Test: Chill Innovation Micro Keyboard

Styre-enheder d.  03. september. 2011, skrevet af da9els 6 Kommentarer.  Vist: 17781 gange.

Korrekturlæser: rehan09
Billed behandling: da9els
Oversættelse: rehan09

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 439,00
Produkt udlånt af: Chill Innovation
DK distributør: Chill Innovation

Test


Jeg har brugt keyboardet i 14 dag, on / off. Den første uge brugte jeg det fast med HTPC'en og ugen efter satte jeg det til den stationære. Det er to vidt forskellige anvendelses metoder og jeg vil prøve at give et indtryk af hvad man kan forvente af den lille fætter.


HTPC'en.

Som det første satte jeg keyboardet til opladning og da den lille indikator lyste grønt, satte jeg Bluetooth-donglen i maskinen og trykkede på parring / tilslut knappen. Men der skete ikke ret meget. Der blev i hvert fald ikke oprettet nogen forbindelse mellem computer og keyboard. Det skal lige tilføjes at det er begrænset hvor meget Bluetooth-udstyr jeg roder med, for da det gik op for mig at jeg skulle oprette forbindelse til keyboardet via Bluetooth menuen på computeren, følte jeg mig lidt dum. Så jeg satte det trådløse tastatur jeg normalt bruger til igen og fik parret enhederne, og så virkede alt som en drøm.
Jeg blev hurtigt glad for F-tasterne, hvilket mit nuværende tastatur ikke har. Knapperne er godt placeret og der gik ikke mange halve timer før jeg ikke kiggede ned hver gang jeg skulle skrive noget eller finde en funktions-tast. Knapperne er behagelige at trykke på og giver en god og blød, nærmest tilfredsstillende fornemmelse når man klikker. De ligger godt ved siden af hinanden og "sejler" ikke rundt, når man skubber lidt til dem, som man ellers godt kan opleve ved små enheder og fjernbetjeninger.
Som nævnt i Design / Layout-afsnittet så sidder "Z"-tasten ikke direkte under "A", hvilket tog lidt tid at vænne sig til.
Tasterne er baggrundsbelyste, hvilket er ret fedt når belysningen som regel er minimal når filmen ruller. Men det er begrænset hvor meget man sidder og skriver når musikken spiller, så at sige. Det kan dog være ret smart at kunne se tasterne hvis man sidder med sin tablet-PC i et tog som kører igennem en tunnel f.eks.

Et issue, som Chill Innovation også gør opmærksom på, er rækkevidden på Bluetooth signalet, som er specificeret til op til 10 meter, men ved en afstand på 5-6 meter oplevede jeg flere gange at touchpaden faldt ud. Det mindede meget om lag, altså meget korte udfald, som gav små ophold når man bevægede markøren hen over skærmen. Som hvis man bevægede fingeren i ryk hen over paden. Chill Innovation skriver på deres web under FAQ at "For at forbedre rækkevidden yderligere kan du bruge en Klasse 1 Bluetooth dongle i stedet for KB-1BT. (Selv om disse (Klasse 1 Bluetooth dongle. red.) er specificeret op til 100 meters rækkviddde, vil du ikke opnå dette i virkeligheden. Dog vil det måske give dig nogle ekstra få meter og/eller et stærkere signal og mindre lag).
Jeg satte et forlænger kabel til tastaturet og fik modtageren lidt tættere på og derefter havde jeg ingen problemer.

Keyboardet kommer også i en 2.4GHz RF-udgave, hvor det bliver muligt at bruge enheden i blandt andt BIOS-mijøer, da den er hard-codet til donglen og dermed ikke kræver et driver miljø ligesom Bluetooth. Personligt har jeg bedre erfaring med rækkevidden på RF end Bluetooth, så hvis der ikke er optimale sender / modtager forhold hvor keybordet skal bruges, er det måske værd at vente lidt på. RF-udgaven vil desuden blive DKR 50 - 70,- billgere.



