Test: Gigabyte Z370 AORUS GAMING 7

Bundkort, Intel d.  06. november. 2017, skrevet af Renissen2 11 Kommentarer.  Vist: 15879 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Renissen2
Oversættelse: jmose

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 2086,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Layout / Design

 



 

Først et overordnet kig på bundkortet og mine øjne kan lide hvad de ser. Ved hjælp af nogle feltopdelinger på Chipsæt og CPU strømforsynings køleprofilerne samt afdækningen af I/O afdelingen i sort, hvid, grå og sølvfarvet er det lykkedes AORUS at lave lidt spændende variation på disse dele. Der er LED lys i stort set alle de hvide områder på kølerne og afdækningen. Det ser også ret godt ud at Høge Logoet er trykt med striber i gråt henover bundkortets nederste del.



 

AORUS bundkortet har 3 PCIe stik og de er alle udstyret med stål armor. Som jeg tidligere har nævnt synes jeg ikke de 4 specielle audio kondensatorer pynter specielt meget, det er noget af voldsom rød farve mod resten af det sorte, grå og forkromede. På M.2 soklen øverst i billedet ses en kraftig køleplade som AORUS leverer med og den kan virkelig dræne SSD'en for en god del varme så den yder sit max hele tiden uden at blive for varm. Thermal pad er monteret på pladen så den er lige til at tage i brug.



 

I højre side foroven ses RAM soklerne som også er udstyret med stål armor og har en gennemsigtig plaststribe imellem hver sokkel.



 

AORUS GAMING 7 har en masse stik og knapper og de er nævnt her:

 



 

Her ses audiodelens kondensatorer og stik til fronten. Resten er skjult under et plastdæksel hvorpå der står AMP UP AUDIO. Selve chippen der gemmer sig derunder er Realteks 1220.



 

Køleprofilen til Chipsættet ser umiddelbart ud til at være helt massiv, men da den er samlet af flere dele og har LED lys 2 steder, så må den være hul hist og her af hensyn til LED lyset.



 

Ved siden af RAM soklerne sidder der 4 knapper. Den ene står der OC på og trykkes der på den mens systemet kører giver det et OC til 4,5 GHZ på denne i5 8600K CPU. Knappen ved siden af er en startknap og under OC knappen sidder 2 små knapper til reset af systemet og reset af CMOS.



 

Her ser vi på strømforsyningen til CPU'en og der er 10 faser så det er rigeligt til at levere virkelig stabile strømme og spændinger til CPU'en selv ved et kraftigt OC.



 

Her ses de køleprofiler som CPU'ens strømforsyning er udstyret med. Ved første blik ser de ikke ud af så meget men de er faktisk ret massive i profilen og har et stort køleareal.



 

På højre side finder vi 6 Sata 6Gb/s stik til harddiske eller SSD'er. Antallet tilgængeligt vil dog variere alt efter hvor mange M.2. SSD'er man monterer.



 

I I/O afdelingen finder man disse stik:

 

BIOS'en følger på næste side.

Burgurne
 
Nyhedsskribent
Tilføjet:
06-11-2017 23:02:26
Svar/Indlæg:
5235/1147
Hej.
Kan du oplyse om tid dette bundkort bruger til POST?
Jeg roder med mit oldgamle Z97 chipset og en M.2 NVMe disk, og det går faktisk ad hel.... til.
I forvejen er mit mobo meget lang tid om at poste, og med en M.2 disk i, bliver den næsten dobbelt så lang tid om det 😕
Z97 er altså bare for tidligt at bruge sammen med M.2. Til sammenligning så kan min ASUS G55VW laptop med SSD både POST, boot og indlæsning af desktop HURTIGERE end min gamer PC kan komme gennem POST. Det er bare ikke iorden. 😎

Så nu har jeg lovet mig selv, at mit næste bundkort skal poste noget hurtigere. Vil det evt være en ide at tilføje POST-tiden når du tester bundkort? Det er jo desværre ikke en oplysning man kan læse på producenternes hjemmeside. Jeg ved godt der er forskel afhængig af hvor mange diske osv der er sat til, men da du vel altid kun har en systemdisk koblet på ved test, vil denne forskel jo være minimal.



Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
06-11-2017 23:54:34
Svar/Indlæg:
1959/272
#1

Tja Post tiden har jo for så vidt ikke meget med test af bundkortet at gøre, men jeg kan da sagtens tilføje det ved test af de næste bundkort. Nu har vi pt. ikke flere Z370 bundkort der skal testes, så jeg kan tilføje det på det næste X399 bundkort jeg skal teste. Jeg har dog ved test af mange nyere bundkort oplevet relativt lange boot tider, da detr åbenbart tager tid at komme igennem Memory, CPU, VGA og tilsidst selve boot sekvensen. 🙂

Jeg medtager det i det bundkort der hedder ASUS PRIME X399-A. 🙂


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Renissen2 d. 07-11-2017 00:06:43.


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
07-11-2017 00:14:13
Svar/Indlæg:
1959/272
Jeg har selv en ADATA 500Gb NVMe M.2 disk i min Z170 i7 6700K baserede PC. Det tager ca.14 sekunder fra tryk på start til jeg ser det første Win 10 billede. 🙂


Burgurne
 
Nyhedsskribent
Tilføjet:
07-11-2017 00:49:16
Svar/Indlæg:
5235/1147
På mit Z97 tog det 17 sekunder i POST uden M.2, og med dette drev i er POST øget til 29-30 sekunder!!

Jeg synes da i høj grad POST tiden har med test af bundkort at gøre, da det jo 100% er bundkort (og BIOS til samme) der afgør hvor lang tid det tager, og hvad man evt kan spare af tid ved at slå en eller flere dele fra i BIOS.

Altså der må være "et eller andet" i en BIOS til et bundkort der æder meget tid, da man jo aldrig ser disse lange POST-tider på en laptop, og den har jo også SATA, CPU, Grafikkort, ram lydkort og netkort den skal igennem (sammenligner her med min ASUS ROG G55VW). Hvilket får mig til at tro, at det må være et optimeringsspm, men da folk aldrig efterspørger hurtigere POST-tider, ja så bliver der ikke gjort noget ved det.

Eneste måde jeg kender, hvor man kan undgå POST er Intel Rapid Start, men så går min OC fløjten, da den crasher tit ved start. Uanset hvad vej man vender sig, så peger røven bagud!!


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
07-11-2017 00:58:53
Svar/Indlæg:
1959/272
#4

Ok må da indrømme at POST tiden er øget betragteligt efter at jeg har fået smidt de programmer ind og nu har de tjenester kørende som jeg har brug for. Ved en helt fresh install var POST tiden nok kun halvdelen af nu. 🙂


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Renissen2 d. 07-11-2017 08:23:01.


Burgurne
 
Nyhedsskribent
Tilføjet:
07-11-2017 14:09:50
Svar/Indlæg:
5235/1147
POST tiden burde da ikke ændre sig ret meget uanset hvilke services og programmer der er installeret??
POST er jo KUN den tid, som bundkortet bruger på at finde ud af CPU, volt, ram, grafikkort, drev, lyd, net, USB, tastatur og mus, og når dette er på plads, så findes et bootmedie, og så er POST slut, og indlæsning af Windows (eller Linux) begynder.



Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
07-11-2017 17:02:35
Svar/Indlæg:
1959/272
#6

Nå ja det er selvfølgelig Windows boot tiden der er steget markant. 🙂


gasolin
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-07-2018 09:26:31
Svar/Indlæg:
5025/577

så gi det da noget mere vcore hvis det ikke kan køre 5ghz stabilt med 1.350volt



Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
19-07-2018 11:43:15
Svar/Indlæg:
1959/272

#8

Så nemt er det bare ikke for så stiger temperaturen helt vildt.



gasolin
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-07-2018 12:00:15
Svar/Indlæg:
5025/577

bedre cpu køler eller delide



gasolin
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-07-2018 12:04:20
Svar/Indlæg:
5025/577

Måske en corsair h150i 


Kan få lov til at redigere #10 men når jeg trykker gem for jeg standard beskeden 




Du kan ikke længere redigere dette forumsvar. Kontakt evt. en Administrator.