Test: Logitech Pro X Gaming

Styre-enheder d.  19. februar. 2020, skrevet af neemos 12 Kommentarer.  Vist: 6091 gange.

Korrekturlæser: Ferns
Billed behandling: neemos
Oversættelse: Ferns

Pristjek på  899,00
Produkt udlånt af: Logitech
DK distributør: n/a

Test

 

 


Tastaturet er blevet testet i mit daglige virke som skribent her på HwT.dk samt i diverse spil. Blandt spillene kan nævnes titler som PUBG, CSGO, Raft og Stellaris

Det er altid en smagssag om man er til det ene eller det andet design, men jeg må sige at fra jeg pakkede Pro X tastaturet ud af sin kasse, så har der været en spirende forårsforelskelse i luften herhjemme. Jeg er blevet ganske glad for det lidt rå udsende som Pro X tastaturet har og at man samtidigt har holdt det utroligt simpelt i sit design gør kun det hele bedre.

 

Ergonomi
Det er et mekanisk tastatur, og det gør i sagens natur at det er en anelse højere end man f.eks ville være vant til fra et normalt kontortastatur eller et membrantastatur. Dog er det på ingen måde for højt, man skal bare lige have det i baghovedet, hvis man lider af håndledsproblemer.

Desværre får man ikke en håndledsstøtte med i pakken, hvad jeg ellers normalt ville forvente til et tastatur i denne pris og kvalitetsklasse. Dog er det muligt at justere vinklen på tastaturet ved at indstille fødderne på tasaturet, og det gør lige at vinklen bliver lidt bedre når man sidder og skriver i længere tid af gangen. Der er 2 forskellige fødder der kan slåes ud, så man har 3 forskellige indstillinger til vinklen, og det burde være nok til langt de fleste. 

Generelt set, så er det ganske behageligt at arbejde og game på, selv i længere tid. Det kræver dog lidt ekstra at skrive ved i længere tid af gangen, men det er simpelthen på grund af hvordan en mekanisk tast er bygget op, og derfor ikke noget specielt ved dette tastatur.

 

Kontakterne
Den model som vi modtog var udstyret med "GX red" lineære kontakter, man har dog mulighed for at skifte kontakterne ud. Ja du læste rigtigt, Logitech har lavet et tastatur hvor det er muligt at skfite kontakterne ud, så du fuldstændigt kan ændre følesen af dit tastur ganske hurtigt og nemt. Der er mulighed for at skifte imellem GX red, GX blue clicky og GX Brown taktile taster, og mon ikke der i fremtiden kommer flere til.

At skifte kontakter på Logitech G Pro X er ganske simpelt, da det er såkaldte "quick switch" kontakter som ikke er loddet i. Derfor bruger man bare det medfølgende værktøj til at hive kontakten ud og sætte en ny i, og så er man klar med en helt anden oplevelse end den man lige kom fra.

GX red som vi havde i vores test udgave er lidt tungere at arbejde med end jeg er vant til, det kræver nemlig 50g aktiveringskraft, og det er lidt til den tunge side i forhold til hvad jeg personligt foretrækker. Men det vil altid være en smagssag om hvad man er til og kan lide at arbejde med og game på, så jeg kan kun anbefale at man enten tager ud i i shop og afprøver de forskellige kontakter, eller simpelthen bestiller alle sammen med.

Rent performance mæssigt, der er der dog intet at udsætte på kontakterne. De er utroligt "smoothe" når du aktiverer dem og der er ingen kradsen eller andet "støj" i følelsen af kontakten. Der er heller ingen vippen fra side til side som man ellers kan se i billigere kontakter. Fjederen der er brugt giver en god og jævn modstand og der er ikke noget at udsætte her heller.

Rent lydmæssigt er GX red kontakterne utroligt stille, og giver ikke meget lyd fra sig, selv når en som mig sidder og banker løs mens der skrives på en artikel. Det har været en fornøjelse at skrive på dem, og man burde kunne bruge dette tastaur selvom man sidder i rum med andre mennesker.

 

Gaming
Pro X tastaturet fra Logitech har virkelig været en fornøjelse at game på og knægten herhjemme har da også stjålet det ved enhver given lejlighed hvor jeg ikke lige har siddet og gamet selv. Tastaturetet er utroligt præcist og TKL formen gør at man har noget mere plads på sin gaming station til store armbevægelser.

Det har været utroligt nemt at have forskellige profiler til forskellige spil,og at se hvilken en man bruger er også nemt, da det er muligt at give hver profil sin egen belysning. Det er en lækker feature, da man så f.eks kan oplyse lige præcis de taster der skal bruges i forskellige spil, eller vælge hver sin farve til hver sin profil.

Selve gaming oplevelsen har været suveræn, og tastaturet er utroligt præcist og reagerer perfekt på alle tryk, selv når der er mange af dem i kampens hede. Winlock funktionen har også været en fornøjelse, og jeg forstå ikke hvorfor det ikker er blevet en standard på alle tastaturer her i 2020. Det gør nemlig at man ikke lige uforvarligt på sendt computeren ud på skrivebordet midt imens man er ved at nedkæmpe den sværeste boss i et givent spil.

