Test: Corsair Vengeance 750M PSU

Strømforsyninger d.  16. november. 2018, skrevet af Polarfar 0 Kommentarer.  Vist: 4958 gange.

Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: Polarfar
Oversættelse: Polarfar

Pristjek på  1057,00
Produkt udlånt af: Corsair
DK distributør: n/a

Design / Layout


Corsair Vengeance strømforsyningerne er ikke lavet for at være det nyeste i RGB lys og flashy tilbehør til din PC. Det er en højt ydende, ultra low noise og strømeffektiv PSU til din computer. Størrelsen på 750 watt indikerer på forhånd at den ikke er lavet til kontormaskiner, men til brugere med mere "seriøs" indmad i PC'en. Designet er ret neutralt, men Vengeance logoet lyser op med en gul farve. Det er dog ikke voldsomt dominerende, og kun lige stort nok til a se pænt ud hvis man har et kabinet med vinduesside.



Der er syv pladser til modulære kabler. Tre til PCIE/CPU EPS og fire til SATA/MOLEX kabler. Det burde dække de flestes behov, men det er dog værd at bemærke at denne strømforsyning ikke er lavet til brug med mere end et enkelt stort grafikkort, alternativt to mindre. Der medfølger et ekstra PCIE kabel.



Blæseren er en NR120L, der er custom bygget til brug i strømforsyninger. Ifølge Corsair laver den et højt lufttryk ved hjælp af specialdesignede blade, der samtidig nedsætter resonans ved højere omdrejningstal. Styringen er delvist passiv, så den spinner først op når varmeudviklingen er tilstrækkelig høj. Selve viften sidder på et flydende leje, der er selvsmørende. Det er samme blæser der er brugt i Corsairs TX serie.



Nu vi har fået låget af så kigger vi på selve elektronikken på bundkortet. Det er HEC/Compucase (TW) der er OEM producent af Vengeance serien, og selve bundprintet er velordnet og der er brugt komponenter i fornuftig kvalitet. På kondensatorsiden er det japanske og solidstate typer hele vejen.


 


3,3 V og 5 V linjerne har separate regulatorer, hvilket er positivt da det oftest resulterer i meget stabile spændinger. Alle sikkerhedskredsløb er på plads. Single/multi rail omskifteren sørger for at ændre OCP'en (Over Current Protection), fra en enkelt rail med 62,5 ampere, til 6 rails med 30 amperes strømbegrænsning.