Test: Razer Phone

Smartphone/tablet d.  10. april. 2018, skrevet af Gerner 4 Kommentarer.  Vist: 20684 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Gerner
Oversættelse: jmose

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 5996,00
Produkt udlånt af: Razer
DK distributør: n/a

Test 

Inden jeg begynder på alt det tekniske, vil jeg lige starte ud med at fortælle om min objektive mening omkring telefonen. Til dagligt benytter jeg mig af en LG G6, som jeg har været rigtig tilfreds med, men hvor jeg troede den var stor, så er Razer Phone endnu større. Det er uden tvivl det jeg synes allermindst om ved deres Smartphone, størrelsen, den er simpelthen ikke egnet til at have i lommen når man pendler frem og tilbage. Sammen med de ret så kantet kanter bliver den blot mere træls at have i lommen. Dette er også kun set ud fra, at når jeg pendler, så skal den ligge i lommen under hele turen imens jeg lytter til radio. Telefonen er trods alt egnet til at man tager den op af lommen, hvor man så kan spille diverse spil med lækker 120Hz skærm. 

Noget andet der har været mig en gåde fra Razer side at have fjernet er jackstikket. Jeg er en af de typer, som ikke er gået over til trådløse hovedtelefoner, da jeg på ingen måde kunne tænke mig at skifte mine dejlige in-ears ud. Så at man skal rende rundt med en USB Type-C til jack adapter er ret så irriterende. At kablet så også er utroligt stift, og derfor gør det besværligt at have nede i lommen sammen med telefonen er så bare endnu en bommert. Det er altså en vej fabrikanterne er begyndt at gå henimod, hvilket jeg på ingen måde kan indfinde mig i. 

Nok lyder jeg meget negativt anlagt i forhold til Razer Phone, men det er jeg faktisk ikke, for der er næsten ikke andet jeg kan sætte en finger på. For har man først telefonen oppe ad lommen og et sæt trådløse hovedtelefoner, så fungerer telefonen rigtig godt! Hvad jeg personligt bedst kan lide ved telefonen er helt klart skærmen, for de 120Hz er helt ufattelig lækkert. Man ville nok ikke tro det, men det gør en stor forskel af brugeroplevelsen, for alt er meget mere flydende. At gå frem og tilbage mellem 60Hz og 120Hz er nat og dag. 

Højeste settings i PUBG Mobile
Laveste settings i PUBG Mobile

PUBG Mobile udkom imens jeg testede Razer Phone, der nok er den perfekte telefon til jobbet. Hvor de 120Hz er utroligt lækkert til normalt brug, ikke spil, så er der ikke meget at hente i spil som PUBG og en hurtig skærm. Satte jeg alt på high, så kunne jeg klemme ca. 35-40 fps ud, hvor den til tider lige kunne ramme 60 fps. Satte jeg derimod settings i bund, så gik fps kun længere ned. Hvorfor den gør dette skal jeg ikke kunne sige, for uanset hvad jeg gjorde, så kom den ikke meget højere end 30 fps. 

Som det sidste jeg vil skrive om er højtalerne, for det er ikke blot for sjov, at de har den størrelse de har. Det er uden tvivl den bedste lyd jeg har oplevet i en smartphone. For det første så kan man skrue noget højere op end de fleste andre smartphones, men hvad Razer Phone kan er, at på fuld volumen lyder det faktisk ganske godt. Her er ikke tale om verdensklasse lyd, men taget i betragtning af, at det er lyd der kommer ud af en smartphone, så er det rigtig fint. 

Benchmarks

Vi kigger nu på lidt benchmarks, hvor jeg har testet telefonen med følgende: 

- AnTuTu Benchmark v7.0.6
- 3DMark Sling Shot Extreme OpenGL ES 3.1
- 3DMark Sling Shot Extreme Vulkan 

Jeg har desværre kun haft min egen telefon at teste mod, som benytter sig af en Snapdragon 821. 

Som det kan ses på ovenstående billede, så scorer Razer Phone højere end min LG G6, hvilket ikke kommer som en overraskelse. Forskellen er på ca. 3000 points højere. 

I 3DMarks OpenGL benchmark kan vi se en endnu højere forskel, som næsten ligger på en dobbelt så høj score hos Razer Phone. 

I 3DMarks Vulkan benchmark er forskellen ikke lige så stor som i OpenGL, men vi nærmer os. Har scorer min LG G6 ca. 1750, hvorimod Razer Phone scorer ca. 3000. 

freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
10-04-2018 15:06:33
Svar/Indlæg:
6223/473
Min ASUS telefon skulle til RMA lige som Razer Phone udkom, og da jeg skulle have en telefon blev det denne.

Efter at have haft den i længere tid vænner man sig til designet. Jeg er den der altid lige mærker på lommen for at sikre at jeg har mine ting, det gør jeg ikke så tit med denne.

Grunden til at den er så stor er også højttalerne. De spiller vildt højt og er ganske fine til lidt musik imens man laver mad i køkkenet eller videoer fra youtube.

Batteriet holder også vildt godt. Jeg spiller cirka 3 til 4 timer om dagen på den, og jeg ender altid med at have over 40% batteri om aftenen. Jeg kan spille en hel lørdag eller søndag uden at løbe tør for strøm, og så lader den lynhurtigt op, fra 20% til fuld på knap 2 timer.

Den bliver ikke voldsomt varm efter flere timers spil heller, og som Gerner skriver er den vildt god at holde i hånden når man spiller.

De 120Hz gør også at telefonen føles vildt hurtig, alt sker med det samme og utrolig flydende. Jeg har sammenlignet med en OnePlus 5T, som i benchmarks yder lidt mere, men min føles bare hurtigere.

Lækker telefon at have i hverdagen!


KleitusIV
 
Redaktør
Tilføjet:
10-04-2018 19:37:57
Svar/Indlæg:
4193/295
#1 Fedt 🙂

Hvilke spil spiller du så meget hver dag på din mobil telefon? 🙂


The
 
Ejer
Tilføjet:
10-04-2018 19:41:07
Svar/Indlæg:
4674/1686
#1 Fint med en bruger oplevelse fra dagligdagen, især med batteritiden.


freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
10-04-2018 22:33:36
Svar/Indlæg:
6223/473

#1 Fedt 🙂

Hvilke spil spiller du så meget hver dag på din mobil telefon? 🙂

KleitusIV skrev d. 10-04-2018 19:37:57


Jeg spiller utrolig meget Need For Speed No Limits. Derudover Hearthstone, ellers til nogle små sjove VR spil med et billigt VR headset med controller til.

Desværre ikke mange spil der i dag faktisk kan udnytte den 120Hz skærm, men at scrolle igennem 9Gag er fantastisk flydende 😀

#1 Fint med en bruger oplevelse fra dagligdagen, især med batteritiden.

The Boss skrev d. 10-04-2018 19:41:07


Tænkte nok det kunne bruges 😀