Test: Samsung T5 Portable SSD 1TB

Solid state disk d.  27. oktober. 2017, skrevet af Polarfar 0 Kommentarer.  Vist: 12969 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Polarfar
Oversættelse: Polarfar

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 3185,00
Produkt udlånt af: Samsung
DK distributør: n/a

Design


T5 kommer i to farver. En blå for 250 og 500 Gb  versionerne, og sort for 1 og 2 TB.



Den er lavet af aluminium og finishen er glat. Det eneste der bryder overfladen er det lille USB 3.1 stik i enden, og en LED i ministørrelse.



LED'en sidder under tapen - dette er en test-sample.

Kassens indhold



Kassen indeholder selve SSD'en, en manual og to kabler. Et til en USB 2.0/3.0 PC port, og et USB 3.1 C-C kabel der kan bruges både på nyere PC'er og telefoner. 


Der er naturligvis mulighed for at låse data på SSD'en. Der ligger programmer til IOS,Android og Windows på en ukrypteret partition, og du har så mulighed for at kryptere alle dine filer med et kodeord. Det er et must i stort set alle tilfælde, og det tager ikke mange halve minutter at installere og aktivere. Det påvirker ikke SSD'en ydeevne.
 

Specifikationer

Det mest interessante er naturligvis hvor hurtigt T5 kan overføre filer. Her siger den op til 540 MB/s. Lidt af en opgradering fra T3's 450 MB/s, og en naturlig følge af udviklingen på især mobiltelefoner, der kan optage 4K video men ofte har begrænset hukommelse. Der følger som sagt et USB C-C kabel med i pakken så du kan koble direkte til eks. en Galaxy S8 telefon eller tilsvarende. Der er brugt 64bit TLC Nand Flash fra Samsung selv. Drevet er eXFat formatteret fra fabrikken.
 

Interface  - Compatible with USB 3.1 Gen2 (10Gbps), backwards compatible

Capacity  - 250GB, 500GB (Alluring Blue) - 1TB, 2TB (Deep Black)

Transfer Speed  - Up to 540 MB/sec.

Weight  - 51g