Test: WD Blue 500GB SSD

Solid state disk d.  14. juli. 2017, skrevet af Polarfar 2 Kommentarer.  Vist: 16216 gange.

Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: Polarfar
Oversættelse: Polarfar

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1157,00
Produkt udlånt af: Western Digital
DK distributør: n/a

Test


 

Testmaskinen består af :

ASUS Maximus VII Impact
Intel i5 4670K@stock
2 x 4 GB Corsair DDR3 1600
OCZ Vector 256GB systemdrev


Programmer:

ATTO
Crystal DiskMark 5.02
Anvil Disk Util's
AS SSD

Spil : Fallout 4, DOOM@2016

Windows 10 x64
 

 

ATTO

ATTO er det program producenterne oftest henviser til, når de skal opgive læse- og skrivehastigheder. Programmet bruger komprimerbare data, hvilket alt andet lige vil give højere hastigheder og dermed en højere score ift. tilfældige data fra en harddisk.
 


Ganske fine resultater for WD Blue, med 535 MB/s og 560 MB/s for skrive hhv læsning af data. Vi bliver lovet 525 hhv. 545 MB/s på kassen, så det er godkendt.
 

Crystal DiskMark:

Crystal diskmark bruger ukomprimerbare data, så derfor kan der være stor forskel på resultaterne ift. ATTO, især på skrivehastigheden. Her ser man ofte ydelsestab for SSD'er der anvender komprimeringsalgoritmer, da de først skal opdage at data ikke kan skrumpes,og dernæst finde ud af, hvad de skal stille op med dem.
 


Den sekventielle ydelse er sådan set ok, men ligger dog en snas bagefter de hurtigste. 4K ydelsen er i den lave ende. Til gengæld ser det ud til at controlleren godt kan lide lange køer. I hvert fald trækker WD Blue fra land i QD32 testen.
 

AS SSD

Programmet bruger ligesom Crystal Diskmark ukomprimerbare data, så resultaterne bør ligne Crystal Diskmark.

 


AS SSD testen viser også en sekventiel ydelse der ligger lige i hælene på de hurtigste. Her afviger de øvrige tests ikke så voldsomt fra konkurrenterne, og WD Blue formår oven i købet at blande sig i toppen.
 

Anvil Storage Utilities

Anvil programmet baserer sine målinger på IO Meter, der er det tætteste man kommer på en industristandard inden for test af harddiske og SSD'er.



I Anvil testen er det især læsetesten der skiller sig positivt ud. Godt nok er den sekventielle ydelse en smule til den lave side, men i resten af testen bliver der vist gode takter. Skriveydelsen ligger her jævnt, og bliver først rigtig god ved queue depth over 16.

Måske IOPS tallene kan give nogle fingerpeg.


IOPS

IOPS tallene fortæller hvor mange gange i sekundet SSD'en er i stand til at skifte mellem opgaverne. Jo højere tal jo bedre. Det har især betydning hvis du skal håndtere store filer.
 


IOPS tallet for sekventiel læsning er som forventet lidt lavt, grundet controllerens beskaffenhed, men ellers er det faktisk ganske fornuftige tal der præsenteres. På læsesiden går det bedst når køen bliver længere end QD4. Det er ikke prangende resultater, men passende for en TLC SSD. Kampen med Toshibas OCZ Trion 150, der ligeledes er en TLC type, er meget tæt.

 

  

  

  


Anvil viser her IOPS tal op til 91.000 for læsning og 80.000 for skrivning, og vigtigt nok knap 80.000 i mixed mode. Det vil sige at controlleren er hurtig til at skifte mellem læse og skrive operationer. En vigtig egenskab hvis du skal køre et operativsystem fra SSD'en. WD's egne opgivelser siger op til 100.000 hhv. 80.000 for læs og skriv, så det er ikke helt ved siden af.
 

Spil



 

For at give et lille billede af forskellen mellem harddisk, SATA SSD og NVMe SSD'er har jeg lagt mit Steam bibliotek med alle mine spil over på WD Blue PC 500 GB, Toshiba RD400 (NVMe SSD) og Samsung 960 PRO og EVO, og målt indlæsningstiderne for DOOM og Fallout 4.

For DOOM gælder det at jeg har trukket tiden fra for indlæsning af opstarts logoer og diverse spil info. Så det er selve indlæsningen af spillet der tæller, dvs op til det punkt hvor du er klar til at vælge Game Slot, og fortsætte din mission. Her er min 1.5 TB WD harddisk hele 30 sekunder om at aflevere de nødvendige data. WD Blue bruger knap 5 sekunder, og med RD400 skal jeg vente under 1 sekund. Selve indlæsningen af det valgte savegame tager op til 45 sekunder fra harddisken, 14-15 sekunder fra WD Blue SSD'en, og 10-12 sekunder fra både RD400 og Samsung 960 PRO/EVO.
 


Samme historie gør sig gældende for Fallout 4. De kolosalt lange indlæsningstider, både for gemte spil og mellem rejsemål reduceres betydeligt. I reelle tal er det 40-50 sekunder når der læses fra harddisken. Med WD Blue SSD'en dropper vi helt ned på mellem 10-12 sekunder, og Toshibas RD400 og Samsung 960 PRO/EVO kan klare det på 8-10 sekunder. 


 

Konklusionen er ret tydelig, og er faktisk blot en gentagelse af resultaterne fra tidligere tests. Hvis du har muligheden, så brug en SSD til at køre dine spil fra. Har du råd til en NVMe SSD så er det lige nu det ultimative våben mod load tider.
 

Konklusion på næste side.

 

 

cyph3r_smurf
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-07-2017 10:37:56
Svar/Indlæg:
823/30
Jeg forstår godt hvordan der er givet point og udregnet score, men det er altså synd at når der udgives et produkt der klart ligger sig som best value, at det så kun får 67% i score.

Dette er jo produktet alle forbrugere, med undtagelse af nogle få highend folk, burde købe og det syntes jeg desværre ikke at konklusionen viser.


Hr.
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-07-2017 13:23:55
Svar/Indlæg:
1363/125
#1 Jeg kan kun give dig ret.

Det er rigtig godt value produktet og for "os" der godt kan se det ikke giver mening at købe dyre NVMe drev da du knap og nap mærker det, så burde dette få en høj score i forhold til de andre ssd sata der ligger ude. Alle køber jo Samsung Evo i dag 850 osv. 🙂