Test: Cooler Master Nepton 240M køler

Køling d.  02. september. 2015, skrevet af bauner 2 Kommentarer.  Vist: 8805 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: bauner
Oversættelse: bauner

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 869,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Installation


Det er ikke, og bør aldrig være, rutine at installere en CPU-køler. Derfor følger jeg altid manualen slavisk. Som nævnt tidligere, så er den medfølgende manual ganske glimrende og lige til at gå til.
Cooler Master Nepton 240M bruger ikke AMD´s standardbeslag. Da den sidste køler jeg testede, var be quiet! Dark Rock TF, og da den heller ikke brugte den, var der ikke noget at fjerne.
Den medfølgende backplate skal lige have fire skruer igennem, og efterfølgende låses fast med nogle låsedimser af plastic.

 

Herefter skal den bare lige sættes på plads på bagsiden af bundkortet. Den passede perfekt, og kom ikke i karambolage med udskæringen til CPU-soklen.

 

Når du er kommet så langt, så sidder den bare løst. På den modsatte side skal der sættes nogle afstandsstykker på, så det hele bliver skruet godt fast.
Her har jeg sat to af dem på diagonalt.

På billedet har jeg endnu ikke fjernet det gamle kølepasta, men vores FX´er blev rengjort med isopropylalkohol, inden kølehoved/pumpe blev monteret.

 

Du skal naturligvis sætte alle fire i.
Kølehoved/pumpe, radiator, og blæserne, havde jeg allerede gjort klar inden jeg gik ud i det gode vejr. Kølehoved/pumpe skal lige have monteret et beslag, så det passer til de afstandsstykker vi lige har sat på.

 

Iht. manualen har jeg monteret blæserne som "out-take". Herefter var det bare at skrue radiatoren fast i toppen af vores Define R5. Som sædvanlig passede hullerne ikke, så jeg fastgjorde den med 4 af de små skruer - du får 8 med i alt.

Når dét er gjort, monteres kølehoved/pumpe. Dette gøres ved at sætte det ned på de fire afstandsstykker, og skrue det fast diagonalt, så CPU´en ikke får et skævt tryk. Skruerne har en lille fjeder, så de ikke kan overspændes.

 

Sidste punkt er at sætte strøm til kølehoved/pumpe og blæserne. Når du har gjort det, burde du ende op med noget der minder om det her.

 

Test og overclocking på næste side

Hr.
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-09-2015 11:49:51
Svar/Indlæg:
1363/125
har haft CM AIO produkter før, og de er okay og leverer varen, men synes under OC, de halter i forhold til andre.

Fin test. :)


MichaelH
 
Overclocker
Tilføjet:
13-09-2015 13:14:00
Svar/Indlæg:
154/0
Du brokker dig over støjen, men samtidig får den maks score i ydeevnen? Det giver ingen mening, men det stiller til gengæld Cooler Master yderst tilfredse.. Lidt fedteri for en producent måske?