Test: Enermax ETS-T50 AXE luftkøler

Køling d.  19. marts. 2019, skrevet af Renissen2 0 Kommentarer.  Vist: 4383 gange.

Korrekturlæser: Ferns
Billed behandling: Renissen2
Oversættelse: Ferns

Pristjek på  398,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Test og overclockning

 

 

Jeg starter igen lidt forfra, da jeg har fået et nyt testsetup, så jeg må teste denne luftkøler mod de 2 andre AIO kølere jeg netop har testet.

Med det indledende på plads, er jeg nu klar til at teste ENERMAX ETS-T50 AXE. Proceduren er: CPU "stress" test ved CPU-Z Stresstest.

- Idle temperaturer aflæses efter reboot og 10 min idle
- Load temperaturer aflæses efter reboot og 10 min CPU-Z stress CPU test
- Støjniveau måles både ved idle og load med en APP på mobilen kaldet lyd måler, den måler dB niveauet som et gennemsnit over et minut.


Test maskinen består af følgende hardware:

  • Bundkort: AORUS X470 GAMING 7 WI-FI
  • CPU: AMD RYZEN 7 2700X 3,7 GHz
  • PSU: Cooler Master G750M
  • RAM: 2x8 G.Skill SNIPER X 3400 MHz
  • Grafikkort: ASUS R9 NANO
  • SSD: OCZ Vector 250 GB
  • OS: Windows 10 Pro


Til sammenligning:

  • NZXT Kraken X61
  • ENERMAX LIQTECH 280


Testprogrammer:

  • CPU-Z Stresstest.
  • APPen "lyd måler"
  • RYZEN Master og Core Temp til temperaturmåling.


Vi starter med stock som er 3,7 GHz med turbo slået til.

Jeg har brugt det Fractal Design R6, som nu er mit testkabinet til kølere. BIOS fik indstillingen "Silent" på kabinet blæserne, da det nærmest gør dem lydløse. Det gør nu ikke den helt store forskel i støjniveauet om blæserne kører 600 rpm eller 900 rpm, de er meget stille. Denne køler har PWM styret blæser, og er monteret til bundkortets CPU blæserstik, så den selv får lov til at regulere op og ned. 



Her ved stock hastighed klarer ENERMAX ETS-T50 AXE sig ganske fint i forhold til de 2 AIO'er og den får laveste dB måling, så blæseren er bestemt meget lydsvag.



Ved Load klarer ENERMAX luftkøleren sig ikke helt så godt som AIO'erne, det er dog en OK temperatur for en 2700X ved stock hastighed. Igen scorer den klart den laveste score for støj. 
 

Overclockning




Jeg brugte softwaren RYZEN Master til at lave mit OC. Her ses de indstillinger jeg brugte. CPU-Z viser det opnåede OC. Jeg checkede lige Wattforbruget og det ligger på 400 Watt + for hele systemet når der køres med OC på 4,3 GHz, og da denne Luftkøler har et TDP på 230 Watt, er det ikke så sært at den går i dørken og slet ikke kan levere en fornuftig køling. Jeg kontaktede ENERMAX og fik at vide at denne køler er optimeret til det tyske marked, som åbenbart lægger mere vægt på en stille køler frem for en der kan OC's på. Den ér da også imponerende stille. Man kan dog nok hive mere ud af køleren, hvis man udskifter blæseren, men højere ydelse vil så uden tvivl give en højere støj. Ved load ligger systemet på 180 Watt og derfor er denne køler da også helt fin til god og ikke mindst lydløs køling ved stock hastighed.



Når der bliver Overclocket, ser vi let forhøjede temperaturer og nu ryger støjen op på linje med AIOkølerne, de er dog alle næsten ikke hørbare.



Ved load på denne luftkøler gik det helt galt og systemet hængte sig på grund af at temperaturen røg godt over de 80 grader, så det kunne ikke lade sig gøre ved de 4,3 GHz. Jeg satte så hastigheden ned til 4,250 GHz, hvorefter jeg kunne gennemføre testen. Men her faldt luftkøleren fra ENERMAX virkelig fra AIO'erne, for temperaturen røg helt op på de 80-81 grader, som er toppen for RYZEN 7 2700X CPU'en. Så vi kan se at den ikke duer til vildt OC. Jeg tror nu ikke køleren, med sin tykke bundplade, er skurken her. Det ligger nok nærmere i den blæser, som ENERMAX har valgt til denne køler, for at tilfredsstille det tyske marked (fik jeg at vide fra ENERMAX). Jeg er dog meget sikker på at man vil kunne hente meget bedre resultater ud af køleren, med en anden blæser med flere omdrejninger end de max. 1000 som denne er født med. OC er denne køler da heller ikke fremstillet til med sine max. TDP på 260 Watt, men en helt fin køler er den dog ved stock hastighed og meget lydsvag.
 

Konklusionen følger på næste side.