Test: Gigabyte AORUS CV27F monitor

Skærme d.  11. marts. 2020, skrevet af neemos 0 Kommentarer.  Vist: 3018 gange.

Korrekturlæser: Ferns
Billed behandling: neemos
Oversættelse: Ferns

Pristjek på  2404,00
Produkt udlånt af: Gigabyte
DK distributør: n/a

Test

 

 


Skærmen er testet i mit daglige arbejde som skribent på HwT.dk samt i forskellige spil der lige bliver spillet for tiden - PUBG, CS:GO, RDRD2 og Stellaris


Kvalitet
Fra man åbner kassen med sin AORUS CV27F er man ikke i tvivl om at det er god kvalitet der kan holde til noget, ganske som jeg har skrevet om de andre AORUS skærme vi tidligere har haft til test. Alt er pakket godt ind i flamingo, alt har sin plads, og alt virker meget solidt og robust.
 


Når man tager selv foden ud og mærker det er metal hele vejen igennem og at selve standen er lavet i en meget robust plastik, ja så breder smilet sig uundgåeligt. Det er en fornøjelse at stå med delene i hånden, og det er altid en dejlig ting når man kan mærke der er er noget vægt i de dele man står med og at det ikke bare er et plastik helvede.

Det hele passer perfekt sammen, og selve samlingen af skærmen tog ikke mere end 5 minutter fra jeg åbnede kassen. Det der tog længst tid var nok at stå og nyde delene, ja man er vel hardware nørd.


Ergonomi
De fleste skærme nu om dage kan indstille på alle kanter og leder, og CV27F er selvfølgelig ikke nogen undtagelse. Det eneste jeg lige kan sætte en finger på er selve max højden. Jeg foretrækker at have min skærm lidt højt og vinklet en smule ned, og der er CV27F lige lidt for lav til det. Men det er 100% en smagssag om hvordan man foretrækker at have sin skærm indstillet, og CV27F er rent ergonomisk ganske fin og kan indstilles på alle leder.
 


De flest gamere foretrækker nu om dage skærmen tæt på og vinklet en anelse op, og det har skærmen ingen problemer med. Her ser vi den vinklet helt op i sine max 21 grader, men som det kan ses herunder, kan skæren indstilles stort set som man ønsker.
 


Design / RGB
Denne skærm er lavet med henblik på gameren, og det er man ikke i tvivl om fra det øjeblik man pakker den ud. Designet er råt og vil tiltale langt de fleste gamere, men man skal nok være bare en smule gamer for fuldt ud at værdsætte designet.

Når det er sagt, så selvom det er et råt gamer look, er det samtidigt også rimeligt diskret, ihvertfald hvis man har det indbygget LED lys slukket. Den vil sagtens kunne bruges som almindelig skærm i hjemmet, uden at ens bedre halvdel flipper helt skråt over designet.

CV27F kommer så også med RGB lys indbygget, så du har mulighed for at synkronisere lyset på skærmen sammen med resten af dine enheder via appen RGB fusion 2.0. Det gør det super nemt at opsætte alle dine Gigabyte enheder til at bruge samme belysning eller lys mønster.
 


CV27F skærmen har også mulighed for at køre forskellige lys mønstre og kombinationer af farver. Så der er rig mulighed for at sætte det op lige som du personligt foretrækker og så således at det matcher resten af dine enheder, selvom de måske ikke er kompitable med RGB fusion 2.0.


Gaming / Dagligt brug
CV27F skærmen fra AORUS kommer med en række forskellige features som vil hjælpe dig mens du spiller og give et bedre billede, og jeg vil kort lige løbe dem igennem her så man får en ide om hvad skærmen kan og hvad man kan forvente.

Black equalizer 2.0, navnet siger næsten det hele, det er en funktion der gør de mørke steder i et spil lysere. De fleste af jer vil nok tænke at så vil alt det lyse jo blive alt for lyst, og det var jeg også meget nervøs for da jeg læste om det. Men hold da op de har virkelig fået lavet en software der kan klare det næsten til perfektion. Der er et par småting afhængig af det spil du spiller, som gør at nogle ting godt kan se lidt funky ud, men helt generelt har det virkelig været en fornøjelse at spille med et på.
 


Aim Stabalizer er også en feature som Gigabyte har fået bygget ind i skærmen, og det er med til at give et meget roligt billede når du laver en hurtig bevægelse, hvis du f.eks hurtigt drejer dig for at sigte mod en fjende. 

Vi kender det alle sammen, billede virker en anelese sløret når man laver hurtige bevægelser, specielt hvis du er inde i sigtekornet, men med aim stabalizer er man ude over den problematik som man kan se herunder.
 


Det gør det markant nemmere at ramme når det hele går utroligt stærkt, og jeg har oplevelsen af at det er markant nemmere at lave f.eks headshots, da jeg simpelthen har nemmere ved at se hvad det er jeg aimer på.

Der er også forskellige "game assists" indbygget i skærmen, som man så kan slå til eller fra, der kan nævnes ting som indbygget crosshair, timer og tæller. Så der er rig mulighed for at få hjælp på skærmen ingame, hvis spillet ikke kommer med lige den feature du skal bruge.

 AORUS CV27F er udstyret med Active noise cancelling 2.0 - men hvad betyder det så kan man spørge sig selv. Kort fortalt så har skærmen 2 mikrofoner som lytter til omgivelserne og derefter filtrerer den eventuelt støj fra. Dermed skal ens teammates ikke sidde og lytte til konen der snakket i telefonen i baggrunden eller høre dit nye custom keyboard med clicky switches larme helt vildt in-game. Det kræver dog at du har dit headste sat til igennem skærmen tilslutning.

 


På næste side kommer konkluesionen om AORUS CV27F skærmen.