Test: Enermax Revolution SFX 650W strømforsyning

Strømforsyninger d.  22. marts. 2017, skrevet af Polarfar 0 Kommentarer.  Vist: 12531 gange.

Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: Polarfar
Oversættelse: Polarfar

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 840,00
Produkt udlånt af: Enermax
DK distributør: n/a

Layout / Design


Ud over at det er størrelsen der skal sælge Revolution SFX, så må det jo gerne se lidt godt ud. Der er ikke de store udsving i forhold til hvad jeg forventer af en strømforsyning i denne klasse. Det er Enermax standard grå-sorte farve der er brugt på kabinettet, og logoer mv. er med grå/hvid. Rimelig standard og meget neutralt.
 


 

I bund og grund ligner det en ATX strømforsyning der har været på kur, hvilket også ligger meget tæt op af virkeligheden.
 

   

Et skud mere fra oven. Hele herligheden måler kun 100 x 125 x 63,5 mm.
 


Kablerne er helt sorte fladkabler, uden sleeving. Alt andet lige så mener jeg det er den pæneste løsning når vi snakker standardkabler.



 

Enermax har andet end strømforsyninger på programmet, bl.a. to uATX/ITX kabinetter med betegnelsen Steelwing, der begge er lavet til brug med netop en SFX størrelse PSU.
 


Fås også i grøn !
 

Blæseren fra Yate Loon er en 80x80x10 mm low-noise type. Strømforbruget er angivet til max 0.7 ampere, hvilket faktisk er en del for sådan en lille sag. Det kunne indikere at den er i stand til at køre hurtigt, hvilket sjældent gør noget godt for støjniveauet, men lad os nu se.
 


Et hurtigt kig ned i elektronikken afslører et ultra kompakt design. Der er ikke plads til ret mange flere komponenter. Køleprofilerne fylder forholdsvis meget, men i forhold til at det er en 650 watt model er det altså miniput størrelserne der er fundet frem.
 


 

Der er ikke meget plads til ledningerne heller. Ideelt set ville jeg have elsket at se en løsning hvor man havde ladet printkortene om at føre strømmen. Ledninger i en switch-mode PSU fungerer som antenner der fanger støj. Det er den "dovne" designer der har været på spil her. Selve 230VAC delen ligger som en selvstændig ø på det omvendte printkort man kan se til højre. Nuvel, det er stadig en 80+ Gold model, så vi får se hvordan den opfører sig når vi sætter strøm til.
 


Man kan lige skimte de fine 105 graders japanske kondensatorer blandt ledninger og kølere. Jeg kan ikke trække den længere. Test på næste side.