En fed feature som gør keyboardet til et oplagt valg, er muligheden for at rotere retningen på touchpaden 90° med uret, så det er muligt at betjene keyboardet med een hånd. Det giver lige det ekstra plus at kunne stå med keyboardet i den ene hånd mens man bladrer musik-biblioteket igennem og holder morgenkaffen i den anden hånd. Samtidigt sidder PageUp og PageDown, Enter og Back også strategisk godt når det kommer til enhåndsbetjening.

Touchpaden er af den type hvor man også kan venstreklikke ved at tappe på pladen og det er en af de ting jeg altid slår fra og kun bruger knapperne ved touchpaden. Der skal ikke ret meget til for at aktivere klik-funktionen og jeg var lidt tid om at vænne mig til følsomheden af tap-klik. Det er ikke muligt at slå denne feature fra. På de fleste Synaptic-touchpads er det muligt at slå tap-klik fra, og det ville have været et plus hvis den mulighed også havde været her. Dog skal det siges i forsvar, at hvis man tapper på pladen for at flytte markøren, eller holder fingeren på paden i mere end et kort sekund, registreres det ikke som et klik. Så snart der er antræk til markør-bevægelse kommer der ikke noget klik. For at tap-klikke på selve touchpaden skal det være et hurtigt tap og uden "gnidning", hvilket er rigtig dejligt. Ikke som ved ældre touchpads hvor man let kom til at trække den ene mappe over i den anden, hvis man ikke var forsigtig. Blandt andet samme grund til jeg altid deaktiverer tap-klik.


Den stationære.

Efter en uges tid som primære keyboard i HTPC'en, skulle enheden også lige have en tur med hverdagsbrug i den stationære. Her var oplevelsen en helt anden. Fordi modtageren var tættere på, oplevede jeg ikke et eneste udfald og jeg blev overraskende hurtigt vant til at sidde med den lille frækkert i skødet når jeg surfede.

Størrelsen på keyboardet er perfekt og den ligger rigtig godt i hånden. Vægten er god - ikke for let og ikke for tung.
Det blev hurtigt en vane at læne sig tilbage med keyboardet i skødet og bare sidde afslappende og tilbagelænet og surfe omkring på interwebbet. Men når der skulle arbejdes var det ikke det optimale redskab at sidde med. Jeg bruger en del tid på 3D modellering og dét og touchpad er bestemt ikke en god kombination. Specielt ikke når man ikke er bedste venner med touchpads i forvejen. Det er fint nok når man skal navigere til en knap eller et link. Men når man skal vælge fire specifikke vertexes og trække dem en smule så sidder man og ruller med tommelfingeren på paden for at nå det sidste lille stykke, og den operation er uden tvivl betydeligt nemmere med en mus. Men med den størrelse og de funktioner keyboardet har, tror jeg aldrig det har været meningen at det skulle erstatte mus og tastatur. Det egner sig bedst til medie center brug og måske i industrielle miljøer.

Keyboradet fik også en tur på Linux-maskinen som jeg primært bruger til surf og det lette. Her regnede jeg med at jeg kunne fjerne touchpad-klik ved at kigge på input-logen og deaktivere den kommando der aktiverer klik. Men jeg måtte give op fordi jeg ikke kunne google mig til en let løsning. Men keyboardet virkede upåklageligt.


Det resterende.

Selv om der var en del forhindringer på vejen på grund af at enheden er forbundet via Bluetooth, så har det også sine fordele, netop fordi det kan bruges sammen med alle andre enheder som understøtter Bluetooth HID-enheder. Så hvis man er på udkig efter et tastatur til sin tablet eller smartphone så er det et rigtig godt bud.

Jeg prøvede at parre enheden med min Android-telefon men måtte give op fordi applikationen ikke ville aktiveres, og dette skal gøres før keyboardet kan tilsluttes. Der var ingen problemer med at installere app'en. Det var kun aktiveringen der mislykkedes. Der kom ikke nogen fejlkode eller andet, så det var begrænset hvad jeg fik af søge resultater på google. Det skal lige nævnes at min mobil er en Sony Ericsson X10 Mini Pro. Jeg læste mig til at blandt andet HTC Android-telefoner har problemer med Bluetooth Human Interface Devices, på grund af en opdatering HTC er kommet med til HTC Sense-enheder. Så jeg opgav at rode mere med det.

