Test: Seasonic Prime 650W Gold

Strømforsyninger d.  14. april. 2017, skrevet af Polarfar 1 Kommentarer.  Vist: 12857 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Polarfar
Oversættelse: Polarfar

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1128,00
Produkt udlånt af: Seasonic
DK distributør: n/a

Generelt om PC strømforsyninger


Hvad er det du skal kigge efter, når du skal vælge hvilken strømforsyning der skal i din nye maskine ? Svarene er mange, men først og fremmest skal du vide nogenlunde hvor mange Watt du maksimalt kan forvente at få brug for, hvis alle komponenter i maskinen kører i højeste gear. Altså en "worst case" beregning.

Et eksempel - Kontormaskinen.

Bundkort - anslået 30W
CPU - typisk 65W TDP (effektforbruget kan godt være højere end TDP ved 100% belastning)
2x2GB RAM - 5W
Harddisk - 10W
DVD/RW drev - 15-20W ved skrivning

Det giver så ca. 130W hvis alt kører for fuld skrue. En tommelfingerregel siger at du bør holde dig under 80% af PSU'ens effektangivelse, da de fleste strømforsyninger har en faldende virkningsgrad ved høje belastninger. Virkningsgraden er forholdet mellem det antal watt du trækker ud af stikkontakten, og det antal watt du reelt får ud af PSU'en. Det betyder at vi skal dimensionere strømforsyningen til minimum 160W, forudsat at den kan levere de ampere (strøm) der skal bruges på de enkelte spændinger. Så små PSU'er kan faktisk være svære at finde på hylden hos din lokale PC snedker, så man ender i de fleste tilfælde med en billig 300W model, der vil kunne køre i årevis, da den aldrig bliver stresset.


Skal du have en maskine med lidt mere ydelse både CPU mæssigt og grafisk, så skal du til at holde øje med det antal ampere dine komponenter bruger. De kraftigste CPU'er på markedet ligger på 140W TDP, men vær opmærksom på at TDP ikke er lig med maks effektforbrug. Det kan sagtens ligge højere ved 100% belastning af CPU'en. De 140W er bare udtryk for hvor meget varme køleren skal være dimensioneret til at transportere væk. Tallet er baseret på et gennemsnit, da de fleste CPU'er jo sjældent nærmer sig fuld belastning over længere tid. Et stort kraftigt grafikkort kan sagtens nærme sig 250W, og leger man med SLI eller Crossfire, så begynder elmåleren at tælle rigtig hurtigt.

Men stadig så burde du kunne trække de fleste spillemaskiner med en 500W supply, så hvorfor anbefaler grafikkort producenterne både 600W og 700W PSU'er til nogle kort? Frem med regnemaskinen - 250W på en 12V linie til et PCI-E grafikkort svarer til 21 Ampere. Max 80% belastning med 21A betyder, at vi skal bruge en 12V linie på 25-26A for ikke at køre PSU'en ud over kanten, og helst over 35 ampere for at PSU'en stadig er effektiv. Plus vi skal have strøm til CPU'en også. Det får man ikke, hvis man investerer i de helt billige PSU'er. Det er oftest ringe komponenter med stor tolerance, og lav effektangivelse på de enkelte rails. En såkaldt 500 watt PSU med 2 x 18 ampere på de to 12 V linjer er ikke et særsyn, men det er altså kun 430 watt plus nogle oftest fiktive watt fra 3,3 og 5 V linjerne. Derfor sætter producenterne af grafikkort deres PSU krav ret højt for at imødegå de billige løsninger.
 


 

Med Seasonic Prime 650 watt får du mulighed for at trække hele 648 watt fra en enkelt 12 V linje, altså den fulde angivelse på strømforsyningen uden snyd. 650 watt er det, du skal bruge til eksempelvis en Core i7 CPU og et enkelt GTX 1080/RX480 og mindre. Skal du lege med overclocking og SLI/Crossfire bør du overveje minimum 800 watt og gerne 1000 watt. Så er du sikker på stabil strøm, og du har et system, der kan klare selv de største udsving i strømforbruget, når du hamrer afsted i The Division med 4K opløsning. Prime serien giver dig desuden mulighed for at bestemme hvor meget blæsestøj du vil have. En Hybrid Mode knap bagpå kan skifte imellem om blæseren kører fra du starter maskinen, eller om du vil køre passivt op til 50 % belastning. 

 

carbondea
 
Bruger
Tilføjet:
28-04-2017 13:03:49
Svar/Indlæg:
4/0
Kan varmt anbefale seasonic.
Har selv en Seasonic Titanium. Og det siger ikke en lyd og bliver overhovedet ikke varm selvom blæseren er slukket.

https://seasonic.com/product/p...