Test: ASUS Zenbook UX430UQ

Bærbare d.  02. oktober. 2017, skrevet af Pizzadude 1 Kommentarer.  Vist: 22188 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Pizzadude
Oversættelse: Pizzadude

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 10999,00
Produkt udlånt af: ASUS
DK distributør: n/a

Test

I det daglige må jeg efter et par ugers brug sige, at den lever fuldt op til de krav jeg har til en ultrabook man kan have med over alt. Både hvad angår portabilitet og hvor brugbar den er i det daglige. Skærmen på 14" og med FullHD opløsning er lige en tand større end de fleste andre små ultrabooks, men uden at der er gået på kompromis med de fysiske dimensioner. Jeg ville fint kunne leve med en lidt mindre skærmstørrelse, men lidt ekstra plads på skærmen er altid velkomment. Skærmstørrelsen er en ting, men det vigtigste er selvfølgelig om den er til at holde ud at se på, og her skuffer den heller ikke. Kontraster, farver og detaljer er gode og som et ekstra plus i bogen er overfladen mat, således at genskin minimeres.

Den testede model er hvad ASUS kalder en PURE version, hvilket betyder at maskinen kommer pre-installeret med Windows og alle nødvendige drivere, men ellers intet andet. Det passer mig aldeles glimrende, og i mine øjne et fint træk fra ASUS, der ellers af og til har været slemme til lægge en masse mere eller mindre nyttigt software på fra starten.  
 

På undersiden sidder to højtalere, der på trods af deres ringe størrelse gør et ganske hæderligt job. Angående blæserne er de hurtige til at spinne op under belastning, men de når aldrig et decideret ubehageligt niveau og blæserstyringen op og ned synes også ganske hæderlig. 

Så skal vi til den obligatoriske række benchmarks, der kan sætte lige tal på ydelsen. Jeg har i dag valgt at sammenligne med en gaming bærbar fra HP af lidt ældre dato, en mellemklasse maskine fra Lenovo og en tablet-lignende sag der som gaming maskinen også er fra HP. 

Benchmark 

  • 3DMark 06
  • 3DMark 11
  • 3DMark 13
  • Cinebench 15
  • SuperPI
  • PCMark 8 v2
  • Battlefield 4
  • Unigine Heaven benchmark
  • Tomb Raider 2016
 
Testmaskinen består af: 
 
ASUS Zenbook UX430UQ
CPU: Intel® Core™ i7 7500U-processor 2,7GHz / 3.5GHz (Base / Turbo) (Kaby Lake)
Grafikkort: NVIDIA GeForce 940MX, med 2GB VRAM
RAM: 16GB PC-17000 DDR4 2133MHz
SSD: 512GB M.2 SATA3 SSD
Styresystem: Windows 10
 
Til sammenligningen har jeg brugt følgende.
 
HP Spectre x2
CPU: Intel® Core™ M3-6Y30 0.9GHz / 2.2GHz (Base / Turbo) (Skylake)
Grafikkort: Intel® HD Graphics 515
RAM: 4GB DDR3
SSD: Samsung 128GB mSATA
Styresystem: Windows 10
 
Lenovo Yoga 700
CPU: Intel® Core i7–6500U 2.5GHz / 3.1GHz (Base / Turbo) (Skylake)
Grafikkort: Intel® HD Graphics 520
RAM: 8GB DDR3L 1600 MHz
SSD: Samsung 256GB
Styresystem: Windows 10
 
HP Pavilion Gamer
CPU: Core i7–6700HQ Quad-Core 2.6 GHz (Turbo: 3,1-3,5GHz) (Skylake)
Chipsæt: HM170
Grafikkort: NVIDIA GeForce GTX 950M 
RAM: 8 GB 1600 Mhz DDR3
SSD: 1 TB Seagate HDD 
Styresystem: Windows 10
 

CPU - SuperPI 

Først ser vi på processorydelsen ved at udregne Pi med 1 million decimaler. Testen siger noget om, hvordan processoren yder i applikationer, som kun kan udnytte en kerne af gangen.
 

Her gør vores Zenbook en god figur, ved at slå ikke blot HP X2 og Lenovo Yoga, men sandelig også HP gameren. Dette må tilskrives en maksimal clockfrekvens der ligger helt på linje med processoren i HP gameren, men med en nyere arkitektur løber Zenbook af med sejren her.  
 

CPU Cinebench

Med Cinebench testes ydelsen med flere kerner, og grafikken med en OpenGL-test.
 

Når det gælder ydelsen med flere kerner, kan vores Zenbook trods alt ikke følge med HP gameren, men i OpenGL går det bedre. 

PC Mark

PC Mark består af en række tests, der skal simulere ydelsen ved forskellige slags brug af maskinen. Home dækker blandt andet over "let gaming" og Work er lettere opgaver og videochat. PC Mark 8 indeholder også en test af lagerdisken. 

I Home testen ligger Zenbooken på linje med Lenovo og HP gameren, mens grafikken og den nye processor arkitektur giver en fordel i Work-testen.

3Dmark

Lad os se hvad det lille dedikerede Nvidia 940MX duer til, når der skal afvikles grafik med 3Dmark: 
 


Vores Zenbook klarer sig lidt mere end dobbelt så godt som vores to maskiner med integrerede grafikkort. Dog er der langt op til HP gameren, selv om den ligesom vores Zenbook har et kort fra NVidias 9-serie, og ikke den nyeste 10-serie.
 

Spil

Med det dedikerede grafikkort, er det på sin plads at teste ydelsen i spil af også - selv om det ikke er den decideret gaming maskine. Vi lægger ud med Battlefield 4:
 


Selv om Battlefield 4 ikke er det mest krævende spil, skal man en del ned i opløsning og detaljer, før at det bliver til en rimelig oplevelse. Vi går videre og ser på hvordan ydelsen er i Heaven benchmarken.
 


Her gik det ikke meget bedre, faktisk er afstanden op til HP gameren endnu mere markant her. 

Til sidst prøver vi med Tomb Raider:
 

Igen er der langt op til HP gameren med sit GTX950M, men vi kommer dog rimeligt op i framerate i den lavest testede opløsning og medium detaljegrad. Det er stadig ikke imponerende, men dog stadig bedre end hvad de integrerede grafikchips kan præstere. 
 

Batterilevetid

Til sidst ser vi på, hvor lang tid batteriet kan holde maskinen kørende, der testes under fuld belastning, afspilning af film i loop og to tests fra PCMark 8.

Ved almindeligt brug opnås en fire-fem sammenhængende timer, og op til ca. 8 timer ved minimal belastning som f.eks. ved afspilning af film. Det ligger meget godt på linje med andre ultrabooks i klassen, og burde være nok for de fleste til en dags brug hvor man går lidt til og fra. 
 

Nemlig
 
Superbruger
Tilføjet:
15-10-2017 12:16:39
Svar/Indlæg:
3/0
Fin test, men mht. specifikationerne kan man vel ikke længere sige, at det er nyeste generation af i7-processorer, og der er vel kun "10/100/1000 Base T", hvis der er inkluderet en ethernet dongle i pakken? :)