Test: Kingston Cloud Alpha

Lyd d.  30. december. 2017, skrevet af Pizzadude 4 Kommentarer.  Vist: 15477 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Pizzadude
Oversættelse: Pizzadude

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 799,00
Produkt udlånt af: Kingston
DK distributør: n/a

Layout / Design

Hvis man tager et blik på designet, kan man sagtens se, at Alpha er i familie med de tidligere cloud headsets. Som forgængeren har den et klassisk design med en enkelt hovedbøjle og ørekopper som er store nok til at dække hele øret. 
 

 


Designet er holdt rimelig enkelt, men dog alligevel med et twist i form af den Kingston-røde farve, og gitter konstruktionen omkring ørekopperne. Man har holdt sig fra nymodens LED`er, som ellers er tidens trend, og fundet en god mellemting mellem traditionelt og noget med lidt mere kant. Man har næsten 1-1 genbrugt designet fra Cloud II modellen, der har samme røde farve, dog med gitter konstruktionen samt den matte overflade på ørekopperne som forskel.

Hverken lydkabel eller mikrofon er fastmonteret, og kan således tages af og på efter behov.  
 

 


Ørekopperne er ikke alt for store og polstrede, men udført i blødt kunstlæder, og foret med memoryskum der føles dejlig blødt og behageligt, også over lidt længere tid. Selv om headsettet sidder rimelig godt fast på hovedet, klemmer det ikke eller andet der kunne gøre det ubehageligt over længere tid. Fordelen ved den faste bøjle, i modsætning andre konstruktioner hvor headsettet selv tilpasser sig, er at man kan løsne lidt hvis man ønsker det. 

Mikrofonen kan som sagt tages af og på, så den er fuldstændig af vejen hvis man ikke har brug for den. Omvendt kunne den også risikere at blive væk, hvis man ikke bruger den så ofte. 
 


Ørekopperne er store nok til at dække hele øret, men egentlig heller ikke meget mere end nødvendigt for at kunne det. Mine ører er vist rimelig standard i størrelsen, og her passer de lige nøjagtig så puderne lige blidt rører. 
 


På toppen af hovedbøjlen er diskret indgraveret HyperX navnet. 
 


Størrelsen på headsettet kan selvfølgelig justeres, og det med 4 cm i hver side. Det giver et ret stort spænd, der gør at næsten alle vil kunne justere det som det passer. På mit ganske gennemsnitlige hoved rækker det fra "alt for lille" til "alt for stort" - så det er jo meget passende. 

Kingston har valgt at køre en list industriel stil, hvor konstruktionen er af metal, der er helt rent skåret. Det gør så at der ikke er plads til et integreret kabel, og det er derfor før for sig selv ved siden af, hvilket jeg egentlig synes ser meget cool ud. 
 


Mikrofonen er mere rund i det end mange andre mikrofoner af samme type, der typisk er mere aflange. Armen den sidder på er relativt fleksibel, samtidig med at den bliver ret godt i den position man nu har sat den.
 


På det primære kabel er monteret en lille fjernbetjening med kontrol af lydstyrke, samt mikrofon on/off. Fjernbetjeningen er dejlig kompakt og ikke det mindste generende. Kablet er belagt med en stof-sleeving og føles meget fleksibelt og lækkert. 
 


Med både hovedkabel og forlænger monteret får man en ganske anseelig mængde kabel at gøre godt med. 

 

Audane
 
Elitebruger
Tilføjet:
16-01-2018 08:18:24
Svar/Indlæg:
459/31
Er der nogen herinde der har prøvet dem?

Jeg har læst meget godt om dem her fra andre sider også og de er pt at finde til en fin pris på 599 hos Elgiganten

Sidder med et par Steelseries Elite fra '13/'14ish nu - kontra dem her


slupper
 
Overclocker
Tilføjet:
02-02-2018 22:33:16
Svar/Indlæg:
124/3
#1 Jeg har købt dem. Jeg har Både haft 1gen Steelseries, Elite, Steelseries Arctic 7, Steelseries 800, tidligere og syntes klart disse spiller bedre og har også købt dem til begge min drenge som er ovenud tilfreds.

Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af slupper d. 02-02-2018 22:33:35.


DGR
 
Overclocker
Tilføjet:
03-02-2018 09:17:02
Svar/Indlæg:
7/0
Hvordan er de i forhold til Cloud 2 ?


slupper
 
Overclocker
Tilføjet:
12-02-2018 21:03:52
Svar/Indlæg:
124/3
#3 Jeg syntes det er en opgradering og for mig sidder de bedre, men det selvfølgelig en smagsag / forskelligt fra person til person. Dog er der ikke ekstern lydkort til denne model, men jeg har allerede et dedikeret lydkort.