Test: Coolermaster Mastercase PRO 6

Kabinetter d.  21. juni. 2017, skrevet af bauner 0 Kommentarer.  Vist: 11642 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: bauner
Oversættelse: bauner

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1158,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Installering af hardware.

Jeg valgte at bruge vores (forholdsvis) nye AMD Ryzen set-up til MasterCase Pro 6. Hardwaren består af:

  • Coolermaster MasterCase Pro 6
  • Gigabyte Aorus AX370 Gaming 5
  • 16GB (2x8) Corsair Vengeance LPX 3000 DDR4
  • AMD Ryzen 1700X
  • 250GB Samsung 850 EVO
  • eVGA GTX 670 FTW
  • Corsair TX550M
  • Arctic Cooling Freezer 12

Coolermaster giver dig en ret god manual med til MasterCase Pro 6. Ikke at den er nødvendig, da det hele nærmest siger sig selv, når man kaster sig ud i det. Til hr. og fr. Danmark, eller nybegynderen er den virkelig god med mange billeder. Jeg kiggede den igennem, men brugte den ikke.



Jeg startede med at skrue PSU-rammen af, og montere PSU´en på den. For nemhedens, og overblikkets skyld, monterede jeg de kabler jeg skulle bruge med det samme.



PSU´en skubbes her efter ind fra bagsiden, og skrues fast. Vores Corsair TX550M fylder ikke meget, og der er oceaner af plads til overskydende kabler.



Kabinettet så noget tomt ud, så jeg ilede videre, og installerede bundkortet. Der er masser af plads, så det gik nemt. Jeg fik trukket alle kabler bag bundkortet, så det hele ser "rent" og lækkert ud. Husk strøm til SATA-stikket - ellers kommer der ikke liv i den indbyggede LED strip. CPU og RAM er også monteret. Kigger du godt efter vil du se, at jeg har fjernet den ene SSD-ramme.



Jeg valgt at samle systemet med en enkelt disk - nemlig min 250GB Samsung 850 EVO. Det er også nemt at rode med. Fingerskruen løsnes, og hele pladen kan fjernes. SSD´en skrues fast med 4 skruer fra bunden. Her efter klikkes den på plads igen.



Køling skal der til. Her valgte jeg at bruge den Arctic Cooling Freezer 12, jeg lige har fået hjem til test. Der kommer en test af den senere.



Jeg afsluttede installationen med at sætte grafikkortet i. Personligt syntes jeg resultatet er blevet ret godt.



Med sideruden på plads, ender jeg op med noget der ser ret lækkert ud.



Da jeg får startet maskinen op, bliver jeg mødt med stilhed. De tre blæsere kan ikke høres. LED stippen i fronten er tilpas kraftig uden at være generende.



Indvendigt er den også tydelig.



Den medfølgende 140 mm LED blæser ser godt ud. Her har jeg tændt bundkortets RGB, og valgt en blå farve, så det hele passer sammen.


 

Konklusion på næste side.