Test: Sennheiser Momentum headset

Lyd d.  15. marts. 2019, skrevet af Lyngze 0 Kommentarer.  Vist: 4573 gange.

Korrekturlæser: donto
Billed behandling: Lyngze
Oversættelse: Lyngze

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 2189,00
Produkt udlånt af: Sennheiser
DK distributør: n/a

Kassens indhold

 

 

Selve kassen er prydet med et billede af selve produktet med headset og opbevarings kasse. Derudover er der fremhævet et par af nøgle funktionerne headsettet understøtter samt batteritiden som er oplyst til 4 + 8 timer, men mere om det senere.


Når vi åbner kassen op kommer godterne frem. Det er fint pakket ned og headset samt boks er nydeligt præsenteret. Man kan allerede her mærke, at man har med kvalitet at gøre og det er en fornøjelse at pakke op for.


Udover headset og boks er der også lidt andet tilbehør, her i blandt et 20 cm USB-C kabel til opladning som i min optik måske lige er i den korte ende, men man kan selvfølgeligt heller ikke benytte headsettet når det oplades. Desværre er der ingen adapter at finde i kassen, så her må man bruge den fra telefonen eller sætte den til USB fra computeren. Derudover finder vi også 3 forskellige størrelser øre dutter udover dem der allerede er monteret på headsettet, så det er til at finde et sæt der passer til dine øre. Til sidst har vi også lidt læsestof, heriblandt en manual til at få en igang med at bruge udstyret. Jeg havde gerne set, at der også havde været en adapter med, men kan også være det bare er mig, der er træt af at skulle skifte kabel i USB laderen hele tiden.


Manualen skulle være på dansk, men de har vidst glemt, at der er forskel på dansk og norsk. Det er nu mere eller mindre læseligt.


Nu har vi kigget på, hvad vi finder i kassen, på næste side tager vi et kig på, hvad det så står til at være på papiret når, vi kigger på specifikationerne.