Test: Antec CUBE-EK Black kabinet

Kabinetter d.  15. marts. 2017, skrevet af bauner
0 Kommentarer.  Vist: 9197 gange.

Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: bauner
Oversættelse: bauner

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1925,00
Produkt udlånt af: Antec
DK distributør: n/a

Design / Udvendigt

Antec Cube-EK er forbavsende stor, når man tænker på det er beregnet til et Mini-ITX set-up. Det der falder mest i øjnene er bredden, hvor Antec virkelig har givet den gas. Fronten på kabinettet er lavet i piano-sort plastic.



Hele fronten kan tages af, så der er masser af plads til montering af radiator. Du kan installere en 120/140/180/240 mm radiator i fronten.



Antec Cube-EK adskiller sig lidt fra mængden, ved at skråne lidt frem ad. Som vi senere vil finde ud af, er det dog kun rent kosmetisk. Det giver Cube´n et lidt anderledes look. Sidepanelerne og top er lavet af aluminium.



I hver side sidder der en RGB-stribe.



I toppen af fronten har vi stik til mikrofon, headset og 2 x USB3. På selve toppen har vi on/off, blæserstyring samt styring af RGB-lyset.



Antec har valgt at udstyre deres Cube-EK med røgfarvet glas på begge sider og i toppen. Og, ja, du læste rigtigt. Det er IKKE hærdet glas, som alle andre ellers bruger for tiden. Personligt kan jeg godt lide det.



Sidepanelerne er "tool-less". Der sidder et hak i kabinetrammen, og i sidepanelerne er der en lille "låsearm". Man skal bare line sidepanelet op, og skubbe det ind. De sidder ret godt fast. Jeg prøvede at ryste kabinettet for at fremprovokere en reaktion. Men der skete intet.



Bagerst er der ikke så meget at se. Da kabinettet er til Mini-ITX er der kun plads til 3 stk PCI. Disse er til gengæld med ventilationshuller. Lige under, lidt til venstre, ser vi den præ-monterede 120 mm blæser, som kabinettet er født med. Ellers er der bare et hul til bundkortets backplate og et stort hul til din strømforsyning.



Vi slutter gennemgangen af det udvendige af med, at kigge på bunden. De to hvide RGB-strips falder straks i øjnene. To aflange stykker gummi gør det ud for fødder på Cube-EK.



Hullerne er beregnet til PSU´en der kan trække lidt frisk luft ind den vej. Antec har tænkt på det hele, så der er selvfølgelig også et filter. Du skal have sidepanelet af, før du kan hive filtret ud.


 

På næste side ser vi, hvad der gemmer sig indvendigt i ´Cube´n.

 

 


www.bildelestore.dk