 


På næste side kommer konklusionen.

 

 

CDCRenegade
 
Overclocker
Tilføjet:
19-02-2020 15:03:10
Svar/Indlæg:
1307/40

Det lider af den samme fejl som så mange andre - den er designet som en madkasse med huller i og alt muligt snask kan samle under tasterne - Jeg foretrækker Corsais svævende tasker der med et ryst kan fjerne krummerne

 




Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af CDCRenegade d. 19-02-2020 15:03:36.


SnowmanTSS
 
Enthusiast
Tilføjet:
19-02-2020 17:56:31
Svar/Indlæg:
87/6

Mit G512 Tactile har de "svævende" taster... Har kun haft det en uges tid, så er stadig ved at vænne mig til et mekanisk tastatur... 😉

Mit største problem med Logitech er deres software. Det er noget hø... Men de laver god hardware 😎



Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af SnowmanTSS d. 19-02-2020 18:01:38.


neemos
 
Chef redaktør
Tilføjet:
20-02-2020 09:25:02
Svar/Indlæg:
1020/297

#1

Både keycaps og taster er til at pille ud super nemt, så din kritik må bero på at du bare kigger billeder. :)

 

#2

Det forstår jeg ikke, med softwaren. Jeg finder den utrolig nem og intuitiv at have med at gøre kontra andre mindre mærker.

 

Hvilke problemer oplever du?



CDCRenegade
 
Overclocker
Tilføjet:
20-02-2020 10:17:07
Svar/Indlæg:
1307/40

#3 Nej det er ikke spørgsmål at de er nemme at pille ud - det er en krummebakke 



neemos
 
Chef redaktør
Tilføjet:
20-02-2020 10:24:56
Svar/Indlæg:
1020/297

Det vil alle tastaturer i min optik være, der vil altid være fordybninger under tasten hvor krummer vil samle sig.

 

Jeg spiser dog generelt ikke ved min computer, det har jeg spisebordet til :)

 

Men hver mand sin mening som man siger .



SnowmanTSS
 
Enthusiast
Tilføjet:
20-02-2020 16:26:21
Svar/Indlæg:
87/6

#3 Det jeg mener er at den er meget ustabil i forhold til det gamle Gaming Software. Hver anden gang jeg starter maskinen siger softwaren at musen ikke er tilkoblet, til trods for at den virker... Dog ikke G-tasterne... 
G Hub har et par gange "glemt" alle indstillinger og startet op som om jeg lige havde installeret den for første gang. Desuden har G Hub flere gange forårsaget BSOD på min maskine.

Der ud over, så er indstillingerne for de enkelte apps/spil spredt ud over flere steder.

Jeg har et Logitech G Pro X Headset, et G512 tastatur og en G602 mus.
Jeg skal ind i hver enkelt enheds indstillinger, vælge spillet og rette dem til.
Jeg vil hellere gå ind under spillet og se alle enheders indstillinger og rette dem til.



Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af SnowmanTSS d. 20-02-2020 16:27:44.


neemos
 
Chef redaktør
Tilføjet:
20-02-2020 19:22:30
Svar/Indlæg:
1020/297

#6
Det må jeg indrømme jeg overhovedet ikke oplever, hverken med mange enheder tilsluttet eller på forskellige maskiner.

Har du prøvet at afinstallere og installere igen, bare for at se om det kunne hjæpe?

Men jeg er ikke med på hvad du mener med at du skal ind under hver enhed.... altså hvis du sætter en genvej der skal gøre x som hedder taster 1-2-3 trykket i rækkefølge, så sætter du jo bare den makro og så kører det. Du kan så have flere forskellige lag, så hvert lag dækker et spil

 

eller misforstår jeg dig?



SnowmanTSS
 
Enthusiast
Tilføjet:
20-02-2020 22:09:40
Svar/Indlæg:
87/6

#7

Jeg har et spil hvor jeg har et script, samt diverse G-taster på musen. Der ud over bruger jeg G-taster (F-taster) på tastaturet. IKKE makroer.

Der skal jeg først vælge spillet i hovedmenuen.
Gå ind under spillets profiler og oprette scriptet.
Så skal jeg tilbage til hovedmenuen og ind under musen og rette den til.
Tilbage til hovedmenuen og ind under tastaturet og rette DET til.

Det mener jeg ikke er særligt logisk. Måske det bare er mig...



neemos
 
Chef redaktør
Tilføjet:
23-02-2020 10:13:51
Svar/Indlæg:
1020/297

Men når du først har lavet de scripts og gemt dem, så skulle de jo gerne ligge der?

 

 



peterlmad
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-02-2020 10:55:02
Svar/Indlæg:
975/138

Fedt tastatur jeg har lige bestilt G915 lightspeed 



SnowmanTSS
 
Enthusiast
Tilføjet:
26-02-2020 17:46:41
Svar/Indlæg:
87/6

#9

Det er korrekt.



neemos
 
Chef redaktør
Tilføjet:
27-02-2020 08:40:42
Svar/Indlæg:
1020/297

Så er det jo bare at aktivere den givne profil gennem tastaturet?