Test: Samsung Gear S2 Smartwatch

Diverse d.  23. januar. 2016, skrevet af Teresa 6 Kommentarer.  Vist: 11702 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: svedel77
Oversættelse: Pizzadude

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 2555,00
Produkt udlånt af: Samsung
DK distributør: Samsung

Layout / Design

 

Det er virkelig et både lækkert og robust ur efter min mening - smukt og enkelt. Man mærker kvaliteten, og ringen om urskiven man bruger til at navigere i menuerne med er både genial samt perfekt integreret i urets design. Selv når uret sidder i docken til opladning, ser det lækkert ud. Herunder ses uret til opladning. Uret står fast da docken er magnetisk. Rar feature.

 

Gear S2 til opladning ved visning af % opladet.

 

Normalt når uret oplader er skærmen sort, hvis du løfter uret fra docken eller fører hånden over det aktiveres skærmen. Herunder ses uret til opladning med en af de gratis urskiver man kan vælge til uret.

Jeg må indrømme at jeg synes dette ur ser fantastisk ud. Måske er det kvinden i mig der faldt for denne "silver" version, men manden er dog også imponeret - og lettere jaloux over at det var mig der skulle teste og ikke ham.

Lysstyrken i urskiven kan selvfølgelig også justeres. Jo lysere skærm - jo kortere batterilevetid.

Skærmen er beskyttet af et ridsefast Gorilla glas 3.

 

Gear S2 til opladning med skærm aktiveret.

 

Remmen er af gummi. Den kan fås i læder med classic-udgaven, men mere om den på næste side. Remmen klistrer en del til håndledet når man træner med uret, men til gengæld er den meget nem at rengøre efter brug. Den er dog stadig blød og generer slet ikke om natten, hvis man skulle ønske at sove med uret. Uret føles heller ikke koldt mod armen, trods de kølige grader i øjeblikket.

Som beskrevet tidligere følger der et sæt small remme med til uret, udover den str. Large der sidder på. Disse remme giver flere tilpasnings muligheder, da man kan vælge at kombinere dem på tværs af størrelserne.

Samsungs Gear S2 har et skønt minimalistisk design hvor man selv kan kombinere remme samt urskiver efter ønske.

 

Uret med et af de valgte urskiver der kom med uret.

 

Der er absolut en bling-bling værdi ved at bære dette ur. Jeg opdagede flere i fitnesscentret der stirrede på det. Jeg blev sørme helt bekymret for om jeg nu fik det med hjem igen.

Uret fås som sagt også i "black" versionen, og remmene kan skiftes i al uendelighed, dog med flest muligheder for Gear S2 Classic-versionen. Der er lidt til enhver smag. Kort sagt - med valg af remme og urskiver kan du få uret til at se ud som du ønsker.

På næste side beskrives Classic-versionen af uret.

 

Diverse urskiver samt remme designet af den italienske Alessandro Mendini. (Foto. Samsung)

 

mbm
 
Elitebruger
Tilføjet:
25-01-2016 09:21:16
Svar/Indlæg:
3725/627
spørgsmål:

Er det vandtæt?
Kan det bruges som svømmeur og er der svømmeapps til det?
tælle baner etc. ?


Springer
 
Elitebruger
Tilføjet:
25-01-2016 09:57:28
Svar/Indlæg:
764/28
#1 IP 68 betyder vandtæt

http://www.euroboxenclosures.c...

En skam der ikke kunne testes med GPS og bluetooth ørebøffer. Så kunne det blive det næsten ultimative løbeur.

Og så er det træls at den ikke snakker sammen med æbler 😉


mbm
 
Elitebruger
Tilføjet:
25-01-2016 13:57:24
Svar/Indlæg:
3725/627
ville gerne have et smartwatch til svømning..
dette samsung virker noget federe end Razer´s..


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af mbm d. 25-01-2016 13:57:54.


Teresa
 
Moderator
Tilføjet:
25-01-2016 14:40:02
Svar/Indlæg:
2458/91
#1
Ja det er vandtæt.
Jeg kan ingen svømmeapp finde :(

# Der er intet på nettet der skulle indikere at blutooth ikke fungerer optimalt med uret. Dog er det trist der ikke er GPS i... så skal man have telefonen med alligevel, hvis uret skal benytte GPS.

Det er et toplækkert ur. Men de ting (app, GPS osv) gjorde at jeg ikke kunne give den helt perfekte karakterer.


mbm
 
Elitebruger
Tilføjet:
25-01-2016 17:45:17
Svar/Indlæg:
3725/627
Hmm ok og manglende gps?
Så dur det ikke.


Teresa
 
Moderator
Tilføjet:
25-01-2016 19:34:22
Svar/Indlæg:
2458/91
Ja... uret benytter mobilens GPS.

Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Teresa d. 25-01-2016 22:20:27.