Keyboardet findes også i en 2.4GHz RF udgave, som jeg gerne ville have testet sideløbende. Jeg tror ikke at RF udgaven ville have haft problemer med rækkevidden og derfor ville have klaret sig bedre i HTPC-sammenhæng. Men den udgave har derimod ikke mulighed for at blive tilsluttet til f.eks. en iPad.

Batteriet holder godt. Den uge hvor keyboardet sad i HTPC'en havde jeg det ikke i opladeren en eneste gang. Men et par dage inde i ugen hvor det sad i den stationære begyndte batteri-indikatoren at blinke. Jeg tør ikke sige hvor mange timer det havde været i brug. Men man skal ikke være bekymret for at glemme at smide det i opladeren, for ved 10 minutters opladning skulle det kunne holde til en dags brug.

Der er mange alternativer til HTPC-keyboards i samme størrelse og som ligner KB-1BT på mange områder - og til langt under halvdelen af prisen. Men efter at have læst nogle anmeldelser igennem af disse, kan jeg med sikkerhed konkludere at de ikke er beslægtet på nogen måde. KB-1BT er et reelt alternativ til f.eks. Logitech diNovo Mini. KB-1BT er et high-end produkt.


jmose
 
Moderator
Tilføjet:
03-09-2011 12:59:56
Svar/Indlæg:
3845/534
Tak for testen. God læsning.

Jeg har selv lige købte dette tastatur til min HTPC. Jeg har haft det vel i en 3 uger eller sådan noget - og jeg bliver stadig mere glad for hver dag. Og det er virkelig et micro tastatur!!

Jeg kunne tænke mig at følsomheden på touchpad´en var lidt bedre. Jeg sidder små 4-5m fra min HTPC, og der føles brug af touchpad ikke glidende, som ved fx en bluetooth mus (som jeg også har prøvet) Det er bare nitten at sidde med et fuldt tastatur/mus combi, når man skal se film.

Hvordan virkede højreklik for dig? Jeg har lidt problemer med at vælge højrekliksfunktioner ved fx film. (altså undertekster eller anden lýd)

Set til prisen synes jeg godt det kan give Logitech DiNovo Mini kam til håret!!


XPAction
 
Superbruger
Tilføjet:
03-09-2011 13:09:53
Svar/Indlæg:
132/1
den ligner et tastatur, som kunne have blevet lavet engang i 80.- 90.


MuhammadMJensen
 
Overclocker
Tilføjet:
03-09-2011 17:15:34
Svar/Indlæg:
1019/39
#2 Enig, men er meget sikker på at det ikke føles sådan når du taster på det 😀


ace1234
 
Newbie
Tilføjet:
03-09-2011 18:04:18
Svar/Indlæg:
94/1
logitech har også lige lavet, et nyt tastatur vidst i fuld str,med touch pad i til en 300 kr.Men det vel for stort ?


ace1234
 
Newbie
Tilføjet:
03-09-2011 18:13:19
Svar/Indlæg:
94/1
Logitech Wireless Touch Keyboard K400 (Nordisk) (2.4 GHz)det var dette kst ca 300


da9els
 
Senior Skribent
Tilføjet:
03-09-2011 21:48:37
Svar/Indlæg:
4285/89
#1 .. Jeg havde også problemer med at den ikke fangede bevægelserne flydende. Som Chill Innovation skriver på deres hjemmeside kan det være et forsøg værd at prøve med en top $ Bluetooth dongle.
Jeg havde dog ingen problemer med højreklik. Alt andet virkede super godt.

Der er mange alternativer. Mit første HTPC tastatur var et SpeedLink med trackball, hvilket jeg var rigtig glad for, og det tog mig noget tid før jeg blev vant til pad'en på diNovo mini.

Hvis jeg skulle skifte snart så nuppede jeg nok Chill Innovations - mest pga. størrelsen og funktionerne. Og så er LEDlygten totalt porno 🙂

EDIT: #1 .. Og tak 😀


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af da9els d. 03-09-2011 21:49:11.