Test: VENZ V10 PRO TV BOX

Tilbehør d.  12. marts. 2017, skrevet af Renissen2 20 Kommentarer.  Vist: 22726 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Renissen2
Oversættelse: Renissen2

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 899,00
Produkt udlånt af: Venz
DK distributør: Medieafspiller.dk

Software

 

Der er en masse apps installeret fra start, NetFlix, Facebook, YouTube og mange andre. Man kan selv installere flere fra Googles Play Butik.

Android-softwaren er ret svær at finde rundt i, når man er Android analfabet. F.eks. er der ikke mindre end 4 videoafspillere, og der er 2 (mindst) steder man skal sætte lyden op f.eks. HDMI audio passthrough, antal højttalere mv. De 4 videoafspillere har hver deres svagheder og styrker, specielt mht. lyd og adgang til USB harddisk. Mindst en af afspillerne viser reklamer, når man pauser en film. Dog ikke for bleer og syltetøj, men for forskellige apps fra google-butikken. (Dette er muligvis noget Android-kendere ved?) Generelt er indstillingerne kastet rundt i flere apps, så for mig er det virkelig uoverskueligt. Men i forhold til en gammel kending ”WD TV Live boks”, så er Venz’en ret hurtig til boot og nedluk. Men nogle af app’sne vil gerne hænge, hvis man vælger for hurtigt med fjernbetjeningen. En del af softwaren kan sættes til dansk, men en af de vigtigste apps kan ikke. Den er heller ikke låst helt op. Jeg havde en del udfordringer med at få den til at læse min USB harddisk (som jeg normalt bruger sammen med føromtalte WD TV Live), mens den læste en USB-pen med det samme. HDD’en kunne kun læses af én app til at starte med, nemlig ES File Explorer. Den kunne ret hurtigt se USB-HDDen og se filnavne, men alle med standardikon. Ingen af afspillerne kunne se HDD’en. Da jeg havde rodet lidt rundt i ES File Explorer, kom der et vindue frem med teksten ”Can’t find new files?” og en knap der hed ”Solve it!”

[Real-time Observer] hedder funktionen der gør, at den indlæser en HDD med det samme. Når man så klikker på den knap, får man at vide det er gratis, men man skal installere en anden app (et spil!!) der hedder ”Candy Crush Soda Saga”, og så vil den være låst op. Det kunne jeg så ikke alligevel, da jeg fik flg. besked (på dansk denne gang) ”Denne version af appen er ikke kompatibel med din enhed. Du kan løse problemet ved at gå til indstillinger, og afinstallere opdateringer til appen ”Google Play Butik”.  Så når boksen vil opdatere, så opdaterer den altså også nogle apps, hvorefter de ikke virker, deriblandt Google Play butik. Jeg fik restored Google Play Butik tilbage til factory-default, og så kunne den installere det påtvungne spil … troede jeg, for nu ville Google pludselig have mine kreditkort oplysninger på trods af det var et ”gratis” spil. Der stoppede jeg for den test. Det er muligt Android brugere er vant til sådan noget, jeg ved det ikke, men jeg ville ikke oplyse mine kredit-oplysninger gennem noget software jeg slet ikke kender, og da slet ikke når det ikke virker med den officielle opdatering fra Google! Den omtalte ES File Explorer går ned en gang imellem, så man må genstarte App’en, hvilket er irriterende, men påvirker ikke resten af boksen tilsyneladende.

Softwaren er temmelig mangelfuld, og der findes (mig bekendt) ikke en manual til den, så det var meget tryk og gæt. Flere steder kaldes enheden for ”en telefon”, så softwaren her er ikke ligefrem skræddersyet til en medieboks, måske derfor disse vanskeligheder?

 

Lad os komme videre og få testet boxen.

Funcky
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-03-2017 12:17:01
Svar/Indlæg:
644/33
jeg har den. bruger kun openelec delen, da android delen ikke er android TV, men alm. mobil android versionen. dvs. de apps du installere ikke er optimere til fjernsyn, men til touch. det betyder at fx. youtube, som er pre-installeret, så kan du ikke sætte en video igang, uden at have en mus tilsluttet 🤡

oplevede du også at når du bruger fjernbetjeningen, at stop, pause osv. ikke virker? men at du skal trykke på "ok", for derefter at vælge pause, eller stop i kodi-menuen som kommer frem?


