Test: Sennheiser HD1 Pink Floyd

Lyd d.  06. februar. 2018, skrevet af Gerner 0 Kommentarer.  Vist: 14908 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Gerner
Oversættelse: jmose

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 3400,00
Produkt udlånt af: Sennheiser
DK distributør: n/a

Test

 

Noget af det første der selvfølgelig skal gøres inden en givende test kan finde sted er, at ens Pink Floyd musik skal findes frem. For hvad skal man dog ellers høre, nu hvor det er et sæt designet med henblik på Pink Floyds udstilling i London. En af mine yndlingsplader af Pink Floyd er ’The Endless River’, så den plade er blevet afspillet et utal af gange med hovedtelefonerne fastspændt på hovedet.

 

Det første jeg vil tage fat i ved disse hovedtelefoner er dets varme signatur. For hele lydspektret bliver hurtigt meget tilbagelænet. Man bemærker det især i de nedre frekvenser, som får en god portion fylde og derfor fylder ganske meget i lydbilledet. Hvad det gør for hovedtelefonen er, at de bliver lidt mere medgørlige at lytte til. Når der bliver tilført en vis mængde varme til hovedtelefonen giver det dem en større musikalitet. Dette passer rigtig fint til musik såsom Pink Floyd, så det kan kun være fornuftigt.

Noget af det der går igen ved alt musik jeg smider efter HD1’erne er, at mellemtonen og bassen ligger tæt op ad hinanden i lydbilledet. Det lyder skam stadig godt, uden tvivl, man kan bare fornemme, at det bliver lidt rodet. Selve vokalen lyder ganske fint, og lyrikken er nem at forstå. Hvad jeg godt kunne savne var en større brede, og en bedre adspredelse af instrumenterne. Det kan godt blive lidt kompakt, hvis man kommer direkte fra en åben hovedtelefon

 

 

Jeg har nu været en god del af mit .FLAC bibliotek igennem, og til musik som Pink Floyd, Oasis og Muse gør HD1 det ganske glimrende. Bevæger jeg mig derimod over til musik, hvor de højere toner begynder at spille en større rolle, så sidder jeg lidt med blandede følelser. Der er ikke den højde på, som jeg søger i et sæt hovedtelefoner. Sammenhængen i det samlede lydbillede passer dog fint sammen, og gør ens lytte seance ganske behagelig.

Det kan nok fornemmes, at jeg er en smule hård omkring hovedtelefoner, og det er jeg nok. Hovedtelefonerne koster på stående fod 3.400 kr., og jeg mener til den pris, så må man gerne være hård. For der er ingen tvivl om, at de lyder godt, for de er en ren fornøjelse at lytte til. Hvad jeg nævner er blot detaljer, hvor jeg mener, at blev de ændret, så kunne de lyde helt fabelagtigt.

 

Et nærmere kig på selve noise cancelling funktionen, så gør de det ok, for jeg synes ikke, at det er de hovedtelefoner som gør det bedste på markedet. De gør stadig et godt stykke arbejde med at lukke lyden ude, og vil gøre en hver bustur noget mere behagelig. Hvad jeg godt kan lide ved denne noise cancelling er, at når man ikke afspiller musik, så føles det ikke som propper i ørerne. Det er klart noget jeg foretrækker i forhold til bedre noise cancelling.

Jeg var lige ved at slutte anmeldelsen, men så fik jeg den herlige idé, at jeg prøver altså lige at lytte til dem med slukket noise cancelling og kabel – whaw what just happened! Utroligt nok, så meget af den kritik jeg har givet HD1’erne har været pga. deres noise cancelling. Når de bliver slukket, som kun kan gøres i kablet tilstand, så begynder de at lyde som jeg vil have. Den massive fylde i det nedre frekvensområde forsvinder og bliver mere ren og defineret. Ligeledes sker der også noget magisk i mellemtonen. Hvor før var den tilbagelænet, men er nu længere fremme og viser sin dominans i lydbilledet. Nu hvor det næsten ikke kan blive bedre, så sker der endnu mere godt. Der er kommet noget mere luft, hvilket gør dem mere lækre at lytte til.

Så hvad det betyder for en givende køber er dette. Kan man leve med, at ens hovedtelefoner ikke giver sig 100%, så kan man fortsætte med sine trådløse hovedtelefoner. Ønsker man derimod at få det fulde ud af HD1, så sætter man kablet i, slukker for noise cancelling, og drømmer sig væk i den sprøde lyd.