Test: AMD Wraith køler

Køling d.  18. maj. 2016, skrevet af bauner 1 Kommentarer.  Vist: 17364 gange.

Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: bauner
Oversættelse: bauner

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1449,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Installering

Ikke helt uventet bruger Wraith AMD´s standard monteringsbeslag. Her løb jeg ind i et lille problem, da jeg åbenbart havde sendt skruerne retur til Boss´en. Men det blev hurtigt fikset, og jeg skylder en tak til Neemos for den hurtige personlige levering af de manglende skruer.

Vores referencekøler, NZXT Kraken X41, bruger også AMD´s backplate, så den skulle også bruges her.



Herefter monterede jeg beslagene på forsiden af bundkortet.



Selve køleren skal lige vinkles lidt, således at den ene "krog" får fat. Når den har fat, kan man ligge køleren ned på CPU´en og få den sidste "krog" i hak. Låsemekanismen drejes så mod uret, og køleren er monteret. Powerkablet til blæseren satte jeg i først, men Wraith er ikke større end at det kan lade sig gøre, at sætte det i, når køleren er monteret - ihf. på vores bundkort.



Har du alle RAM-soklerne fyldt, kan du løbe ind i problemer, hvis du bruger RAM med store heatsinks.



Alt i alt var det en nem, og problemfri installation, som de fleste burde kunne finde ud af.

 

Test på næste side.

 

Hr.
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-05-2016 11:38:35
Svar/Indlæg:
1363/125
Herligt i gider "teste" de her stock køler til os dødelige der samler systemer til andre der er ligeglade med oc eller andet. :) God test.