Test: Sennheiser HD-800S

Lyd d.  04. november. 2017, skrevet af Gerner 7 Kommentarer.  Vist: 12385 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Gerner
Oversættelse: Gerner

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 11999,00
Produkt udlånt af: Sennheiser
DK distributør: n/a

Design, Byggekvalitet og Komfort

Jeg kan huske første gang jeg så et sæt HD 800, de var store, underlige, og slet ikke min smag. Heldigvis er jeg gået hen og blevet yderst tilfreds med dets udseende. Der er intet underligt over dem længere, størrelsen er i top og de er blevet så meget mere min smag. Heldigvis er der ikke sket mange ændringer i designet fra HD 800 til HD 800S. Her er det kun farven der er ændret – fra grå til sort. Den bliver bare dét mere brutal og fræk at se på, hvor den ældre HD 800 er yndig og delikat.

Det er uden tvivl et præference spørgsmål, om man kan lide designet på HD 800S. Der er i hvert fald sket lidt ændringer siden HD600-serien. Her er kommet større kopper, som jeg mener har sin helt egen unikke charme, da her ikke er traditionelle ovale/runde puder, men specielt formede puder til netop HD 800. Derfor er det heller ikke muligt at skifte dem ud med andre modellers puder, der evt. er vinklet. Samtidigt med lækre store kopper er der et lækkert hovedbånd, som består af ét hovedbånd, hvor hver kop er koblet på ved hjælp af et skinnesystem. Man bruger øverste del af hovedbåndet som vejledende midte til justering af hovedbåndet.

Man bliver mødt med utroligt komfort, for hold nu op de sidder godt på ens hoved. Selvom puderne på kopperne ikke er specielt tykke, så oplever man ingen ubehag, da der ikke bliver presset så hårdt ind imod siden af hovedet. Jeg er ikke en person, der føler specielt ubehag på øverste del af hovedet, så jeg kan ikke sige andet end, at hovedbåndet på ingen måde generer mig.

Der medfølger også lidt kabler, hvor med HD 800S får man hele to af slagsen. Det ene er det traditionelle 6.3 Single-ended Jack stik, hvor det andet er et XLR-4 balanceret kabel. HD 800S er en fantastisk hovedtelefon, ligeledes er HD 800 også, men når det kommer til kablet, så forstår jeg slet ikke Sennheisers tankegang. Jo nok er det flot med fine stik, men det er alt for stift. Det krøller ikke, men fylder derimod utroligt meget på skrivebordet, da der er at gøre med et tykt og stift kabel. Det ville have løftet det fulde billede noget mere, hvis kablet havde været noget blødere at arbejde med. Kvaliteten af kablet fejler ingenting, og står flot med den flettede strømpe og snoede indre.

Monberg75
 
Skribent
Tilføjet:
06-11-2017 11:16:33
Svar/Indlæg:
1193/156
Det findes ikke meget bedre :)


M.Beier
 
Skribent
Tilføjet:
08-11-2017 20:53:31
Svar/Indlæg:
1913/114
Misundelsen er total!

Jeg går og overvejer AH-D7200, men 800S giver baghjul.
... Men til den pris vil jeg hellere udskifte med et sæt brugte B&W 800D eller 802D2 :yes:


Gerner
 
Moderator
Tilføjet:
09-11-2017 20:19:51
Svar/Indlæg:
585/99
Det kommer jeg meget an på hvad lydsignatur man er til. HD800 og HD800s har en noget mere analytisk tilgang til lyd, så de er bestemt ikke for alle.

De vil være på min ønskeliste i noget tid, men jeg har heldigvis mine lækre in-ears i stedet, så min tørst er ikke så stor.
Custom Art Harmony 8.2 og Custom Art FIBAE 2. 😲 ❤


mfcods
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-11-2017 20:39:26
Svar/Indlæg:
3927/203
Der mangler lidt en test, om det så kun er teoretisk, hvor de er sat op mod andre top mærker. Som f.eks beyerdynamics, af evt dt770, eller dt990. akg, og hvad der ellers er af mærker


da9els
 
Senior Skribent
Tilføjet:
14-11-2017 21:20:27
Svar/Indlæg:
4295/89
#4 .. Njaow, både/og. Jeg elsker at læse gode subjektive reviews af lydprodukter, men det er så individuelt og det bliver hurtigt fanboisme og værre. Og nu tror jeg ikke bossen ligger inde med det helt store kartotek af udvalgte hørebøffer i 10K+ klassen 🙂
Men enig! Det mangler...
Det interessante kunne være at sammenligne trykkurver og andre specs - for dem derude som er i stand til at dekode den slags.


Gerner
 
Moderator
Tilføjet:
16-11-2017 12:03:10
Svar/Indlæg:
585/99
Nu skal det lige siges, at produktet der her er til test, ikke er noget HWT har fået på lager, men er noget jeg selv har haft til låns til egen blog. I den forbindelse har jeg fået lov til at dele anmeldelsen her med jer.

Som da9els så fint kommer ind på, så er lyd meget subjektiv, og kan derfor være meget svær at anmelde. For nok synes jeg selv, at de hovedtelefoner lyder helt fantastisk, men jeg har da bekendte som slet ikke kan dy dem.. De er mere til Audeze el. andet. Desuden spiller kilde, dac og forstærker også en stor rolle, hvilket OGSÅ skal tages i betragtning når man læser anmeldelser af hovedtelefoner - i sær de dyrer af slagsen..

Uanset hvad, så håber jeg da I kan få bare en smule ud af min anmeldelse, de var i hvert fald sjove at teste.


Ciric
 
Elitebruger
Tilføjet:
16-11-2017 12:50:09
Svar/Indlæg:
1780/21
Jeg har kun et problem med dem
...finanserne siger at jeg ikke har råd 😢

(Kan ikke forsvare at bruge 11-12k på et par hovedtelefoner).