Swayde
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-03-2017 12:59:02
Svar/Indlæg:
2239/14
Jeg synes det er en ret tynd test. Har i stadig boksen?
Et godt udgangspunkt havde været her:
http://forum.kodi.tv/showthrea...
Derefter at hente SPMC, og få indstillet det ordentligt.
https://github.com/koying/SPMC... (other-than-Nvidia-Shield)
An på hvordan UI'et ser ud kunne denne guide måske også bruges:
https://github.com/koying/SPMC...
Jeg savner en mere præcis analyse af hvad der virker, og hvad der ikke gør. Specielt med hensyn til 4k/hdr og bitstreaming at dts-x og atmos.
En pi til 400 kr kan jo fint klare alle 1080p formater (dog undtaget 10 bit). Den kan dog ikke mere end 7.1 lyd.
Som #1 påpeger har i ikke engang fundet ud af at det er mobil android og ikke android TV.


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
12-03-2017 14:24:26
Svar/Indlæg:
1968/272
#1

Vi må lige se om Burgurne har oplevet lignende. 🙂


#2

Jeg synes nu Burgurne er kommet helt fint omkring de understøttede lydformater og da han desværre ikke har et 4K tv ja så er det udeladt. Han har dog givet den max. gas med hensyn til at få afprøvet de mange video afspillere og HD streaming. 🙂


The
 
Ejer
Tilføjet:
12-03-2017 15:35:31
Svar/Indlæg:
4682/1687
#2

Hvis du mener at du kan gøre det bedre end "Burgurne" er du velkommen til at låne enheden og lave et tillæg til hans artikel - med det som du mener er tyndt...

Tak for artiklen til "Burgurne" 😉


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af The Boss d. 12-03-2017 20:28:49.


Burgurne
 
Nyhedsskribent
Tilføjet:
12-03-2017 16:44:41
Svar/Indlæg:
5252/1149
#1 Ja, det oplevede jeg også med fjernbetjeningen. Nogle få knapper havde ikke samme styring i openelec som i Android.

#2 Muligt, du synes det er en tynd anmeldelse, men du har alligevel ikke formået at læse den korrekt alligevel 😉 Jeg skriver jo tydeligt, at jeg IKKE har noget 4k udstyr til rådighed, så hvorfor du påtaler mang. 4k-test, samt giver links til opsætning af 4k, ved jeg ikke.
Og nej, jeg synes bestemt ikke jeg skulle hente SPMC eller andet for at teste boksen. Det er en test af boksen som den er, når man pakker den ud, og derefter en test af den TV-boks og firmware, som producenten SELV er kommet med.
Mht Android, så omtaler jeg, at jeg ikke har kendskab til Android, men omtaler dog, at den flere steder omtales som en "telefon", se nederst på side 5
Flere steder kaldes enheden for "en telefon", så softwaren her er ikke ligefrem skræddersyet til en medieboks, måske derfor disse vanskeligheder?


Funcky
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-03-2017 17:47:27
Svar/Indlæg:
644/33
som tillæg:
Jeg har fuld 4k, hdr, dts-hd MA samt True HD ect. jeg fik det ikke til at virke med stock android + kodi.

Venz sendte mig en fil, som ville overskrive stock android (slette helt måske) og så installere openelec (kodi).
Så virkede alt (4k, bitstream dts hd ma + truehd).
var også bedre foruden deres stock mobil-android. kunne jo ikke engang starte så meget som én youtube video med fjernbetjeningen. så falder sådan en box jo til jorden hvis man skal rode med mus fra sofaen 😛

jeg skriver en gang imellem med venz (via facebook messenger) da jeg gerne vil have den nye openelec med kodi 17, final version og ikke en beta version, som de ellers har sendt boxen ud med (android + kodi 17, beta).



Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Funcky d. 12-03-2017 17:50:06.


The
 
Ejer
Tilføjet:
12-03-2017 19:46:34
Svar/Indlæg:
4682/1687
#5
Tak for svar.

#6
Du skulle vel ikke ligge inde med link til den fil Venz sendte dig.
Som ville overskrive stock android (slette helt måske) og så installere openelec (kodi) - måske andre der kunne have glæde af den.

Og hvis du i din snak med Venz skulle få info som belyser info om denne TV box - må du gerne gengive dem i denne tråd.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Renissen2 d. 12-03-2017 20:20:52.


Burgurne
 
Nyhedsskribent
Tilføjet:
12-03-2017 20:32:49
Svar/Indlæg:
5252/1149
#7 Mon ikke det er samme fil som jeg fik tilsendt med den nye firmware? Måske bare uden mulighed for multiboot? Præcis som #6 havde jeg ikke held med at få hverken dts, dts-hdMA eller True HD lyd ud af Android-delen, men alt virkede fint gennem den KODI-version der var i Libreelec. Mit gæt er at Openelec og Libreelec nok begge er nogenlunde det samme. Libreelec angiver sig selv som "just enough OS to run KODI".
Undrer mig, at de i det hele taget medleverer den Android version, der er så mangelfuld/fejlbehæftet ... en 4k TVboks, der ikke kan levere kvalitetslyd som passthrough til HDMI 🤡 Det hænger jo ikke sammen. Men heldigvis er der jo så LibreElec og den KODI deri.

