Test: Sennheiser Memory MIC for Smartphone

Lyd d.  22. marts. 2019, skrevet af Pizzadude 0 Kommentarer.  Vist: 3878 gange.

Korrekturlæser: donto
Billed behandling: Pizzadude
Oversættelse: Pizzadude

Pristjek på  1479,00
Produkt udlånt af: Sennheiser
DK distributør: n/a

Test

 

 

Som beskrevet under software, sker optagelse af lyd direkte på enheden, hvorefter det synkroniseres til ens smartphone. Hvis man bare optager sin egen stemme, virker det lidt unødvendigt og lidt irriterende at skulle igennem synkroniseringen efter hver optagelse. Det giver til gengæld den store fordel, at man ikke skal bekymre sig om rækkevidden og frit kan bevæge sig rundt. Selv om synkroniseringen tager en smule tid efter hver optagelse, er det hver gang gået helt efter bogen og lydfilen overført og synkroniseret uden problemer. 

I forhold til en mikrofon med kabel, giver den trådløse funktion meget mere frihed til at bevæge sig rundt og i øvrigt ikke skulle bekymre sig om ledninger. Sennheiser forestiller sig i en af sine reklamevidoer, at man sætter den på sit barn, der er ved at lære at cykle, så den lydmæssige reaktion fanges bedst muligt. Jeg ved ikke om jeg helt køber lige denne situation, men det giver en frihed til bevægelse, som jeg rigtig godt kan lide. 

Montering på en skjorte eller lignende med den magnetiske klips bag på, fungerer rimelig ok. Størrelsen gør dog, at den fylder lidt mere en knaphulsmikrofon både ift. monteringen og det faktum, at den bliver noget mere synlig, hvis man optager en video med sig selv i fokus. Her kunne det have været lækkert, hvis man kunne slutte en knaphulsmikrofon til vores Memory Mic og bruge den som en slags optageenhed. Det er bestemt ikke en dealbreaker for mig, at det ikke er muligt, men det havde været en cool feature. 

For at teste lydkvaliteten, har jeg lavet en optagelse med mikrofonen og en tilsvarende med den indbyggede mikrofon i min telefon. Testen er foretaget med to lydoptagelser, hvor jeg optager min egen stemme. Som beskrevet ovenfor, er dette ikke hvor produktet primært viser sin styrke, men det giver et godt billede af kvaliteten når afstanden er sammenlignelig.  


Optagelse med Sennheiser Memory Mic:
 


Optagelse med Samsung Galaxy S7:
 


Jeg har med vilje undladt at gøre noget ved lyden, for at få den mest retvisende sammenligning. Lyden fra vore Memory Mic virker en kende lav i sammenligningen, men kvaliteten af lyden har jeg ikke meget at sætte en finger på. Følsomheden var under testen sat til medium, så ved at skrue den en tak op til høj, ville lydniveauet have været højere. Til sammenligning har lyden fra den indbyggede mikrofon en mere hul klang, som Sennheiser ikke har. Den indbyggede mikrofon giver ok lyd, men med Memory Mic får man et noget bedre resultat.