Test: Trust Disan Gaming Mouse

Styre-enheder d.  29. juli. 2019, skrevet af Monberg75 0 Kommentarer.  Vist: 3452 gange.

Korrekturlæser: Ferns
Billed behandling: Monberg75
Oversættelse: Ferns

Pristjek på  346,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Test

 

 

Så er det blevet tid til at beskrive min brug af musen. Jeg har brugt den en uges tid, hvor jeg har fået en god fornemmelse af, hvordan den er at bruge til det hele,


Daglig brug:

Til daglig bruger jeg ikke trådløs mus, da jeg med garanti ville glemme at oplade den, og derfor løbe tør for strøm. Med Trust Disan har man mulighed for, at lade imens man spiller. Men så skal man køre med kabel, og det er faktisk lidt besværligt at have med at gøre. Med nutidens teknologi burde man lave opladningen nem, og brugbar i dagligdagen. Det er det desværre ikke på denne mus.

Når det så er sagt. Så er trust Disan faktisk en ganske glimrende mus, som gør hvad den bliver bedt om, når man bruger den til hverdag.


Ergonomien:

Musen passer ganske fint til hånden, og det føles naturligt når man lægger hånden på den. Alle knapper sidder, så man nemt og ubesværet kan nå dem. Hvis man ikke bruger palm grip, vil man nok finde knapperne lidt malplaceret.

Musen har en lidt glat overflade som gør, at man skal anstrenge fingrene når man skal løfte musen. Hvis man ikke spiller, er det formodentligt ikke noget problem, men nu er det en mus beregnet til FPS gaming, så det skal der tages stilling til.


Kvaliteten:

Trust mangler lige det sidste for, at man kan kalde et kvalitetsmærke. Der er små finesser, og bare fornemmelsen når man holder musen i hånden. Selve byggekvaliteten og plastikken virker lidt billig i det. Man kan se lysdioderne igennem sprækker i musen, og knapperne virker ikke helt robuste.

Scrollhjulet har stort set ikke nogen klik når man scroller, hvilket jeg ikke bryder mig om. Jeg kan godt lide, at man kan fornemme nogle klik når man scroller med musen. Om det er en personlig smagssag eller et tegn på kvalitet. Det vil jeg lade læseren bedømme.


Lyset:

Når det kommer til lyset i musen, så er det jo lækkert det er der. Der er lys i logoet og i en stribe langs musen.
 


Igen kan man snakke kvalitet, og jeg synes ikke kvaliteten i lyset er specielt god. Man fornemmer tydeligt, at den hvide stribe dioderne lyser igennem er tynd, og måske for gennemsigtig. Man fornemmer hvor dioderne sidder, hvor jeg bedre kan lide det når de lysende punkter er helt væk, og overgangen imellem farverne er helt flydende. Det er de desværre ikke på musen her.
 

 

Lad os komme videre til konklusionen.