#6 Jeg kunne nu godt søge på youtube, dog ikke fra fjernbetjeningen, men jeg satte et usb-tastatur til, og så gik det fint nok. Al mit lyd virkede perfekt under Libreelec (har dog ikke mulighed for Dolby Atmos), og det bedste af det hele var, at den kunne afspille en fuld bluray.iso fil! Som arvtager til min bedagede WD LiveTV kunne denne faktisk godt bruges, men KUN med LibreElec (eller OpenElec).

Måske Renissen2 kan være mellemmand mellem OpenElec og LibreElec, da det var ham der sørgede for jeg fik den fil tilsendt med LibreElec?


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Burgurne d. 12-03-2017 20:34:33.


ICE-Cool
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-03-2017 22:23:18
Svar/Indlæg:
3741/42
Det kunne være fedt med nogle billeder af interfacet.
Selvom at det er Andriode, så er udseendet jo vidt forskellige alt efter producent.


Burgurne
 
Nyhedsskribent
Tilføjet:
12-03-2017 23:55:05
Svar/Indlæg:
5252/1149
#9 Okay. Her er hvad jeg har fundet på nettet. Sådan ser Android-delen ud (havde jeg selv skullet lave billederne til artiklen, måtte jeg fotografere mit TV, da jeg ikke kan lave screenshots på mit TV)

Første side



Anden side



My Apps (default settings)



Tredie side




LibreElec ser således ud:



System info i LibreElec:




Må lige pointere, dette er IKKE billeder jeg selv har taget, de er fra Youtube video'er (som det ses), så jeg ved ikke om de havde kunnet bruges i artiklen.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Burgurne d. 12-03-2017 23:56:24.


Funcky
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-03-2017 19:32:15
Svar/Indlæg:
644/33
#7 + 8

min fil hedder: LibreELEC-Venz_V10Pro.aarch64-7.0.2.008-update

kan sagdens sendes. 123mb. men vil nu hellere vente til den nye med kodi 17 final er på, da der er sket en del fra kodi 16 til 17.

#8 - fatter heller ikke at de ikke har lavet en ordenlig android interface som faktisk virker..


Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af Funcky d. 13-03-2017 19:43:36.


#12
Lace
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-03-2017 17:38:47
Svar/Indlæg:
2357/72
Nu spørger jeg lige dumt, da jeg ikke har forstand på de her dingenoter. Mine forældre skifter til et tlf. abonnement med fri data og vil gerne af med Deres tv-pakker og ser kun DR-tv. Kan man sætte tlf. op som hotspot og se DR via browseren?


#13
Lace
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-03-2017 19:30:14
Svar/Indlæg:
2357/72
Bump, fordi det haster lidt. 🙂


Burgurne
 
Nyhedsskribent
Tilføjet:
14-03-2017 20:28:56
Svar/Indlæg:
5252/1149
Hvis det kun er som streaming af DR, så er en Chromecast både billigere og lettere at bruge til det formål. 🙂


#15
Lace
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-03-2017 20:39:41
Svar/Indlæg:
2357/72

Hvis det kun er som streaming af DR, så er en Chromecast både billigere og lettere at bruge til det formål. 🙂

Burgurne skrev d. 14-03-2017 20:28:56


Mine forældre har ChromeCast, men virker ikke fra tlf. (P9 Lite). Det er som om der er en eller anden restiktion?


Burgurne
 
Nyhedsskribent
Tilføjet:
15-03-2017 02:12:49
Svar/Indlæg:
5252/1149
Hvis deres telefon kan køre chrome-browseren, så burde den helt sikkert også kunne virke med en chromecast. Andre her der ved mere end mig om dette?


ICE-Cool
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-03-2017 22:45:41
Svar/Indlæg:
3741/42
#10
Tak for billederne. 🙂


Rechnagel
 
Bruger
Tilføjet:
27-03-2017 20:05:46
Svar/Indlæg:
1/0
Overvejer selv om jeg skal købe en Raspberry PI 3 eller denne enhed.

Nogen der har erfaring med kun at installere LibreElec på denne enhed ?


Funcky
 
Elitebruger
Tilføjet:
25-05-2017 09:35:43
Svar/Indlæg:
644/33
en update:
venz har nu opdateret deres software så man kan dual boote imellem android og libreelec samt en ren libreelec version. jeg har installeret den sidste hvor det er kodi 17. den virker fuldstændig som forventet samt fjernebetjeningen virker korrekt nu. så nu vil jeg godt anbefale den som en ren afspiller (med libreelec (kodi)) 🙂


The
 
Ejer
Tilføjet:
25-05-2017 09:55:36
Svar/Indlæg:
4682/1687
#19 Vi afventer test samples af V12