Test: Sharkoon TG6 RGB - kabinet

Kabinetter d.  21. februar. 2020, skrevet af BPM 4 Kommentarer.  Vist: 2498 gange.

Korrekturlæser: Ferns
Billed behandling: BPM
Oversættelse: BPM

Pristjek på  795,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Design / Layout

 

 

Lad os kigge på kabinettet. Man opdager straks at hele venstre side af kabinettet er af glas. Det giver mulighed for at lave lidt lækkert inde i kabinettet, som man gerne vil vise frem. Stilrent udtryk.
 


Fronten er også af glas, men mere brunt/røg-farvet, med indsugning til blæserne i siden, hele 3 stk 120mm RGB blæsere.
 


Højre side er plan, sort og enkelt.
 


Bagsiden er der ikke meget at sige om, udover de to tommelskruer man kan se, som sidder på en slider, som man kan kører ind over den højre del af udvidelses portene. Ind over skruerne. Jeg kan ikke helt se det logiske i dette, ud over det måske er for at lave en form for skjuler af monteringen af udvidelses kortene.
 


Front øverst, har vi 2 stk USB 3.0 , 2 stk USB 2.0 , Lyd ud , Mic ind, reset knap og power knap.
 


På toppen er der et aftageligt støvfilter, kun holdt på plads med magneter. Dejligt nemt at få af og rense. Dog sidder det lige lidt løst, da jeg nogle gange kom til at skubbe det halvt af, bare ved at skubbe let til det.
 


Masser af plads inde i kabinettet, hvor der forrest er monteret tre 120mm RGB blæsere, men der kan i stedet monteres en 360mm radiator til vandkøling. I bunden af kabinettet er der to 2.5 drev holdere, de kan enten sidde der eller monteres på bagsiden af bagpladen.
 


Den sidste 120mm blæser er plaseret bagerst i kabinettet og er selvfølgelig også RGB.
 


Bagsiden af medaljen, allerede inden man selv får installeret nogen form for kabler i kabinettet, er der allerede en del heromme. Kabinettets egne kabler tager altså en god bid af den plads som der i forvejen ikke er for meget af.
 


Øverst til venstre er RGB cotrolleren gemt bag kabler fra front I/O. Den bliver styret som standard af reset knappen, men kan sættes til bundkortet direkte - hvis det understøtter RGB. Det vil altså også sige at reset knappen som udgangspunkt ikke faktisk genstarter din maskine.
 


I bunden har vi monterings pladsen til strømforsyningen, og den sidste mulighed for at installere drev i kabinettet. Der kan enten monteres 3 stk 3.5 drev eller 2 stk 2.5 drev.
 


Under strømforsyningen er der også et støvfilter, som er lidt drilsk at få ud, da det skal vrides fri af de temmeligt store låse tapper. Her kunne producenten godt have gjort det lidt nemmere.
 


Fronten kan også afmonteres, så kan man komme ind til blæserne.
 


Og man kan rense støvfiltrene, som sidder i siden af fronten.
 


Jeg kan godt lide det brune/røg-farvede glas, det giver kabinettet et løft, så det ikke bare er almindeligt tonet glas.
 

 


Næste side Installation af hardware.

 

 

#1
RX
 
Superbruger
Tilføjet:
21-02-2020 17:13:02
Svar/Indlæg:
48/3

Har lige installeret hardware i et Sharkoon TG4:

https://m.imgur.com/a/fjxMJeh

Det er et fint lille kabinet, som desværre lider af de samme fejl som TG6. Der er dog ingen PSU shroud, så man ser alt kabelrodet. Der er kun 1 ekstra pci cover med og da du trykker 2 ud for et grafikkort, så kan du kun dække en til igen.

Ja pladsen er trang bad bundkortet, selvom bagpladen er udformet med et dybde...

Men til prisen på 500-600 kr er Sharkoon TG4, pengene værd.

EDIT: Der er 12 forskellige fede lys indstillinger via reset-knappen.



Svaret blev redigeret 3 gange, sidst af RX d. 21-02-2020 17:19:22.


BPM
 
Senior Skribent
Tilføjet:
22-02-2020 15:42:56
Svar/Indlæg:
154/2

#1 der er 20 forskellige lys indstillinger som standard via reset knappen. 7 farver og 13 forskellige slags lys show :)



#3
RX
 
Superbruger
Tilføjet:
22-02-2020 16:10:26
Svar/Indlæg:
48/3

#2 Du har ret, nogle stykker er dog ret ens...



BPM
 
Senior Skribent
Tilføjet:
22-02-2020 20:15:51
Svar/Indlæg:
154/2

#2 Du har ret, nogle stykker er dog ret ens...

Skrev RX d. 22-02-2020 16:10:26

fuldstændig enig :)