Test: Gigabyte RX 5600XT Gaming OC 6G grafikkort

Grafikkort, AMD/ATI d.  23. januar. 2020, skrevet af Gripen90 0 Kommentarer.  Vist: 4120 gange.

Korrekturlæser: Gripen90
Billed behandling: Gripen90
Oversættelse: Gripen90

Pristjek på  2449,00
Produkt udlånt af: Gigabyte
DK distributør: Proshop.dk

Design / Layout

Gigabyte fortsætter trenden med at male kortene helt eller næsten sorte med grå eller hvide accenter. Vil man have farver, må man gå efter et kort med RGB lys og der igennem vælge den farve man vil have. Umiddelbart så ser kortet ud som GIGABYTEs typiske 3 blæser, kort som vi alle kender.

Kortet er udstyret med den velkendte Windforce 3X køler, som de monterer på både deres Nvidia og AMD baserede kort. WindForce 3X køleren har 3 stk. 80 mm blæsere, og de er optimeret til støjsvagt airflow og GIGABYTE kalder dem 3D active fans - de har en forhøjet trekant på bladtipperne, hvilket skulle forbedre airflowet. Heatsinken er tredelt, som vi har set på mange andre WindForce kort, og de tre heatpipes rører direkte ved GPU’en. 

På siden af kortet er der GIGABYTE logoet, som er LED oplyst og understøtter RGB (16,8 mio. farver). Farverne kan man styre med GIGABYTEs AORUS software (der kan downloades), så man kan tilpasse kortet sit farve tema.
WindForce køleren et semi-passivt fan design, hvilket betyder i praksis, at kortet kører passivt i 2D og 3D indtil en vis temperatur er nået, hvorved blæserne så går i gang. Dette kan indstilles via den AORUS softwaren, men per standard går blæserne i gang ved ca. 60°c. 

 

Jeg er glad for at se, at der også monteret en bagplade, og at den er ikke lavet i plastik men aluminium/magnesium. Foruden at give kortet et mere råt look, så beskytter bagpladen PCB'et fra fremmedlegmer.

GIGABYTE har valgt et 8-Pin PCI-E strømstik til kortet, så GPU og Vram er sikret at få nok at leve af, når alle framesne skal fyres afsted på skærmen.

Af outputs finder vi 3 DisplayPort 1.4 samt et HDMI 2.0b. Der understøttes 4 skærme, så alle portene kan komme i brug.