Test: Asus ROG Delta headset

Lyd d.  05. marts. 2019, skrevet af neemos 2 Kommentarer.  Vist: 4214 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: neemos
Oversættelse: jmose

Pristjek på  1295,00
Produkt udlånt af: ASUS
DK distributør: n/a

Design / Layout





ROG Delta i alt sin herlighed, designet er råt men samtidigt er der stil over headsettet. Man får fornemmelsen af at det er kvalitet når man står og kigger på det.



Hvis vi starter med det åbenlyse, så er selve formen på ørekoppen lavet som det "D". Det er noget atypisk i forhold til hvad vi er vant til at se, dog ser det ganske pænt ud. Den "flade yderside" er lavet af plastik og prydet med et ROG logo som har indbygget RGB. Resten af ydersiden er beklædt med en form for silikone gummi, som giver et godt greb og føles behageligt.



Selve ørekoppen sidder i en stor solid plastik holder, som giver headsettet et råt og solidt look. Denne holder gør også at du har mulighed for at "lægge" ørekoppen fladt, så den ikke generer når man har sit headset rundt om halsen.



Kigger vi på indersiden af ørekoppen, så kan vi se at den er lavet af kunstlæder. Det er solide syninger, og kunstlæderen føles yderst behagelig at have på. Der medfølger også puder i stof, hvis man ikke er til kunstlæderen.



Selve bøjlen i headsettet er lavet af metal og plastik, metal på ydersiden og plastik på indersiden som man ser her. Det virker solidt lavet og som noget der trods plastikken kan holde til nogle tæv.



Toppen af headsettet er også beklædt i kunstlæder, og på indersiden af bøjlen er der indlagt skum for at skåne hovedet for tryk. Igen virker alt robust og i god kvalitet. Som det ses på billedet, så er bøjle også prydet med "REPUBLIC OF GAMERS" 



På venstre ørekop har man fuld kontrol over sit ROG Delta headset. Hvis vi starter med knappen nederst i billedet, så er den til at tænde og slukke for dit RGB lys i headsettet. Oven over en sidder volumenknappen, som også fungerer til at mute din mikronfon, ganske simpelt ved at trykke hjulet ind, så 3 funktioner på en gang. Her kan også nævnes at der er monteret stof puderne på ørekopperne.



Og sidste ting på den venstre ørekop, tilslutningen til mikronfonen, super nem at montere og afmontere.


På næste side tager vi et kig på softwaren der følger med til dit ROG Delta headset.

 

 

McCleod
 
Superbruger
Tilføjet:
30-04-2019 17:29:06
Svar/Indlæg:
2470/41

Den gummioverflade bliver sikkert klistret på et tidspunkt. ☹



phg
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-04-2019 18:16:12
Svar/Indlæg:
1358/43

Jeg har haft mine i en mdr. tid, ikke noget jeg oplever

Til Gengæld har jeg skiftet mine ørekopper til stof ver. de andre er for tynde øret går simpelthen ind og rører selve højtaler /plastdelen