Test: Steelseries Siberia 200

Lyd d.  03. september. 2018, skrevet af Pizzadude 1 Kommentarer.  Vist: 5228 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Pizzadude
Oversættelse: Pizzadude

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 515,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Test

Så er det tid til at fyre op for noget lyd, og høre hvordan headsettet rent faktisk lyder. Som det første vil jeg lytte mig igennem en masse musik, og på den baggrund give min vurdering af ydelsen i denne disciplin. Efter denne opvarmning slår vi over på gaming mode, og ser hvordan ydelsen er i spil.  

Da der ikke følger software med til headsettet, er indstillingerne i begge dele af testen den samme. Da det ikke er helt samme lyd, man normaltvist vil foretrække til musik og spil, vil dette måske påvirke det overordnede billede. Testen er udført på min stationære med et SoundBlaster OmniSurround lykort, og et Beyerdynamic DT 770 Pro som reference.

Musik

Som det første var det musikydelsen der skulle testes, så jeg tog jeg fat på en forskelligartet playliste indeholdende blandt andet numre fra Iron Maiden, Foo Fighters, Ellie Goulding, Tina Dickow, The Impressions og Daft Punk.

Som det er tilfældet med mange gaming headset, giver dette headset ikke den bedste oplevelse i musik. Bassen er ganske godt afstemt, og det samme er diskanten som leverer en ganske fin og rimelig klar lyd og separation af forskellige instrumenter. Den samlede oplevelse bliver dog ramt af mellemtonen, der ikke er helt velafstemt. Til sammen giver det en lidt rodet oplevelse i en stor del af numrene, som der godt kunne forbedres på. Personligt lytter jeg ofte til en baggrundsmusik både til gaming og andet, og til det formål er det faktisk helt ok lydmæssigt. Til de helt bastunge typer musik, kommer Siberia 200 dog en lille smule til kort.

 

Gaming

For at teste hvordan headsettet klarer spil, har jeg naturligvis været godt rundt omkring blandt andet Battlefield, Borderlands, CS GO og Diablo III. Headsettet har ingen virtuel surround eller andre avancerede features, men til prisen er det heller ikke noget jeg ville forvente.

Når det kommer til gaming, leverer Siberia 200 en bedre allround oplevelse, end det var tilfældet med musikken. Større eksplosioner i Battlefield kommer lidt til kort ift mit Beyerdynamic headset, mens det går bedre i scener med mindre action, det giver dog stadig en fin effekt og et chock når en granat lander lige ved siden af. I CS GO hvor retningsbestemmelse og detaljer er i højsædet gik det ganske fint, ikke så meget at udsætte i denne genre, selv om det kun er et stereoheadset. Det lukkede headset design kommer godt til sin ret i blandt andet Diablo III, hvor man ikke forstyrres af udefrakommende lyde, selv i scener hvor lyden er mere afdæmpet i selve spillet.  

Mikrofon

Jeg er stor fan af mikrofoner der som på dette headset, kan gemmes helt væk i ørekoppen, og hentes frem når der er brug for den. Lydkvaliteten er helt tilstrækkelig til Skype og snak med andre gamere under en spilsession, hvilket må være det primære formål her. 

CodePadawan
 
Overclocker
Tilføjet:
22-11-2018 15:57:53
Svar/Indlæg:
3/1

Jeg har pt kun gode erfaringer med Siberia 200 - de sidder mega godt på ørerne - og de lukker nærmest alt larm ude 🙂

- hvis jeg skulle sætte fingeren på en ting - så skulle det være mikrofonen: Den er okay til spil - men til skypeopkald osv. kan man godt høre at det er i den billige ende af mikrofoner. 

Uanset hvad, så har det været de 600kr. værd for mig - jeg købte mine her: https://gg-setup.dk/collection... men kan se at der er kommet endnu bedre tilbud rundt omkring😕