Test: Antec P8 kabinet

Kabinetter d.  27. september. 2017, skrevet af bauner 1 Kommentarer.  Vist: 14033 gange.

Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: bauner
Oversættelse: bauner

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 586,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Installation af hardware


Antec giver dig en en ret god manual med til P8. Installation af hardware er næsten en rutine for mig, men alligevel kigger jeg altid manualen igennem inden jeg kaster mig ud i det.



Jeg startede med at montere PSU´en. Hvis du, som jeg, bruger en modulær PSU, er det vigtigt lige at få sat alle kablerne på inden monteringen. Jeg fik åbenbart ikke læst manualen ordenligt, for jeg glemte et Molex kabel, og måtte have PSU´en ud igen senere. Hvis du vil have lys i logo´et i fronten skal der bruges et Molex stik....



Næste skridt var at installere bundkortet. Der er allerede monteret motherboard stand-off´s fra fabrikken. Ellers næsten, for den sidste til et ATX-bundkort ligger i posen med tilbehøret. Det fandt jeg så først ud af, da jeg skulle sætte den sidste skrue i!!!



Bundkortet kom i, og jeg fik hurtigt installeret den SSD jeg har valgt at bruge til AMD-systemet.



Min OCZ SSD passede perfekt i holderen.



Jeg fik hurtigt monteret køler, grafikkort, og sat diverse kabler til. Der er forholdsvis god plads at arbejde på, så det gik nemt og smertefrit. Uden de store problemer fik jeg lavet et ret så "clean build".



Da jeg starter maskinen op, kommer der hvidt lys i Antec logo´et i fronten. Det kan ses, men er tilpas diskret. Kort sagt ser det ret godt ud.



LED´en til HDD aktivitet lyser blåt.



De tre 120 mm blæsere med hvide LED´s giver en ret fed effekt. Her har jeg sat bundkortets LED´s til hvid, så det hele matcher.



De tre 120 mm blæsere, kombineret med en Arctic Cooling Freezer 12 giver et meget støjsvagt system. Jeg installerede en frisk Windows 10 på systemet, og bemærkede ingen støj fra maskinen. Faktisk måtte jeg have hovedet helt ned til maskinen, for at høre blæserne.

 

Konklusion på næste side.

 

 

VojenZ
 
Elitebruger
Tilføjet:
16-10-2017 19:04:11
Svar/Indlæg:
330/7
Udmærket kabinet til prisen.

Har du ikke vendt din cpu-fan/blæser forkert i den i forhold til airflow?


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af VojenZ d. 16-10-2017 19:04:55.