oplevelsen, og der synes jeg måske der er en anelse for meget information på skærmen til hvad jeg bryder mig om. Men når man prøver at gøre alt på et meget lille areal, så bliver det lidt for proppet til min smag, men det er helt sikkert en smagssag. Jeg kan da sige at ungerne herhjemme har haft god fornøjelse af uret, og det passer bedre til børn og unge i min optik en til voksne.

Men uret er i lækker kvalitet, remmen er behagelig at have på, selv ved motion har jeg ikke oplevet nogen ubehaligheder, og uret giver dig den information som du har brug for. Den medfølgende app giver dig også en mulighed for at dykke lidt længere ned i de forskellige statistikker over din puls, søvn og hvor langt du har gået for at nævne nogle få.

Og med en pris på 155,- i skrivende stund, så er det også et ur man uden problemer kan give til ungerne på matriklen uden den store frygt for at de får det ødelagt, som jeg ville være med andre af mine smart ure jeg har liggende.


Positivt

  • Lille pris
     
  • God komfort
     
  • Nem at bruge
     

Negativt

  • For meget information på displayet


 


 




Test: Mi Smart Band 5 ur
Design - Layout4
Software - BIOS3
Ydelse2
Pris5
Samlet70%
Award

Læs om vores forklaring på ratingen her

Read about our ratings here

UK summary

 

I have been quite happy with this watch during the test period, and although I may seem a bit negative in the test, it is because the display after all forms a really big part of the experience, and there I think there may be a little too much information on the screen to what I like. But when you try to do everything on a very small area, it gets a little too stuffed for my taste, but it's definitely a matter of taste. I can say that the kids at home have had a good time with the watch, and it suits children and young people better in my view than adults.

But the watch is in good quality, the strap is comfortable to wear, even when exercising I have not experienced any discomfort, and the watch gives you the information you need. The included app also gives you an opportunity to dive a little further into the various statistics on your heart rate, sleep and how far you have gone to name a few. And with a price of 155, - at the time of writing, it is also a watch you can easily give to the kids on the register without the great fear that they will get it destroyed, as I would be with other of my smart watches I have lying.

 

 

mfcods
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-05-2021 14:27:02
Svar/Indlæg:
4149/212

Jeg har brugt en af deres første versioner, kan ikke huske om det var 2, eller 3. Men kan se at de er kommet langt med displayet i forhold til da jeg havde dem. Der er kommet flere farver i, i stedet for bare hvid, og det fylder mere.

Det overlevede en hel opbygning periode på roskilde festival, men mit håndled gjorde ikke. Havde det alt for meget på, så der kom næsten ikke noget luft ind under remmen, så fik et pænt udslæt efter en uge til 1½ brug.

Den gang var det vigtigst for mig at se hvor meget jeg havde bevæget mig i løbet af dagen(20k til 25k skridt), og hvor meget jeg egentlig havde sovet igennem en nat