Test: GIGABYTE GeForce GTX 1660ti Gaming OC

Grafikkort, NVIDIA  d.  12. august. 2019, skrevet af SDK 0 Kommentarer.  Vist: 4137 gange.

Korrekturlæser: donto
Billed behandling: SDK
Oversættelse: donto

Pristjek på  2460,00
Produkt udlånt af: Gigabyte
DK distributør: Fourcom

Software

 

 

GIGABYTE Xtreme Gaming

Xtreme softwaren er GIGABYTEs svar på MSI Afterbruner og ASUS GPU Tweak. Her kan man skrue på clockhastigheder, GPU volt og andre parametre. Den første tab hedder bare OC, og giver mulighed for helt traditionel overclocking. Den næste tab hedder Advanced Overclock. Her kan man overclocke efter en GPU Boost graf, desværre fungerer det ikke ligeså godt som i Afterburner, da grafen er for upræcis. Der kan også vælges mellem 3 præ-konfigurerede modes, der tæller GAMING, ECO og OC - vi har testet kortet på Gaming. 



Under FAN tab'en kan der vælges mellem Turbo, Auto og Silent. For de mere avancerede brugere kan man selv lave en blæserkurve.
 



LED giver mulighed for at skrue på kortets lys. Her kan der vælges farver, effekter og lysstyrke, og har man en GIGABYTE SLI-bro tilsluttet kan lyset fra den også justeres. Denne del af softwaren fungerer lige, som den skal.  


NVIDIA's ForceWare driver

Driveren brugt i denne test er den seneste nye fra NVIDIA, og derfor kan billeder samt beskrivelse variere en smule. NVIDIA har udviklet deres eget overclocking program, som vil blive en integreret del af driveren, hvis programmet nTune installeres. nTune findes i pakken "NVIDIA system tools" sammen med andre værktøjer. Her er nTune ikke installeret.
 



Som det ses på billedet ovenfor, er det nu muligt at komme ind i driveren ved at højreklikke på skrivebordet.
 

  

Når driveren åbnes, kommer man gå direkte til 3D indstillingerne. Her er det muligt at justere på globale 3D indstillinger. Det er også muligt at indstille hvert program til at bruge bestemte indstillinger såsom AA eller AF. Endeligt er muligheden her for at fortælle driveren om, grafikkortet eller CPU'en skal bruges til PhysX.
 

    

Næste punkt hedder skærm. Her er det muligt at stille på opløsning, farver, placering, rotation samt opstilling til flere skærme.
 



Programmet har også mulighed for at opdatere sig selv. Inde i systemopdatering har du mulighed for at sætte hvilket tidspunkt, programmet skal kontrollere efter nye opdateringer.
 

 

Dette afsnit vil være åbent, hvis man erhverver sig et NVIDIA 3D Vision sæt. Så er der mulighed for at få 3D på de fleste spil. Der er dog mulighed for uden 3D Vision at se hvilke spil, der har god understøttelse for 3D.
 

 

I sidste punkt i driveren er der mulighed for at justere farve på skærmen til et specielt video indhold. Der er også mulighed for at indstille videobillede. Dette gør brug af NVIDIA PureVideo teknologien.