Test: Asus ROG Strix GTX 1050 OC 2GB

Grafikkort, NVIDIA  d.  27. marts. 2017, skrevet af SDK 5 Kommentarer.  Vist: 14930 gange.

Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: 
Oversættelse: DeXTRoNiaN

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1205,95
Produkt udlånt af: ASUSTek
DK distributør: Fourcom

Layout / Design



 

GTX 1050 STRIX kortet ligner resten af gamer kortene fra ASUS. Det sorte kantede NightHawk ”Stealthbomber” design er en tradition på gamerprodukter fra Taiwanserne. Kortet måler 24.1 x 12.9 x 4 cm og passer dermed ind I næsten alle kabinetter. Længen vil kun skabe problemer i de mindste ITX kabinetter, mens kortet ligeledes kun rager 1 cm op over udvidelsesporten. 



 

Selvom kortet er det mindste i ASUS’ lineup følger mange populære features stadig med. Derfor kommer kortet med samme backplate som det større GTX 1060. Den prydes med ROG logoet og huller er skåret, så varmen kan slippe ud fra de varme komponenter. På kølerskjoldet er der stadig RGB lys, dette er dog begrænset til ROG logoet, men den populære feature er ikke sparet helt væk.



 

Bagerst på kortet finder vi denne gang et enkelt 4-pin blæserstik. Har du sat en blæser til her, vil den styres af temperaturen på GPU’en og det er praktisk i mange systemer, hvor kabinettets airflow hovedsagligt servicerer grafikkortet. Heatsinkens design følger DirectCU kortene og det betyder at de 2 heatpipes er en del af kontaktfladen til chippen. Til at flytte luft har ASUS valgt to 9 cm blæsere, hvilket er usædvanligt stort til et kort i denne størrelsesorden. GTX 1050 chippen er opgivet til et strømforbrug på 75 watt, og kan derfor nøjes med strøm fra PCI-E porten. ASUS har dog valgt at udstyre kortet med et enkelt 6-pin PCI-E stik, der er derfor adgang til 150 watt til det lille kort. De ekstra watt bør give mulighed for højere overclock, og er nok nødvendige når ASUS sælger kortet pre-overclocket fra fabrikken af.



 

Lidt utraditionelt har man valgt at montere kortet med 2x DVI-D, 1x HDMI 2.0 og 1x DisplayPort. Valget af 2 DVI udgange, kan skyldes at GTX 1050 kortet vil finde vej til mange ældre systemer som en opgradering, og den lidt ældre standard er kompatibel med mange ældre skærme. 

 

 

hl86
 
Superbruger
Tilføjet:
23-03-2017 18:18:02
Svar/Indlæg:
180/45
Min bærbar har TI modellen og den kan køre For Honor med 60 fps på ultra i 1080p.
De er nogle hurtige lille processorer.


KleitusIV
 
Redaktør
Tilføjet:
23-03-2017 18:46:17
Svar/Indlæg:
4194/295
Og alligevel får man væsentlig mere smæk for skillingen med et brugt 970'er til omkring en tusse hvis vi snakker spil FPS. Med mindre man ikke har PSU'en til at trække et 970 eller absolut insisterer på at købe nyt.

En væsentlig ting ved 1050(Ti) er at det er det absolut bedste grafikkort på markedet til HTPC mediecenter pga. hardware dekodning af HEVC H.265 og VP9. Jeg skiftede mit 970'er i mit mediecenter med et 1050Ti fordi 970'eren ikke kunne dekode H.265 film. Med et 1050Ti kan maskinen nu afspille H.265 helt flydende. VP9 hardware dekodning er også KUN med i 1050 serien - selv 1060 og opefter har ikke VP9 dekoder (VP9 er Google's codec til 4K indhold på YouTube).

Så 1050(Ti) er fantastiske til mediecentre. Gå efter Ti med 4Gb hvis du vil køre på UHD TV - et 1050 løber tør for ram.


Lace
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-03-2017 00:34:30
Svar/Indlæg:
2357/72

Og alligevel får man væsentlig mere smæk for skillingen med et brugt 970'er til omkring en tusse hvis vi snakker spil FPS. Med mindre man ikke har PSU'en til at trække et 970 eller absolut insisterer på at købe nyt.

En væsentlig ting ved 1050(Ti) er at det er det absolut bedste grafikkort på markedet til HTPC mediecenter pga. hardware dekodning af HEVC H.265 og VP9. Jeg skiftede mit 970'er i mit mediecenter med et 1050Ti fordi 970'eren ikke kunne dekode H.265 film. Med et 1050Ti kan maskinen nu afspille H.265 helt flydende. VP9 hardware dekodning er også KUN med i 1050 serien - selv 1060 og opefter har ikke VP9 dekoder (VP9 er Google's codec til 4K indhold på YouTube).

Så 1050(Ti) er fantastiske til mediecentre. Gå efter Ti med 4Gb hvis du vil køre på UHD TV - et 1050 løber tør for ram.

KleitusIV skrev d. 23-03-2017 18:46:17


Wat? Mit 290X klarer da fint H.265?


trofast
 
Superbruger
Tilføjet:
24-03-2017 07:28:29
Svar/Indlæg:
278/27
#2
Jeg kan da fint se film i H.265 på min Dell xps13, og den har kun en ultra low volt i7 - ingen ekstra grafikkort.


KleitusIV
 
Redaktør
Tilføjet:
24-03-2017 10:09:59
Svar/Indlæg:
4194/295
Prøv at læse disse 92 forum sider igennem:

https://forum.doom9.org/showth...

Der har I alle detaljer.

Der er flere variationer, bit-dybde osv osv.

I kan garanteret godt finde HEVC klip som I kan afspille, men prøv med nogle af de demo-klip Samsung lavede til deres UHD TV og nye 10-bit H.265 UHD BlueRay rips i filstørrelsen 50Gb+

Ovenstående hakkede og spruttede på et 970'er. 960 som kom efterfølgende fik 10-bit HEVC hardware decode, men den har så ikke fuld PV9 dekode. Selv 1070+1080 har ikke 10-bit VP9, men det blev sneget med i 1050(Ti).

Alt står beskrevet i ovenstående forum post. Teknisk nørderi, men jeg ramte selv ind i problemet på mit mediecenter.

Og ja 290x og Fury har HEVC dekode, men de har så ikke HDMI 2.0 (så flot...) så de kan ikke bruges på UHD TV og så er det ligesom ligemeget... 🙂


Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af KleitusIV d. 24-03-2017 10:21:27.