Test: MSI RX 570 Gaming X

Grafikkort, AMD/ATI d.  26. april. 2017, skrevet af SDK 2 Kommentarer.  Vist: 12956 gange.

Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: 
Oversættelse: DeXTRoNiaN

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1719,95
Produkt udlånt af: AMD
DK distributør: Sharkgaming.dk

Layout / Design


Vi har tidligere kigget på Twin Frozr VI køleren adskillige gange. Har du læst vores gennemgang fra MSI RX 580 artiklen, er der ikke meget nyt her.



 

Køleren er stadig konstrueret i sort og rød plastik, et farvevalg jeg ofte har hørt klager om når MSI produkter anbefales i fora. Hele kortet måler 28 cm i længden og 14 cm i højden, altså kræves der et kabinet med plads til høje grafikkort. Husk at PCI-E strømstikket rager yderligere 1 cm ud. Blæserne er stadig af MSI’s dispersion design, hvor der skiftes mellem vinger der generer højt airflow og højt statisk tryk, sammen med dobbelte kuglelejer bør støjen være så lav som muligt. MSI kalder hele molevitten for TORX 2.0 og har patent på systemet. Når chippen er under ~40 grader slukker blæserne fuldstændigt, dette sker reelt kun i idle men funktionen er altid velkommen og sparer på strømmen. Modsat den større køler på RX 580, må RX 570 nøjes med 2 heatpipes, dette er den største forskel på de to kølere. 



 

Sammen med de lidt færre heatpipes, har MSI også sparet bagpladen væk. På et lille kort som dette, gør det reelt ikke megen forskel, da kortet ikke vejer nok til at hænge, som større modeller har tendens til. 



Her kan MSI RX 570 ses monteret i et LED oplyst kabinet.
 

Som det er populært lige nu, skal alt lyse op og gerne med RGB LED’s. Ligesom tidligere versioner af Twin Frozr køleren, lyser MSI logoet op, gennem software kan farven på denne justeres som man lyster, eller slukkes helt. Riller omkring den bagerste blæser lyser også op dog altid i rød, er man ikke til et lysshow som dette, kan dioderne slukkes helt gennem software. Man kan yderligere vælge at animere dioderne i enten breathing, flashing, double flashing eller random.
 


 

MSI har valgt at bruge et 8-pin PCI-E strømstik. Det betyder at kortet har adgang til 225 watt totalt, hvilket skulle være mere end rigeligt også til overclocking.



 

Afsluttende tager vi et kig på udgangene, og her er der frit valg på alle hylder. Kortet har to DisplayPort 1.4, to HDMI 2.0b og et enkelt Dual-Link DVI-D stik. Altså understøtter kortet op til 5K ved 60Hz, dog skal du nok kigge på større grafikkort ved de opløsninger. 

 

 

KleitusIV
 
Redaktør
Tilføjet:
26-04-2017 14:08:10
Svar/Indlæg:
4001/290
Tak for testen. 🙂

Et fedt kort. Har selv 2 af Gaming X serien og det er absolut den mest suveræne køler jeg har haft fingrene i.

Men et prissegment der er hård konkurrence i og man skal ikke give ret meget mere for noget mere ydelse.


The
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-04-2017 22:00:02
Svar/Indlæg:
1405/100
Det ligger sku meget godt i ydelse